Det er okay. Kode må gerne dø.

Dec 28, 2007 Netnyt

Hvis man ellers arbejder med en “light” platform, hvor man kan lave releases lige så ofte som man har behov for - kan lytte til hvad “markedet” vil have og reagere på det, så er det vel okay, at man smider lidt sourcekode ud en gang i mellem - bare lidt af det, der ikke bruges længere, er det ikke?

Tja… Til trods for at vi har cvs-baseret versionsstyring på alt, at vi laver backups af serverne (og de sikkert ligger rigtigt længe - bare for at være helt sikre. Så har de fleste vidst alligevel investeret mange følelser og hjerteblod i deres sourcekode, for den skal da ikke bare slettes - det at der ikke er brug for den, er i hvert fald ikke noget godt argument.

Hvad nu hvis… ja… hvad nu hvis det lige var det stykke kode, som man lige havde brug for igen om 5-6 år? ville det så ikke være en skam at skulle skrive de 10, 15, 20 linjer om igen? - tjo, måske.

Nu er sagen blot den, at jeg har prøvet at kode i over 10 år, og jeg har aldrig haft det behov - for verden har ændret sig mange gange, så det, der var den rigtige løsning igår, er sikkert noget helt andet i morges. Prøv at tage tidsmaskinen tilbage - hvilket styresystem sad du på for 5 år siden? Hvilket programmeringssprog brugte du? hvilken browser? - og hvor meget er så det samme i dag?

Det handler ikke om at gemme al sin sourcekode - den har (sandsynligvis) ikke meget værdi om et par år, men processen - det du lærte af at skrive den - har formodentlig værdi igen og igen - så fokuser på læringen af de ting du laver - hvad der fører til gode løsninger, og smid så den gamle kode ud i takt med at du også bliver klogere…