I dag er der opstart på projekt badeværelse. Da vi købte huset sidste år, havde sælger stort set renoveret hele huset – det eneste der manglede var at få gjort noget ved badværelset, der stadigt lignede noget fra slutningen af 60’erne (hvilket det sådan set også var). Vi rendte rundt i foråret og kiggede på, hvad vi ville og hvordan man lige kunne gribe et sådant projekt an. Det er en jungle, men efter besøg hos diverse leverandører og en del surfing rundt på nettet fandt vi ud af hvad vi ville.
Vi ville blandt andet gerne være fri for selv at køre ”projektledelsen” på det – det vil sige koordinere hvornår de forskellige håndværkere skulle komme og lave hvad. Vi fandt firmaet kompleet, som er en lille virksomhed med speciale i badeværelsesprojekter.
Vi har fået et tilbud fra dem, og selvom det er en dyr fornøjelse, så skulle vi gerne have et nyt badeværelse – præcis som vi vil have det – om 4 ugers tid. Det glæder vi os til – specielt i forhold til hvor meget bøvl og besvær venner og bekendte har haft i deres gør-det-selv badeværelsesprojekter.