I morges kunne man på en række stationer møde forbrugerrådet, og ud fra en 5 minutters dialog tror jeg de har overtaget nogle ”medarbejdere” fra BRF kredit. De ville gerne fortælle om erstatninger ved tog forsinkelser. Bevars… det har været rimeligt slemt denne sommer, men hvorfor skal vi kræve erstatning af DSB, når det er banestyrelsen, der er skyld i problemerne?
… og i øvrigt, så prøvede jeg jo at udfordre repræsentanten fra forbrugerstyrelsen på hans argumenter, men det var vidst uhørt – i hvert fald klappede han i som en østers og efter 30 sekunders pinlig tavshed kastede han sig over næste offer.
Det kan godt være, at man kan få erstatninger, hvis fly bliver aflyst eller forsinket – jeg har nu de par gange, hvor det burde være tilfældet blot fået en lang næste på grund af en eller anden særlig undtagelse, der gjorde jeg ikke lige var berettiget til erstatning i lige præcis det tilfælde, men…
Når jeg er i Århus er det på et klippekort. Jeg gider ikke et booke plads, men satser altid bare på at finde en plads. Det virker i 98% af tilfældene (begge veje – og ja det hjælper at det er et klippekort til første klasse). De 2-3 gange, hvor der ikke har været siddepladser (men hvor jeg ER kommet med toget), har jeg tillige – på grund af første klasses pladsgaranti – fået en erstatningsrejse oven i.
Hvis erstatningssystemet skal give mening, så skal jeg jo lige pludseligt til at lave pladsreservationer hver gang jeg skal frem og tilbage – og bliver jeg færdigt før tid – skal jeg ikke bare som nu springe på et tidligere tog – men først huske at ombooke min plads reservation… og er der ikke plads på toget (alle har booket pladsbilletter), så kommer jeg bare med det senere tog og får ingen erstatningsrejse.
Er det virkeligt det værd, at kunne risikere at få en erstatning, hvis toget er meget forsinket en gang i mellem, at man til gengæld skal kastes ud i et bureaukratisk helvede for at kunne bevise at man skulle have været med det forsinkede tog? Nej tak.