Sko til cyklen i fitnesscenteret

Uanset om det kaldes spinning, bodybike, bikefit eller hvad der nu er navnet i fitnesscenteret, så er opskriften ofte den samme – Høj musik og en masse stationære cykler, der er klar brug og på hvilke man kan brænde alle de kalorier man orker.

De fleste, der prøver spinning, og som syntes det er “sjovt” nok til at blive ved, køber hurtigt egne cykelskol fremfor at leje nogle godt brugte i fitnesscenteret. Der er dog et lille tip, som de fleste fitnesscentre – uanset om de hører under FitnessWorld eller FitnessDK – som receptionen sjældent fortæller om.

De fleste køber et par standard cykelsko af “landevejsmodellen”, og monterer et par Delta Look klamper under dem – nogle store røde klodser. Ingen tvivl om de virker og kan bruges, men der findes faktisk noget bedre.

Hvis man har mod på at bruge en lille smule mere på skoene, så skal man i stedet købe sig et par “mountainbike” sko, der bruger SPD klamper i stedet. SPD klamper er nogle små metalspænder, der som oftests spændes under skoene, og sidder oppe under sålen, så man kan gå normalt på skoene, selvom der er klamper under dem.

SPD klamperne kan også saktens bruges i alle de fitnesscentre, som jeg har været forbi for nyligt. De bruges blot på den modsatte side af pedalerne i forhold til de almindelige LOOK klamper.

specialized_tahoe_blackJeg bruger blot mine almindelige cykelsko med SPD klamper, som jeg også bruger, når jeg kører på min almindelige cyclocross cykel. De er måske lidt sværere at klikke ind og ud af, men de sidder efter min erfaring bedre fast på cyklen, end cykelsko med de røde klodser og man behøver ikke at have flere par skifte sko med for at kunne gå almindeligt rundt i dem – specielt når en spinning time er slut og gulvet sejler i sved.

Hvis du skal have nye cykelsko til fitnesscenteret, så kig efter sko til SPD klamper. De er bedre både når man kører og når man går rundt i dem.

Garmin Premium/Soft Heart Rate Monitor – Skift af batteri

Min Garmin pulsmåler begyndte at opføre sig lidt sjovt – den lavede forkerte målinger og udfald. Et par gange var cykel computeren (en Edge 800) længe om at opdage pulsmåleren, og alt i alt så pegede alle symptomerne efter lidt søgning i Google på at det er på tide at skifte batteriet.

Der står sikkert i manualen hvordan man gør, men den er gemt langt væk og normalt er Google en glimrende kilde til at finde en guide langt hurtigere end man kan finde en gemt og glemt papirmanual et sted. Jeg var dog ikke rigtigt heldig med mine forsøg, så her er lige en guide til andre, som måtte have samme behov.

Min pulsmåler er en “Garmin Soft Heart Rate Monitor” – den kaldes også nogle steder for “Garmin Premium Heart Rate Monitor”. For at skifte batteriet skal man bruge:

  • Et CR2032 batteri.
  • En mini stjerne skruetrækker (sandsynligvis en philips 1.5 mm).

Selve udskiftningen er lige til, og bør næppe tage mere end højest et par minutter. Fremgangsmåden er følgende. Start med at frigøre pulsmåleren fra bæltet. Den er hægtet på og kan trækkes fra hinanden. Når det er sket, har man delene hver for sig som vist på billedet herunder.

Her efter fjernes fire skruer fra puls senderen, og låget løftes af. Herefter er der fri adgang til at skifte batteriet. Når det er sket, så kan låget skues på plads og puls senderen kan klikkes tilbage på bæltet.

Se også…

Nye regler for cykellygter

Der kommer 1. November (2012) nye regler for lys på cyklen. Det er sikkert rigtigt godt, for den seneste måned er det blevet mørkere og der er mange, der ikke engang har fundet “dingle diode” lygterne frem, så man har en change for at se dem. Den væsenligste ændring ser ud til at være, at baglyset skal have større synlighed, men vil du have et bedre overblik over de nye regler, så har Politikken et overblik – og cyklistforbundet skriver også om dem.

På min CykloCross, der bruges som pendler cykel kører jeg allerede med en lyssæt bestående af en Sigma Pava (for) og Hiro (bag), og ingen af dem, burde være udfordret af de nye regler.

Må jeg i øvrigt ikke også lige henvise til dette udemærkede indslag om vigepligter ved busstoppe steder hos Politikken. Hvis der er en helle (typisk et fortorv) ved stopstedet, så er har buspassagererne vigepligt for cykkler. Hvis der IKKE er en helle, så er det cyklerne, der har vigepligten.

Cykel underholdning

Det er ganske imponerende, hvad en racercykel tilsyneladende kan holde (og bruges) til, hvis eller blot man er dygtig nok. Det blev demonsteret i en video, der blæste rundt på youtube for et par uger siden. Hvis du endnu ikke har set Martyn Ashton optræde i videoen, så se videoen her:

Nu er der så også kommet en video på youtube med fraklip, og selvom den ikke er ret lang, så er der nok med til at vise, hvorfor man ikke helt selv skal forsøge at eftergøre den færdige video. Selvom han fortæller at cyklen kun fik en punktering og et par skrammer undervejs, så må Martyn selv også have fået en del skrammer og blå mærker undervejs. Fraklip-videoen finder kan du se her:

3 tips til at undgå punkteringer på cyklen

Jeg cykler hver dag til og fra arbejdet, og det bliver til en hel del kilometer. En af de ting, der generer mest undervejs, er hvis man skulle rende ind i en punktering. Det virker dog til, at man med tre tips i stort omgang kan undgå punkteringer – og jeg har foreløbigt kørt et par tusind kilometer på mine hjul uden en punktering. Jeg gør generelt 3 ting for at undgå punkteringer.

1. Vælg de rigtige dæk

Enhver cykel handler vil gerne sælge dig “kevlar dæk” og få dem til at lyde som kuren der forhindrer punkteringer. Mine erfaringer er, at der er meget stor forskel på kvaliteten og effektiviteten af kevlar dæk, og at det, at de kaldes kevlar ikke ubetinget har den største effekt.

Hvor sikker man vil være på ikke at punktere, er i øvrigt ofte et kompromis mod hvor lette dækkene skal være at køre på. Jo mere “punkter-fri” dækkene skal være, desto mindre racer-dæk vil de typisk være.

På racercykler kører de fleste vidst med dæk, der hedder “Schwalbe Durano Plus“. Det er ikke kevlar dæk, men dæk med en gummi-plastic membran indbygget i dækket, som beskytter mod langt de fleste småsten, glas skår og andet, der typisk giver punkteringer.

Bagdækket – godt slidt, men stadigt “punkter frit”.

Jeg har ikke prøvet Durano-dæk, men jeg ville gerne være “endnu mere sikker” på ikke at punktere, og har derfor valgt nogle dæk, der hedder “Continental Touring Plus“. De er tungere at køre med – og i øvrigt også meget sværere at montere, idet de er meget tykkere og stivere. Her er det end endnu tykkere plastic membran og et kraftigere dækmønster, der gør et yderst ihærdigt forsøg på at stoppe enhver ting, der kan forårsage en punktering.

Der findes andre “touring dæk” og hvis du vil være (ret) sikker på at undgå at punktere, så er det dem, du skal vælge. Du skal dog være opmærksom på, at det absolut ikke er racerdæk, så de er tungere at køre med og de kommer langsommere frem.

2. Sørg for de er pumpet tiltrækkeligt

Der står på siden af cykeldækket hvilket tryk, der skal være i det. Min egen erfaring er typisk, at man med en gammeldags håndpumpe, der når man ikke i nærheden af det anbefalede tryk. En investering i en ordentlig pumpe med manometer er måden at få pumpet cyklen ordenligt. Udover manometeret, der kan sikre du rammer det rigtige tryk – og så er den også meget nemmere at pumpe med end med en almindelig håndpumpe.

Tryk på 6+ bar syntes at være en god til færre punkteringer, men til gengæld knap så komfortabel Læs på dækket du kører med, hvilke tryk det bør have, og vælg et tryk i den høje ende af området det dækker.

3. Tør dækkene af (og fjern småsten)

Sidste lille tip er, at man jævnligt – for mit eget vedkommende typisk en gang om ugen – lige bør tørre dækket af og sikre, at der ikke sidder alle mulige småsten og andet skidt i dækket, som kan arbejde sig ind i det. Udover en fugtig klud til at tærre dækkene, så bruger jeg også en lommekniv tli at lirke småsten, der har sat sig fast i dækket ud.

Det tager typisk ikke mere end et minut, lige at tørre end omgang og fjerne hvad der sidder af skidt – og det virker til, at det er med til at sikre, at der kommer lidt færre punkteringer, når man er ude på cyklen.