Video afspilning på Mac’en

Sammen med OSX medfølger QuickTime som standard video-/film-afspiller. I mange tilfælde fungerer den ganske udmærket, men der er nogle tilfælde, hvor man render ind i video filer, der ikke har lyst til at blive afspillet – hvad gør man så?

Et af de mest normale problemer er Windows Media – enten i form af wma eller wmv filer. De kan for de flestes vedkommende (hvis der ikke er DRM eller andet ”snavs”) afspilles, hvis man blot installerer Flip4Mac, som i Basic udgaven er ganske gratis. Når det er installeret, så kan QuickTime playeren også afspille Windows Media filer.

Hvis man render ind i filer, der er i MPEG4, DivX eller lignende formater, så er QuickTime Playeren ikke altid sagen. Det er VLC Playeren til gengæld. Den findes en lang række forskellige styresystemer – herunder OSX. Den afspiller næsten alt hvad man finder på at kaste efter den, og blandt andet kan man (via ”Video” menuen) bede den om at ”flyde ovenpå” øvrige vinduer, så man kan have en video kørende i et hjørne af ens skræm. (herunder VLC Playeren)

Quicktime

comments powered by Disqus