Hvis man har brug for adgang til FTP-servere fra sin Mac, findes der uden videre to måder, man kan benytte uden at skulle installere ekstra software. Det er dog ingen af disse to, jeg normalt benytter.
Den ene måde er ganske enkelt ved at åbne et terminal vindue (en kommando linje) og skrive ftp. Så har man fat en det almindelige kommandolinje ftp-program, der kendes fra en hver anden Linux (eller Unix) maskine. Det er enkelt og effektivt, men hvis man ikke lige er konge af kommandlinjer, så er det ikke det mest brugervenlige program.
Den anden måde er den grafiske. Skift til ”finder” og gå op i topmenuen. Her finder du menupunktet ”Go”. I denne menu findes punktet. ”Connect to Server…” nederst i menuen.
Vælg dette punkt og der dukker et vindue op. I dette kan ud indtaste en URL til den server (f.eks. ftp://ftp.sunsite.dk/), som du vil lave forbindelse til og tryk enter. Når du gør det forsøger OSX at lave en ftp-forbindelse til serveren. Hvis det lykkedes, så bliver du sandsynligvis præsenteret for en logni boks, og hvis du eller taster korrekt brugernavn og password, så åbnes et vindue, der til forveksling ligner et almindeligt finder vindue – lige bortset fra at det er en ftp-forbindelse til en fremmed server. Du kan bruge dette vindue nogenlunde som et almindeligt finder vindue. Her fra kan man læse fra ftp-sitet.
Hvis du ikke lige kan lide finder vinduet, og gerne vil have en grafisk FTP-klient med lidt flere muligheder, så er CyberDuck en fint gratis FTP (og sFTP) klient. Den har nogle flere muligheder en den indbyggede ftp mulighed, og det er normalt det program jeg bruger, når jeg har brug for FTP adgang.
Hvis du har et intensivt FTP behov, så skal du muligvis kigge på Transmit. Det koster $30, men har mange flere muligheder end CyberDuck – og kan udover ftp også håndtere forbindelser til Amazon S3, WebDAV og meget andet.