Vi var i teateret i går – Betty Nansen – og så Købmanden. Det var ret fantastisk. En blanding af Shakespeare, Rap og moderne teater, der var rørt grundt sammen og serveret af Jonatan Spang, Nicolas Bro, Omar Marzouk, Ataf og Natasja. Bag forestillingen ligger Shakespeares Købmanden fra Venedig, men nutidens danmark dukker bestemt op – og gerne med bidske kommentarer serveret på den helt rigtige måde. Anmeldelerne har ikke været for vilde med det, men det er for mit vedkommende ofte et godt tegn. Hvis du ikke lige har andre planer, og kan få billetter, så tag en tur forbi!