Android: Phonalyzr

Det kan føles som om man snakker uendeligt meget i mobiltelefonen, og der findes en række applikationer til Android, der kan hjælpe med at fortælle hvor meget, som man egenligt snakker, og med hvem. Phonalyzr kan vise simpel statistik over samtaler og SMS’er. Ponalyzr har forskellige statistikker – hvor mange opkald (indgående, udgående, mistede opkald og besvarede) man har modtaget, hvor mange minutter man har snakket i (når der bliver ringet til en samt de opkald man laver). Endeligt kan det også flette oplysningerne sammen med telefonbogen, så du kan se hvem du snakker med mest – og ikke mindst hvor meget og hvornår på døgnet.

Jeg bruger mest programmet som sjov – dvs. til at konstatere, at jeg snakker alt for meget med mødetelefonen, men lidt mere alvorligt, så kan programmet sikkert også bruges til at give en ide om hvorvidt man har det rigtige mobil abonnement eller ej.

Du kan finde masser af screenshots på programmets hjemmeside, og du kan finde programmet i Market på telefonen eller på Phonalyzrs hjemmeside.

Android: Wifi Analyzer

Der findes mange programmer til Android, og selvom der ikke er lige så mange, som der findes til iPhone. Nu er det imidlertidig ikke kvantitet, men kvalitet, der tæller, og på det punkt er der sket en del med Android, så de Apps, der findes, efterhånden er fuldt på højde med sortimentet, der findes til iPhone. I et par indlæg har jeg tænkt mig, at fortælle lidt om de Apps, som jeg har installeret på min HTC Desire (der kører Android 2.1). Det første program, er Wifi Analyzer.

Wifi Analyzer er et smart lille program, der kan bruges til at vise hvilke Wifi-netværk, som findes (hvor mobilen er). Programmet kan vise styrken af de forskellige netværk, hvad de hedder og kan bruges til at vise dækningen i takt med at man bevæger sig rundt med applikationen tændt.

Wifi analyzer kan vise SSID (navn), Mac adresse, sikkerhed og signalstyrke for de netværk, som den kan se. Wifi analyzer kan tillige også bruges til at finde ud af hvilke kanaler, som dit eget Wifi netværk brude bruge, for at blive generet mindst af naboernes wifi-netværk. Wifi netværk kan typisk fordele sig over 12 kanaler, og hvis du vælger “frie” kanaler, hvor der ikke findes andre netværk, vil dit eget netværk virke bedre i kraft af at der er mindre støj fra andre netværk, der generer.

Wifi Analyzer er smart fordi det nemt kan hjælpe dig med at få dit Wifi til at virke bedre, samt give dig en række (tekniske) oplysninger om dækning og opsætningen af de wifi netværk, der tilrådighed.

Wifi Analyzer er gratis, og du kan finde det via “Market” eller via programmets hjemmeside.

(note: jeg har ikke fundet ud af at få lavet screenshots fra min Android endnu, men hvis du vil se billeder af Wifi Analyzer, så se hos AppBrains side om Wifi Analyzer)