Fitness tracking: Et upload, mange sites (gamin, endomondo, strava, mapmyfitness, …)

Jeg har tidligere skrevet lidt om synkronisering mellem Garmin Connect og Endomondo, og i takt med at Java bliver blokeret i flere og flere browsere, så er det blevet endnu mere aktuelt at få kigget på det, hvis man ikke allerede uploader sine aktiviteter via Garmin Connect til de fitness sites, som man benytter.

Endomondo og mange andre sites brugte tidligere Garmins browser plugin, men denne byggede tilsyneladende på Java – og kan derfor være ret bøvlet at få til at virke. Heldigvis har Garmin også lavet en ny strategi/plan for hvordan man får sendt sine data fra Garmin enheder rundt til diverse online tjenester, der ikke kræver Java.

Garmin Express & Garmin Connect

garmin-expressFor at uploade sine data vil Garmin nu gerne have at man installerer Garmin Express. Det er et lille program (til Windows og Mac), som kører i baggrunden på ens maskine og har to funktioner. Den ene er at det holder øje med om der er kommet opdateringer til din garmin enhed og det andet er at uploade data fra enheden (eller enhederne, hvis man har flere) til Garmin Connect.

Garmin Connect er Garmins egen online portal for fitness aktiviteter, og som lave en masse visninger, grafer og statistik. Det er gratis at lave en konto og Garmin Express programmet guider en igennem dette, når man installerer det (hvis man ikke allerede har en konto). Når det hele er sat op, så vil man ved at tilslutte sin Garmin enhed til sin computer automatisk få synkroniseret sine data til Garmin Connect.

Garmin Connect & andre sport tracking sites

Hvis gerne vil benytte noget andet end Garmin Connect (f.eks. Endomondo, Strava, MapMyFitness), så er sidste trin at lave en opsætning fra site man ønsker at benytte til Garmin Connect så det “abonnerer” på uploads og automatisk modtager dem, når der uploades nyt til Garmin Connect.

Man sætter typisk forbindelsen op under indstillinger (ikke uploads), på de forskellige sites, og det kan være lidt tricky at finde det på de forskellige sites, men er er tre eksmpler fra nogle af de store portaler:

  • Endomondo.
    Login og gå til indstillinger, hvor connect området findes. Find Garmin Connect her og opret forbindelse.
  • Strava
    Login og gå til settings. Under “My Performance” kan man opsætte det som “social connections”.
  • MapMyFitness
    Login og gå til Import Dashboard hvor det kan sættes op.

Se hvad der samarbejder med Garmin Connect

Når det er sat op, kan du på Garmin Connenct se hvilke tjenester, der abonnerer på nye uploads. Bemærk at du saktens kan have mange forskellige sites til at abonnerer på data fra Garmin Connect, og at de så alle vil modtage en kopi (hvis du for eksempel både benytter Strava og Endomondo).

Du kan kan også fra siden på Garmin Connect fjerne hvem, der har adgang til de nye data.

Historiske data

Bemærk i øvrigt, at når du opsætter forbindelser til Garmin Connect fra andre sites, så gælder som udgangspunkt udelukkende for nye aktiviteter og din historik fra tidligere aktiviteter føres ikke over.

Der findes dog andre scripts og programmer, som – alt efter hvilke tjenester man vil udveksle data mellem, kan overføre historiske aktiviter med nogenlunde succes.

AutoSync fra Garmin Connect til Endomondo

Så har Endomondo lanceret en smart feature – Garmin Connect integration.

Garmin har et styke tid været igang med at opdatere og lavet lidt om på deres “Garmin Connect”. Hvor de er på vej hen ved jeg ikke helt, men blandt andet er en af retningerne, at de er ved at blive til en “data hub”, hvor alle dine data fra Garmin enheder samles – og ikke mindst hvor de stadigt kan udveksles med andre online tjenester, hvis det er det, som du ønsker.

endomondoJeg har altid uploadet til Garmin Connect og til Endomondo parallelt – Connect fordi det viser flere data end Endomondo gør og Endomondo fordi de sociale features gør det værd at bruge. Hidtil har jeg skulle uploade parallelt til først det ene sted, så det andet sted.

I forbindelse med en tidligere opdatering af Garmin Connnect dukkede Garmin Express op, som er et lille program, der automatisk kan poppe op, når din Garmin enhed tilsluttes computeren (Mac eller PC) og som automatisk kan uploade aktiviteter fra enheden til Connect – ikke længere noget med manuelle uploads via browseren.

Med den nye integration, som Endomondo lancerede i dag, så kan Connect nu selv skubbe de aktivieter, der importeres til Connect videre til Endomondo, så de selv dukker op der. Strava har haft denne feature et stykke tid – og du kan tilsyneladende tilslutte flere forskellige online tjenester (for eksempel både Strava og Endomondo) og få aktivieterne skubbet til alle de steder, der understøtter Garmin Connect sync.

Integrationen skal blot sættes op en gang for alle under settings -> connect. Det tager under et minut – du vælger “Click to connect your account”, sendes forbi Garmin Connect, hvor du skal godkende at Endomondo får adgang til dine data og så sendes du tilbage til Endomondo. Når det er sat op, skulle det gerne se således ud:

Screen Shot 2014-09-22 at 21.17.44

Sync fra Garmin Connect til de tilknyttede tjenester plejer typisk at ske i løbet af få sekunder omend Garmin officielt lover i løbet af et par minutter.

Fra Garmin Connect til Strava (automatisk)

Hvis du ikke helt kan bestemme dig for hvilket “online fitness site”, der er bedst, og gerne vil bruge flere, så kan det hurtigt blive træels, at skulle uploade sine seneste aktiviteter fra sit pulsur, cykel computer eller lignende til de sites man gerne vil benytte.

Jeg bruger primært Endomondo, men da nogle data opsamlet af min Garmin Edge 800 ikke vises (måske ikke uploades) på Endomondo, så uploader jeg også alt til Garmin Connect som standard. På det seneste, har jeg så leget lidt med Strava, der kan lidt noget andet end både Endomondo og Garmin Connect, men så blev til et 3. sted, hvor alt skulle uploades… troede jeg.

Det viser sig nemlig, at Garmin Connect har et API, som Strava har en integration til, så når man uploader til Garmin Connect, så skubbes aktiviterne automatisk også til Strava, så man kan se dem der.

Strava - Garmin Getting startedProceduren for at sætte det op er ganske enkel. Man logger ind på Strava, vælger upload og under Garmin vælges “Get Started” – Det åbner et vindue og går til Garmin Connect, hvor du logger ind og skal give tilladelse til at Strava må forbinde sig til din Garmin Connect profil – og så kommer aktiviter, der uploades på Garmin Connect fremover også til Strava automatisk efter et par minutter (efter første upload af nye aktiviter på Garmin Connect).

Endomondo skulle vist være på vej med en lignende integration mod Garmin Connect, så med lidt held kan det være, at aktiviterne fra Garmin Edge’n kun skal uploades et enkelt sted fremover – og så kan “sive” til de sites, hvor det er interessant.

Læs mere og se mere detaljeret forklaring hos DC Rainmaker.

Så er proceduren med at sætte det op også blevet beskrevet i lidt flere detaljer på dansk på pushperformance.dk.

Garmin Edge på forlænget sommertid

Min Garmin Edge 800 har drillet de seneste par dage. Den blev ikke automatisk klar over at sommertiden var slut og insisterede derfor på at vise, at tiden var en time senere end det faktisk var.

Man kunne tro, at det var fordi, at jeg havde glemt at stille den om efter tiden nu var skiftet til vintertid, men det er faktisk ikke tilfældet. Sagen er den, at den mulighed findes ikke i en Garmin Edge 800. Måden den finder ud af hvad klokken er, er ved at modtage tiden via GPS signalet  samt ud fra GPS-positionen vide hvilken tids zone man er – og så ud fra dette altid vil kunne vise den rigtige tid.

Når det så ikke lige virker, så er det fordi det Time Zone Map, der ligger i Edge’en trænger til at blive opdateret, for ud over at indeholde oplysninger om hvor de forskellige tids zoner er rent geografisk, så indeholder det også oplysninger om hvornår sommertid starter og slutter.

For at fikse problemet startede jeg med at opdatere softwaren i min Edge til seneste versiom (jeg tilsyneladende en version bag ud) via Garmins WebUpdater. Det havde desværre ikke den ønskede effekt, for selvom der var rettet nogle ting, så var Time Zone Map’et ikke en af dem.

garmin-expressEfter lidt mere søgen i Google lykkedes det dog at finde ud af, at Garmin også har fået nget de kalder Garmin Express, og selvom det i første omgang lød som noget, der mest var til at opdatere GPS-enheder til biler, så viste det sig faktisk, at det præcis var dette program, der også kunne opdage at Time Zone Map’et trængte til at blive opdateret og fik det klaret.

I øvrigt, hvis du bruger en Garmin Edge (eller lignende) sammen med et website, som Garmin Connect, Endomondo eller Strava, så er der også kommet en opdatering af Garmin Communicator pluginen fornyligt.

Post Danmark Rundt 2013

Hvert år – typisk lige efter Tour d’France er slut, køres det hjemlige Post Danmark Rundt. Selvom det måske ikke helt har samme format og prestige som den franke storebror, så er det nu meget sjovt at se feltet – og ikke mindst resten af “arrangementet” – hvis man har mulighed for det.

I dag var det sidste etape, hvor løbet startede i Roskilde for ad en omvej som traditionen byder det, at ende på Frederiksberg. Vi ventede et par kilometer efter løbet var givet frit uden for Roskilde og kiggede med der.

“Oplevelsen” består primært af 4 faser. Først om kommer Reklame kortegen – der består af en række af løbets sponsorer, der kaster slik, reklamer, tudehorn og andet ud af vinduerne, mens de kører forbi, for at skabe lidt gjest og stemning blandt dem, der er mødt op. Næste fase er “vej ryderne”, som består af marshalls på motorcykel. De standser trafikken, spærer tilkørselsveje af og sikrer en sikker færd for cykelrytterne. Bagerst i denne gruppe kommer også en løbsvogn, som varsler at feltet er på vej. Så er der selve fejltet som fase 3. Hvor vi så det i år, var det stort set en samlet gruppe – kun en enkelt rytter havde sneget sig 10-20 meter foran resten. Tidligere år, har der været noget mere spredning – og/eller udbrud, som gjorde der denne fase tog lidt længere tid. Fordi feltet kørte samlet, hvor vi så dem, var denne del overstået i løbet af nogle få minutter. Sidste fase er så følget, som består af biler med reservecykler, ambulancer og andre “støtte funktioner”  – og efter dem, kommer så typisk en usædvanlig lang kø af bilister, der ikke lige var klar over at der var cykelløb og derfor nu kører i en længere kø de næste mange kilometer.

Her er et par billeder fra tidligere i dag:

Race MarshallRace Marshall
Close
Race Marshall04-Aug-2013 10:40, NIKON CORPORATION NIKON D300S, 4.8, 65.0mm, 0.001 sec, ISO 200
BIlen der annoncerer feltet er på vejBIlen der annoncerer feltet er på vej
Close
BIlen der annoncerer feltet er på vej04-Aug-2013 10:57, NIKON CORPORATION NIKON D300S, 6.3, 300.0mm, 0.001 sec, ISO 200
Motorcykel betjen, der holder trafikken tilbage.Motorcykel betjen, der holder trafikken tilbage.
Close
Motorcykel betjen, der holder trafikken tilbage.04-Aug-2013 10:59, NIKON CORPORATION NIKON D300S, 5.6, 110.0mm, 0.001 sec, ISO 200
 
Feltet er på vej i det fjerne.Feltet er på vej i det fjerne.
Close
Feltet er på vej i det fjerne.04-Aug-2013 11:00, NIKON CORPORATION NIKON D300S, 6.3, 300.0mm, 0.003 sec, ISO 200
Hold bil, der kørte foran feltet med "reserve dele"Hold bil, der kørte foran feltet med "reserve dele"
Close
Hold bil, der kørte foran feltet med "reserve dele"04-Aug-2013 11:00, NIKON CORPORATION NIKON D300S, 4.0, 38.0mm, 0.001 sec, ISO 200
Feltet nærmer sig...Feltet nærmer sig...
Close
Feltet nærmer sig...04-Aug-2013 11:00, NIKON CORPORATION NIKON D300S, 6.3, 210.0mm, 0.001 sec, ISO 200
 
Forreste mand (på det tidspunkt)Forreste mand (på det tidspunkt)
Close
Forreste mand (på det tidspunkt)04-Aug-2013 11:00, NIKON CORPORATION NIKON D300S, 6.3, 300.0mm, 0.003 sec, ISO 200
Forreste mand (på det tidspunkt)Forreste mand (på det tidspunkt)
Close
Forreste mand (på det tidspunkt)04-Aug-2013 11:00, NIKON CORPORATION NIKON D300S, 6.0, 155.0mm, 0.002 sec, ISO 200
FeltetFeltet
Close
Feltet04-Aug-2013 11:00, NIKON CORPORATION NIKON D300S, 5.3, 100.0mm, 0.002 sec, ISO 200
 
FeltetFeltet
Close
Feltet04-Aug-2013 11:00, NIKON CORPORATION NIKON D300S, 4.5, 65.0mm, 0.001 sec, ISO 200
FeltetFeltet
Close
Feltet04-Aug-2013 11:01, NIKON CORPORATION NIKON D300S, 4.5, 55.0mm, 0.001 sec, ISO 200
FeltetFeltet
Close
Feltet04-Aug-2013 11:01, NIKON CORPORATION NIKON D300S, 6.3, 220.0mm, 0.001 sec, ISO 200
 
Hold biler, der følger efter feltet.Hold biler, der følger efter feltet.
Close
Hold biler, der følger efter feltet.04-Aug-2013 11:01, NIKON CORPORATION NIKON D300S, 4.5, 55.0mm, ISO 200
Hold biler, der følger efter feltet.Hold biler, der følger efter feltet.
Close
Hold biler, der følger efter feltet.04-Aug-2013 11:01, NIKON CORPORATION NIKON D300S, 5.0, 85.0mm, 0.001 sec, ISO 200