Napoli

Vi var en hurtig tur i Napoli. Rejsen arrangerede vi selv, og bestod af et direkte fly med Ryanair fra København til Napoli. Vi fandt et hotel på Capodimonte (20-25 minutters gang fra centrum) på en bakke, som vi bookede via nettet. Fra lufthavnen tog vi en taxa, da der ikke lige var nogen direkte offentlig transport fra lufthavnen til Capodimonte.

Napoli hovedstanden i Campania regionen og der bor cirka 1 million mennesker i Napoli. Byen strækker sig fra middelhavet op til 450 meters højde, og kan være svær at navigere, da der er er høje huse, snævre gader og mange niveauer både op og ned.

I Napoli…

Napoli er en lidt sjov destination, da mange besøgende ofte blot bruger byen som udgangspunkt for at kunne besøge Pompeii og ikke selv udforsker byen noget videre. Der er dog masser at se og opleve – og den kan være mere interessant end flere andre Italienske byer, idet der ikke er lige så mange turister, der besøger selve byen.

Der findes to selskaber, der kører hop-på, hop-af ruter med guidening på flere sprog (dog ikke dansk), som kan give et overblik over byens historie, geografi og største sites. Udover dette, så er den offentlige transport – Metro, busser og sporvogne også ret enkle at benytte.

Hvis man er til shopping i byen er der to oplagte destinationer – Galleria Umberto I og Via Toledo. Gallaria Umberto I er et lille, men gammelt shopping center som åbnede i 1891. Det er mest en oplevelse, og ikke så meget til de store indkøb.

Gallaria Umberto er “drivhuset” mit i billedet.

Via Toledo er en shoppinggade på cirka 1.2 km, der starter ved Piazza Dante og går hele vejen til Piazza Trieste e Trento. Her er der tale om masser af små butikker som har alverdens varer. De fleste er små butikker og flere er uafhængige butikker, hvor der er gode muligheder for at gøre et kup.

Vi boede i Campodimonte og på vej mod centrum var det naturligt at gå igennem Sanità området. Dette er absolut også værd at udforske på må og få. Her finder man gode lokale restauranter og små butikker – og en stemning, der lidt ligner Sacré-Cœur området i Paris eller måske Camden i London.

Fra Sanità området kan man tage “Ascensore Sanità” op til Corso Amedeo di Savoia, som er hovedvejen til Capodimonte. Ascensore Sanità er en offentlig elevator, som løfter en de 25 meter op til vejen, der krydser Sanità på vej til Capodimonte.

På Capodimonte finder man Catacombe di Napoli. Her er der guidede ture (cirka en gang i timen), hvor en guide på tydeligt og flydende engelsk fortalte om historien omkring dem.

Fra katakomberne.

Castel Sant’elmo ligger højt over byen og er en middelalderborg, der blev bygget mellem år 1200 og 1500. Borgen giver et indtryk af hvordan en “fuldt funktionsdygtig” middelalderborg var i størrelse og funktion – og fra siderne har man en fantastisk udsigt over Napoli og omgivelserne.

Hovedindgangen til Castel Sant’Elmo på en af Napolis tinder

Når man kommer fra midtbyen, så er et besøg i Castel Sant’elmo en glimrende undskyldning for at prøve byens funicular. Der er faktisk 4 funiculars i Napoli. En funicular er en “bjergbane” – et tog, der kører (trækkes) op af skråninger. Vi tog Central Line op til Sant’Elmo kørte ned med Montesanto linjen. Modsat så mange andre byer, hvor funiculars primært er rettet mod turister, så virkede det til at de i Napoli var en vigtig del af byens offentlige transport.

Mad og drikke

Napoli siges at være fødested for Pizza, og uanset hvor vi fik Pizza i byen, så var det generelt bare fantastisk. Generelt har pizza-stederne ikke de mange varianter, som vi kender herhjemme, men blot en håndfuld forskellige pizzaer. I stedet for at bede om den pizza man kender fra sit lokale pizzaria, så prøv en af “standard pizzaerne”.

Nogle pizzaer har i øvrigt en historie bag sig, og er du på byens Hop-on, Hop-off tur, får du sandsynligvis historien om Pizza Margherita – hvem den er opkaldt efter og hvad den skal indeholde for at være en ægte Margherita.

Udover Pizzaer, så findes der også i Napoli rige muligheder for at smage på næsen alt fra det Italienske køkken og med mange restauranter i byen er der det ofte muligt at finde høj kvalitet til rimelige priser.

Frokost platte på en tilfældig gaderestaurant

Uden for Napoli…

De fleste turister, der kommer til Napoli, ser ikke ud til at bruge ret meget tid i byen, men kommer der mest, fordi det er den nærmeste base for at besøge Vesuv vulkanen og de to byer Pompeii og Herculaneum.

Der findes masser af muligheder for at komme på en tur fra Napoli ud til Vesuv – og også i kombination med besøg til Pompeii. Man kan også selv køre til vulkanen og selv besøge den.

Som forberedelse til besøg i Pompeii, kan det anbefales at læse bogen “Pompeii” af Robert Harris. Det er en skønliterær fremstilling af Pompeiis sidste dage og giver et billede af hvad der skete, da byen blev begravet under Vesuvs udbrud i år 79.

Versuv Vulkanen set fra Castel Sant’Elmo, Napoli

Sumatra, Indonesien

Vi har været på farten igen og turen gik til Sumatra. Det er en del af ø-riget Indonesien og et af de steder, hvor der ikke kommer mange turister (de kommer typisk på Bali, Lombok eller på Java). Vi rejste med Asiatours på deres “Sumatras Højdepunkter” tur.

Vi rejste i Februar 2019. Følgende er lidt om vores tur, men husk at ting ændrer sig – priser, forhold, kultur og alt muligt andet. Følgende artikel er blot til inspiration. Inden du booker rejsen til Indonesien, så husk kigge på Undenrigsministeriets rejsevejledning for Indonesien.

Forberedelse

Der findes for nærværende ingen guidebøger, der specifikt dækker Sumatra (der har været nogle få). Vores bedste bud var Lonely Planet’s Indonesia. Det er også til at finde noget om Sumatra på wikitravel og andre steder på nettet så man kan være så forberedt, man måtte ønske.

Rejseguides til Indonesien, Tranquebar, Borgergade, København.

Til betaling bruges Indonesiske Rupiah, som kan bestilles hjemmefra via ForexBank eller ens egen bank. En dansk krone er cirka 2.150 IDR. Vi havde vekslet nok hjemmefra, og havde kontanter i form af USD og Euro med, som backup, hvis det skulle blive aktuelt. Vi vekslede 3.242,40 DKK og fik 6.000.000 IDR. Det virkede meget passende til 11 dages frokost, aftensmad og øvrige fornøjelser. Morgenmad var inkluderet på alle vores hoteller.

Kreditkort kan bruges på “pæne steder” (dyrere restauranter, hoteller og nogle butikker), men forvent at bruge kontanter.

Vi fløj til Medan, der er den største by på Sumatra, og der findes ingen direkte fly fra Danmark. Det mest almindelige er at man kommer der til via Singapore (det gjorde vi), Bangkok eller Jakarta. Når man lander, skal man i lufthavnen købe turistvisum (US$35 pr person, kontant).

Turen

Vilde Orangutaner, Bukit Lawang

På vores tur rundt var den mest spændende oplevelse en tur ud i regnskoven i Bukit Lawang, hvor vi så vilde Orangutaner. Selvom vi rejste i regnsæsonen, så var vejret generelt godt og varmt – med få (men intensive byger). I dette område kunne man også opleve (rå)gummiplantager og Palme olie plantager.

Vi kom forbi Berastagi, som ligger i 1300 meters højde, hvor det var køligere, men bestemt ikke koldt. Her besøgte vi blandt andet et spændende frugt marked, og havde fra hotellet udsigt til den hyper aktive Sinabung vulkan (der næsten dagligt har mindre udbrud).

Øen Samosir var den mest afslappende del, idet Tuk tuk byen, hvor vores hotel lå, er der hvor der kommer flest turister, hvorfor der er spisesteder, barer, cafeer og anden underholdning rettet mod turister.

Andre oplevelser og tips

Benzin til salg

På hele vores tur rundt havde vi guide og chaufør med hele tiden, og det var vist meget godt. Man kører i venstre siden af vejen, og vejene er generelt i meget dårlig stand, så man skal regne med det tager lang tid at komme omkring. Det er ikke ualmindeligt, at en tur på 100 km/t kan tage 3-4 timer. Brændstof sælges overvejende fra statsejede benzin-stationer og så lokalt i 1,5 litters dunke – 88 oktan er det mest almindelige.

Fodgængere er ikke noget der findes i stor stil – og derfor heller ikke fortorve. De fleste bor på deres motorcykel. Trafikken er et kaos for vesterlændinge, og vejskilte så vel som trafiklys er meget sjældne. Udenfor de større byerer var det til at gå rundt og opleve lokale forhold, men i storbyer som Medan, var det stressende at komme rundt, krydse veje og i det hele taget kunne opleve noget til fods.

Trafik, Medan

Strømforsyningen er rimelig stabil, men der kan forekomme enkelte afbrydelser fra tid til anden. Stik er de samme som danske 240v (type C og F)og man behøver ingen adaptor til sit elektronik.

Internet findes efterhånden alle steder, der kommer turister, men er langsomt og ustabilt. Der forekommer vist også noget censur i stil med “the great firewall of china” så nogle sites findes bare ikke når man er i Indonesien (f.eks. reddit.com). Det er ikke ualmideligt at ISPer indsætter reklame sites på alle domæner, der ikke findes, så laver du slåfej i et domænenavn, kan du hurtigt drukne i lokale reklamer.

Man kan ikke drikke vand fra vandhanerne på Sumatra – heller ikke de lokale. Alle køber vand i flasker (eller dunke) til drikkevand (eller koger vandet inden brug). På hoteller og på ture i busser, var det helt normalt at man fik den første halve liter vand hver dag, men på grund af varmen, er det sjældent nok til at dække dagens behov.

En af de sjove oplevelser var, at man konsekvent ved alle måltider, fik en gaffel og ske, men ikke en kniv. De havde flere steder knive, men det var noget man skulle bede om. Det meste af maden på menukort kræver ikke nødvendigvis kniv, men det var lidt spøjst.

Toilletter var også en “oplevelse”. De fantes i mange varianter og det var rart at have rejst rundt og oplevet de mange varianter, som man kunne rende ind i hvor vi kom rundt. Det mest almindelige var toiletter som vi kender dem i Danmark, nogle steder dog med en spand ved siden af til toiletpapir, da afløbet ikke kunne klare papiret. Japanske toileter “med bagvask” i stedet for toiletparpir var også almindelige. Udover dette så var der også “squat toiletter“.

Selvom der ikke kommer mange turister på Sumatra, så var vores oplevelse at mange taler nok engelsk til at man kan kommunikere med dem. Fordi turister stadigt er relativt sjældende på Sumatra, så syntes mange lokale også det var fantastisk, hvis de kunne få lov at få taget et billede sammen med os.

Tips til London

Følgende artikel opdateres løbende i takt med at jeg bliver klogere – eller som forhold ændrer sig. Du skal være velkommen til at bruge det som inspiration og gode råd, men sørg også for selv at sikre, at de forhold ikke har ændret sig og at de ting, der er beskrevet herunder stadigt er gældende.

Rejsen derover

Man skal ikke have visum for at besøge London, men du skal igennem paskontrol og immigrationen på turen til og fra London.

Nu om dage kommer de fleste til London med fly, og i planlægningen kan det være vigtigt lige at holde øje med hvilken lufthavn man lander i – og hvordan forbindelserne er ind til byen, hvor man skal ende. Vælger man helt forkert med lufthavn – og det rigtige fly – så kan turen ind til London by fra lufthavnen koste det samme som selve flybiletten.

  • London Heathrow – er den største lufthavn, og ligger 25 km vest for London. Herfra findes Underground, tog, busser og taxaer til byen.
  • London Gatwick – ligger cirka 45 km syd for byen.
  • London Standsted – ligger 65 km mod nord nord-øst, og her er Steandsted Express til byen det mest benyttede, men der findes også andre muilgheder.
  • London City Airport – er en lille by lufthavn, der ligger 12 km øst for City i Docklands, og her kan man man DLR let komme til byen.
  • London Lutton Airport – ligger 35 km nord nord-vest for London.

Kommer man fra Danmark, er det mest normal at flyve til Standsted, Heathrow eller Gatwick. De fleste lavpris selskaber flyver til Gatwick eller Standsted, mens BA, SAS og andre ofte benytter Heathrow.

Uanset hvor man lander, så er det en god ide at forvente, at det tager mindst 1 time at komme ind til byen – og gerne 2. Specielt Heathrow er en stor lufthavn med 5 terminaler, og det at komme rundt, kan hurtigt tage en rum tid.

TIP: Når rejsen planlægges, så husk også at kigge på transporten fra Lufthavnen til byen, da dette ofte kan ændre på, hvad der er den billigste måde at komme til London.

Hvor skal man bo?

Generelt gælder, at jo mere central man bor, desto dyrere bliver det, og det bliver sjældent billigt. Når man leder efter et hotel, så er det ofte vigtigere, at det ligger godt i forhold til undergrundstationer eller tog forbindelser til lufthavnen man lander i. Specielt de første gange man besøger London, vil man ofte kun være på hotellet for at sove, da byen bugner med masser af oplevelser, der frister fra morgen til aften.

Det er ofte en fordel at bo nær – eller indenfor – cirkle line undergrundslinjen. Denne linje – og forbindelserne indenfor denne giver gode muligheder for hurtigt at kunne komme rundt.

Mange hoteller tilbyder morgenmad, men ofter er det kedelig toast og kaffe, og dermed sjældent pengene værd. Tag i stedet at gør som de lokale i London og gå forbi en cafe og få morgenmaden der.

Der findes hoteller i alle niveauer. Her er et par af dem, som jeg har prøvet:

  • Citadines Trafalgar Square. Super lokation lige ved Trafalgar Square. Et “appartment hotel”, hvor der er lidt mere plads på værelset, et mini-køkken og godt, hvis man selv vil sørge for morgenmad, take-away mad.
  • Travelodge London Central City Road. Kedeligt, men billigt hotel. Ligger helt forkert, men pæne værelser og godt til prisen, hvis man bare skal have et sted at sove.
  • The Tower Hotel. Super lokation lige ved Tower. Fint hotel, men lidt gammeldags og lidt slidt, men super udsigt fra mange af værelserne.

Om at komme rundt

I forhold til at finde rundt i London, så er det nemmeste ofte at anskaffe et Oyster card og benytte offentlig transport. Der er et fint masket net af busser, undergrund og toge, der kan bringe dig rundt – stort set døgnet rundt. Der findes flere Apps, som f.eks. CityMapper, som kan guide dig rundt i den offentlige trafik.

Et typisk Oyster card

Oyster card ligner det danske rejsekort. Man kan få det på alle stationer og ofte trækker man det blot i en selvbetjeningsautomat, hvor man også vælger hvor mange penge man vil putte på kortet. Kortet koster et par pund i depositum og man kan returnere det, når man forlander London – eller gemme det til sit næste besøg. Man “bibber” ind, når man går i Underground, Overground eller toget og bibber ud, når man er fremme ved destinationen. I busser koster turen et “bib” ind – uanset hvor langt man kører .

Udover den offentlige transport, så findes der også bycykler og senest også elektriske løbehjul. Det kan generelt ikke anbefales at benytte nogen af delene, da trafikken arter sig anderledes, har andre regler – og så kører de i den modsatte side af vejen.

Man kan også let finde taxier. Kvaliteten af chauførerne og deres evne til at finde vej, plejer at være ret høj, da den eksamen de skal igennem for at køre Taxi, rent faktisk kræver man kender byen ret godt. Er man mere eventyr lysten, så findes moderne tiltag som Über også i London.

A London Taxicab

Sights i London

Hvis man er ved at tage en tur til London, så har man sikkert allerede lavet sig en lang liste med alle de ting man gerne vil se – Big Ben og parlamentet, Tower of London og Tower Brigde. London har så mange sights og seværdigheder, at man næppe kan nå dem alle på enkelt tur, men hvis man gerne vil opleve lidt ud over “det som alle andre ser“, så er her et par lidt anderledes forslag:

  • Chiltern Street i Marlybone. Det er en stille lille gade, hvor det er sjovt at kigge på butikker. Her har en række særlige butikker overlevet og man har kunnet finde hattemager, skomagere (med speciale i små såvel som store størrelser), en paraplymager og flere andre.
  • Camden Market. Er ved at finde vej til alle guidebøgerne. Det minder lidt om København’s Christiania og indeholder en masse boder, der sælger alt mellem himmel og jord (smykker, malerier, nips og tingel-tangel). Det er en oplevelse at gå grundt derude, og bliver man sulten findes der også masser af spisesteder med mad fra fjerne egne.
  • 23 and 24 Leinster Gardens, Bayswater, London W2
    Lidt nord for Kensington Gardens findes gaden Leisnster Gardens og her er nummer 23 og 24 “falske huse”, hvor der kun står en facade i bedste hollywood stil. Dørene er af cement, men malet så de ligner sorte trædøre og vinduerne har ingen glas, men er også malet på. Fra den bag vedliggende gade “Porchester Gardens” kan man se forklaringen – der er en et hul ned til undergrundstoget og man kan også se bagsiden af husenes facade.
  • St. Katharine Docks og Tower Hamlets. Lige øst for Tower of London ligger en gammel Dock. Krydser man igennem denne (øst på) i retning mod Docklands kommer man gennem Tower Hamlets. Historisk set var det her, hvor mange af de pakhuse, der tog imod varer fra hele verden lå, da England havde sin storhedstid som kolonimagt. De gamle pakhuse findes stadigt, men er i dag (næsten alle) konverteret til moderne luksus lejligheder – men har dog bevaret meget af den ydre skal, så man stadigt kan få et lille indtryk af hvordan, der var en gang.
Et af de gamle pakhuse i Tower Hamlets

TIP: Der findes rundt omkring i London over 900 runde blå skilte. De er opsat af “English Heritage” – og fortælller historisk trivia om de steder de er opsat (typisk hvilken kendte historisk person, som har boet i huset).

Mad & drikke

Der mangler absolut ikke steder, hvor man kan spise og drikke i London. De fleste steder er det nemt at finde et sted, som passer til ens humår (og pengepung).

Overalt kan man finde Cafe-kæder, der har alt i kaffe og snacks. De tælller blandt andre Nero, Pret A Manager, Starbucks og Costa.

Supermarkedskæder i london tæller Sainsbury’s, Tesco, ASDA og Waitrose, men man finder også kæder kendt fra danmark som Aldi og Lidl.

Særlige engelske retter, du bør prøve:

  • Steak and Ale Pie
  • Bangers and Mash (Kartoffelmos og pølser)
  • Roast Dinner (På en søndag i en pub)
  • Fish and Chips – med salt og eddike.

Særlige anbefalinger

  • The Mayfair Windmill. – Prøv deres Pies til frokost eller aftensmad. Puben ligger på Savile row, der er kendt for sine mange skræddere.
  • Lige ved Tower (lidt øst for det) findes St Katharine Docks. Det er (ofte) en fredelig dock godt gemt af vejen med fine både og restaurede gamle pakhuse. Her kan man til rimelige penge også finde noget at spise på Zizzi, Starbucks eller en af pubberne, der ligger derinde.

Der findes en række “kendis kokke” som også har restauranter i London. Nogle af dem er dyre, men der findes også nogle, som holder et meget rimeligt prisniveau. Søg for eksempel efter Jamie Olivers eller Gordon Ramseys restauranter.

Pie på Mayfair Windmill. Det ser ikke fancy ud, men det smager :)

Sights uden for London

Fra London er der også mange muligheder for at tage ud at besøge sights, der ligger lidt uden for selve byen – enten med offentlig transport eller med organiserede ture. På flere af de større stationer findes der en “tour desk”, hvor de gerne hjælper med at booke ture i og omkring London. Her er et par forslag til, hvor man kunne begive sig hen:

Greenwich

Man kommer let til med DLR fra Tower direkte til Greenwich DLR stationen – der findes også både, som sejler ad Thamens der til fra flere steder midt i byen. I stedet er i sær kendt fra “Greenwich Mean Time”, hvorfra verdens tid blev sat. Der ligger “National Maritime Museum”, skibet “Cutty Sack” og det er i det hele taget et grønt åndehul tæt på byen.

WB Studios London

Ligger et godt stykke fra byen (ca. 50 km), men er let at komme til via Overground toget. WB Studios er der, hvor meget af Harry Potter filmene blev optaget og i dag rummer de “The Making of Harry Potter” – film sæt, baggrund, kostumer og meget andet. Mange bruger mere end 4 timer på at gå rundt. Vil man besøge WB Studios, så skal man have købt billet i god tid inden online via deres website.

Man kan saktens selv tage der ud, men der findes også “tur pakker”, hvor bustransporten fra det centrale London og direkte der ud, er med i pakken (mod betaling naturligvis).

Kew gardens

Vest for London ligger “Royal Botanical Gardens, Kew“. Det er en kæmpe forskningsbotanisk have, der er med på UNESCOs World Herritage Liste. Her finder man blandt andet verdens største drivhus, samt botanik fra hele verden. Er vejret godt og er man interesseret i have, så kan man gå rundt en hel dag og stadigt finde nye ting at se. Det eneste minus, er at der ikke er langt til Heathrow lufthavnen og Kew Gardens ligger under indflyvningen til en af landings banerne, så der er ofte flystøj.

Man kan let komme der til med Underground til Kew, og så gå det sidste lille stykke.

Andre små tips..

  • England bruger andre strømstik – et trebenet stik – men stadigt 230v. Man kan i de fleste kiosker og supermarkeder finde konvertere.

Porto, Portugal

Vi rejste en lille gruppe afsted på en selv-arrangeret tur til Porto.

Vi fløj med Ryanair direkte fra CPH til Porto (som var den eneste direkte forbindelse). Begge veje afgik flyet som planlagt. Vi landede sent i Porto lufthavn og tog en taxa ind til byen. Det tog cirka 10 minutter.

Vi var indkvarteret i en stor lejlighed, der passede til gruppens størrelse. Den lå i kort afstand fra centrum på nord siden af floden. Lejligheden var fundet via AirBNB, men var en udlejningslejlighed, der aldrig boede nogen i.

Vi lejlede en Ford Galaxy, og kørte rundt i 2 dage. Specielt mod nord findes der nogle fantastiske naturparker og interessante steder at udforske.

Byen Porto

Porto er ikke nogen stor by, og har man tid nok, så kan man saktens gå rundt og se alt, hvad der er værd at se. På den ene siden af floden Douro er en gammel by med maser af små snævre gader og masser af liv. På den anden side ligger portvins husene, der er i dag blot er turistfælder, der fortæller om portvinens historie og produktion, men hvor de egentlige portvins huse for længe siden er flyttet ud til vinmarkerne uden for Porto.

De fleste portvins huses fortælling om portvin er cirka den samme grundlæggende produktion ofte krydtet med lidt familie historie om det enkelte portvinshus. Det ligner meget hinanden, så hvilket portvins hus man besøger (i Porto by) er nogen lunde lige meget. Har man ikke smagt portvin nok efter et enkelt besøg, så findes der i øvrigt masser af barer, som tilbyder portvinssmagninger.

Et andet sjovt sted at besøge – specielt hvis man har læset Harry Potter bøgerne – er boghandlen Libraria Lello. Den åbnede tilbage i 1906 og er en speciel oplevelse – så speciel, at man betaler entre for at komme ind og se den.

Der har siden 1872 kørt sporvogne i Porto – og det gør der stadigt. Der er et par router og der benyttes stadigt gamle sporvogne (ikke noget moderne letbane her). Der er tre ruter og det er vist mest for hyggens og turisternes skyld de kører. Man bør dog ikke snyde sig selv for en tur, for det er meget hyggeligt. Billetter købes ombord og er ikke specielt dyre.

Er man til udsigt og ikke højdeskræk, så er en tur op (under) Arrábida broen også et besøg værd. Broen er en nyere motorvejsbro, som ligger mellem Porto og Douro flodens udløb i Atlanterhavet (stadigt til at gå til fra byen). Man går i en mindre gruppe op og har fået sikkerhedsudstyr på, så det virker fuldt forsvarligt. Turen der op er ad traper og gang, så er man vandt til at gå på trapper er der ikke noget fysisk krævende i turen op. Man ender midt over floden (lige under motorvejen, men den høres næsten ikke), hvor der er udsigt ind over Porto by og et kig endnu læggere ind i landet hvor vinmarkerne ligger. Kigger man væk fra Porto har man udsigt over Atlanterhavet. Vores guide var studerende var det lokale universitet, som kunne udpege mange af de lokale seværdigheder.

Mad og drikke

I Porto bør man smage en Francesinha. Det er en portugisisk sandwhich, som er overhældt med smeltet ost. Det er et meget solidt og tungt måltid, og mange har sikkert kun mod på at prøve det en enkelt gang

En anden naturlig klassisker er Vinho verde (“Grøn vin”). Det er unge, friske vine fra Minho området, der ikke er lavet til at blive lagret. Specielt på en varm dag, er dette en forfriskende drik.

Montenegro

Vi var på ferie i Montenegro i Juni 2017. Vi rejste med Apollo, som havde det som en af sine nyere destinationer for færdige pakkerejser. Turen startede i Københavns lufthavm til Podgorica – hovedstaden i Montenegro – med Montenegro Airlines. Fra Podgorica kørte vi direkte videre til byen Budva, som ligger ud til Adriaterhavet over for Italien, og havde byen som base hele ugen.

Budva – byen vi boede i – er en mindre by, hvis hovedbeskræftigelse er fokuseret omkring turisme. Der kommer mange turister – fra Øst- og vesteuropa – og der er et større udvalg af hoteller og restauranter samt forskellige former for handel og underholdning målrettet turister.

Der er i Budva også en fin gammel by i stil med dem, man kan finde i Italien, på Malta og andre steder omkring Middelhavet. Den er pakket inde i en tyk borgmur og der findes kun ganske få biler. Der er både offentlige og private strande. De offentlige er ofte ret tæt pakket og hvad man skal bruge, skal man selv medbringe. De private strande ligger typisk sammen med en bar, cafe eller restaurant og for et par Euro lejer man typisk en solseng, parasol eller andet udstyr.

Om at komme rundt…

Der findes to i Montenegro, men der er kun 4 linjer som i alt dækker 250 km. I praksis så er det bus-ruter man skal benytte, hvis man skal rundt med offentlig transport.

Vi lejede bil et par dage. Vi gik gennem Apollo, der havde kontakt til en lokal udlejer. Bilen var fint, prisen var i bund og trafikken var rimeligt overskuelig. Det største problem var primært, at de fortrækker (store) rundkørsler fremfor trafiklys. Hvis man er vandt til at køre i større danske byer, så bør det ikke være noget problem at køre i Montenegro. Vi brugte Copilot til Android til at finde rundt og navigere.

Hvad man kan se…

I lighed med Budvar, hvor vi havde base, findes byen Kotor. Den er et foretrukket mål for mange krydstogt skibe, der sejler i området. Her kan man opleve en gammelby, der med næsten middelalder stemning rummer masser af se – knapt så meget, hvis der er mange skibe i havnen. Der er masser af restauranter og shopping lige uden for den gamle by, så en dag kan til bringes her uden alt for meget søgen efter gøre mål.

I Montenegro er store dele af landet også udlagt til national parker. En af dem rummer blandt andet verdens næst største Canyon – Tara River Canyon, der kun overgået af Grand Canyon.

Har man lejet en bil er en af mulighederne også at besøge nabolandene. Det gjorde vi. Det blev til en dagstur ind i Albanien. At krydse grænsen to lidt tid på grund af kø, men var som sådan problemfrit. Vejene er i en dårligere stand end montenegro, så man skal absolut holde så på de større veje. De har egen valuta, og man skal ikke forvente at kune bruge credit cards med samme lethed, som i Montenegro. De fleste steder kan man betale med Euro, men kursen svinger meget – og sjældent i ens favør – og byttepenge er altid de lokale albanske.

Hvis man er fan af Game of Thornes tv-serien, så er et besøg i Dubrovnik, Kroatien, oplagt, da en del af serien er optaget her.

Spise…

Køkkenet i Montenegro er typisk øst europæisk. Mange ting er friture stegt og der kan være langt mellem friske grøntsager. Der er ikke så mange fancy restauranter, men god rustik mad kan saktens findes – ligesom der findes et rigt udvalg af fastfood i form af burgere, pizza og lignende.

Hvis du vil vide mere…