Podcasts – nye lyttere kan begynde her…

Jeg har tidligere her på sitet i flæng nævnt podcasts, men da jeg har planer om at dele en række anbefalinger af podcasts, så vil det sikkert være passende at starte med en introduktion til podcasts som koncept.

Et podcasts er i bund og grund en stribe lyd (eller video) filer, der distribueres over internet.

Det lyder ret kedeligt, men der er meget mere i det end det. Et typisk podcast er ofte en serie, der kommer med en given frekvens – ugenligt for de fleste – og som man abonnerer på gennem et “feed”. Feed’et følger et fast format, og er det, som bruges til at fortælle, når der er kommet nye episoder af podcast’et. Podcasts var i starten lydfiler, men det er sidenhen også blevet muligt at lave video. Nogle podcasts kommer kun som lyd, andre kun som video og nogle igen som begge dele. Alt efter hvor og hvordan du lytter kan det være en fordel at hente lyd eller video versionen.

Hvem laver podcasts?

Til at starte med var mange podcasts lavet som private hobby projekter, men i de cirka 10 år, hvor podcasts har eksisteret. Der er kommet “podcasts networks” hvor en gruppe af podcasts hører sammen (twit, 5by5, relay.fm, etc), typiske medievirksomheder er begyndt at klippe deres programmer om til podcasts – f.eks. Danmarks Radio, der leverer en række programmer som podcasts (i podcast versionen er musikken typisk klippet ud, men det talte indhold er det samme).

Der findes i dag et kæmpe udvalg af podcasts, og de findes både som velkendte i mediebilledet i form af Mads & Monopolet, såvel som underlige niche podcasts, som kun kan eksisterer, fordi der findes engagerede entusiaster, som har nok åndsfæller til at de gerne vil dele ud af deres viden og passion.

Hvordan lytter man?

Til at lytte til podcasts kan man bruge næsten enhver computer, mobiltelefon eller tablet. Man installerer en podcast klient. En typisk podcast klient bruger man til at “abonnere” på podcast feeds – dvs. fortælle hvilke podcasts man vil følge med i og automatisk hente nye episoder fra. Podcasts klienterne har meget forskellige egenskaber udover det helt grundlæggende at kunne abonnere på podcasts og afspille dem. Nogle klienter tillader også visning af “show notes” – beskrivelser af podcast episoden og links, der er nævnt i det, billleder, kapitel/afsnit markeringer og synkronisering, hvis man lytter til podcasts på flere enheder (tablet, mobiltelfon og/eller computer). Nogle podcast klienter har også funktioner, der tillader at man afspiller i hurtigere hastighed.

Jeg lyttede oprindeligt til podcasts i iTunes til Mac og på en iPod. Apple har sidenhen lavet en “podcast” app, som nu håndterer podcasts på ens ipod og iphone. På min Android telefon lytter jeg med Beyondpod – som kunne synkronisere hvad man har hørt mellem telefon og ipod. Til både iphone og android – såvel som Mac, Linux og Windows – findes der mange forskellige podcast klienter og hvilken man er vælger er grundlæggende underordnet for udvalget af podcasts.

Hvis du vil lytte til podcasts til Android, så er her et par podcast klienter:

På iOS – iPhone, iPad og iPod følger Apples egen Podcasts med, men er du ikke vild med den, så prøv overcast. Der findes flere andre ios podcast klienter, så ingen af de to lige passer dig, så prøv at søge efter podcasts i iTunes AppStore.

Der findes i iTunes et kæmpe katalog af podcasts, hvor man kan finde noget for enhver smag, og langt de fleste er ganske gratis (selvom man “abonnerer” på dem). Streaming musik tjenester som spotify og deezer, har i øvrigt også tilføjet podcasts til deres samlinger, så man kan bruge dem til at finde og lytte til podcasts.

Der er noget i luften….

I seneste post skrev jeg om min internet vejrstation. Udover selve vejrstationen, så var en af nøgle komponenterne i denne en lille Raspberry Pi computer. Raspberry Pi er en lille (både i kræfter og størrelse), billig computer, som kan bruges til lidt af hvert, og vejrstationen tog kun en meget lille del af kræfter i den lille maskine, så den er nu udbygget og kan lidt mere.

Den seneste udvidelse to udgangspunkt i et Tweet jeg faldt over, som beskrev hvordan en anden havde lavet en FlightTracker med udgangspunkt i en Raspberry Pi og en DVB-T USB stick – og hvordan det havde kunnet lade sig gøre for et budget på under US$20. Jeg har nu lavet et tilsvarrende setup og her er første billede fra projektet:

piaware

Det er fra PiAwares indbyggede webserver, og viser en live tracking af hvilke (civile) fly, som mit setup kan modtage. Ved at klikke på et fly, får man detaljerne, der er vist i højre side på billedet – hvilket fly det er, fart, højde og lidt yderligere – og via linket til flightaware websitet kan man også se fly-modellen og ruten det flyver.

Min lille opsætning er sat op, så den rapporterer sine data til FlightAware websitet og er med til at opbygge et billede af hvor og hvilke fly, der er i luftrummet over os.

Setup’et er lavet alene ved at installere standard software og opsætte det efter de instruktioner, der fulgte med. Det krævede inden særlige evner og hvis du har mod på at lave en tilsvarrende løsning, så er her min opskrift.


 

DVB-T USBJeg havde fra vejrstationen allerede en Raspberry Pi kørende med Raspbian. Jeg bestilte en DVB-T USB stick. Jeg valgte den version som flightaware websitet anbefalede. Den kostede $15 plus forsendelse, og efter cirka 14 dage kom den med posten (endda i kurvert, der kunne komme i postkassen, så man ikke skulle afsted til en pakkeshop).

jeg fulgte stort set blot opskriften fra flightware til installation af softwaren, som bestod af følgende trin:

wget http://flightaware.com/adsb/piaware/files/dump1090_1.1-1_armhf.deb
sudo dpkg -i dump1090_1.1-1_armhf.deb

wget http://flightaware.com/adsb/piaware/files/piaware_1.20-1_armhf.deb
sudo dpkg -i piaware_1.20-1_armhf.deb

sudo apt-get install -fy
sudo piaware-config -autoUpdate 1 -manualUpdate 1

sudo piaware-config -user #username# -password
sudo /etc/init.d/piaware restart

I teorinen burde alt nu være klart og kørende, men der var lige et par smuttere for mit vedkommende. Programmet, som opsamler data fra USB-sticken og giver til adsb programmet (dump1090) startede ikke automatisk, så jeg måtte finde ud af at få startet det manuelt (første gang):

sudo /etc/init.d/dump1090.sh start

Nu burde alt i teorien være oppe at køre og man kan teste det (fra en shell på Raspberry’en) med kommandoen:

piaware-status

piaware-status skriver en masse data ud om hvorvidt systemet virker som det skal. Du behøver ikke at kunne forstå dem alle, kig blot efter om der står noget om fejl nogle steder i output fra programmet.

Når alt ser ud til at virke, så kan man se et live billede af hvilke data man ser via en lokal webserver, der er installeret i piaware programmet ved at åbne en browser og gå til:

http://raspberry.local:8080/

(note: “raspberry.local” skal sandsynlligvis udskiftes med ip-nummeret på din raspberry pi).


Udbygning

Mit setup er ret simpelt, men der er med dette system mulighed for at udbygge det. Lige nu bruger jeg blot en lille antenne, som fulgte med USB modtageren og denne står i et vindue. Det ser ud til at den cirka kan modtage signaler fra fly i en radius på 40-50 km. Hvis man vil have meget større radius, så kan man udbygge med en (kraftigere) udendørs antenne, men det gør projektet noget dyrere.

 

Bredbåndshastighed

TDC har i dag i pressen lovet, at du fra næste uge ikke længere får “op til hastigheder”. Til trods for de gode intentioner, så tror jeg ikke, at folk helt forstår, hvad det betyder. ComputerWorld gælder sig, og fisker allerede efter kunder, der kan fortælle, at de “ikke får den hastighed, de betaler for“.

Jeg er spændt på hvad der kommer ud af det. Jeg har tidligere skrevet om hvor kompliceret det er at måle hvilken hastighed man rent faktisk får – ikke at det er umuligt, men blot sværere end langt de fleste tro. Computerworlds opfordring til at gå til Bredbåndsmåleren, og se om man får hastigheden man betaler for.

Suk. På mit Wifi netværk er der lige nu 18 enheder tilsluttet (smartphones, tablets, laptops, spille konsoller, sonos og såvidere). Jeg er ret sikker på, at flere af dem bruger båndbrede, og jeg kommer derfor ikke til at måle fuld hastighed nogensinde.

Hvis du vil forsøge at måle din hastighed, og vil se hvad der påvirker den, så læs gerne mit tidligere indlæg her på sitet om hastighedsmåling, bredbånd og internet.

netværk

(note: Jeg arbejder for TDC, men repæsenterer her kun mig selv og mine personlige holdinger.)

Om hastighedsmåling, bredbånd og internet…

I takt med at vi bruger internet mere og mere, så er en høj hastighed også blevet stadigt vigitigere – og ofte kan man se folk klage over at de ikke “får den hastighed, som de betaler for”. Det er måske rigtigt for nogle, men faktisk er det efterhånden ret kompliceret at finde ud af hvor hurtig ens internetforbindelse er – og hvorfor den kan føles langsom.

I mange tilfælde, hvor jeg har set folk klage over, at deres internet forbindele er langsom og ikke leverer det de forventer, så er der ofte nogle gode forklaringer på, hvorfor det føles sådan, selvom det faktisk ikke er tilfældet.

Følgende er et forsøg på at givet et samlet overblik over hvilke faktorer, som kan gøre, at når du bruger en hastighedsmåler på nettet, så fortæller den en lavere hastighed, end den, som du forventer.

Det kom sig af, at en igen, igen havde konstateret, at hastighedstesten “målte forkert”. Følgende er et forsøg på at skrive en lettilgængelig forklaring på hvorfor en hastighedstest aldrig nogensinde kan fortælle sandheden om hvilken hastighed man har – eller definere hvad denne sandhed er.

Lokale netværksforhold

Når man snakker om hastighed, så bliver de som udgangspunkt markedsført med “rå hastighedsangivelser”, men nogle helt grundlæggende tekniske forhold gør ofte, at man ikke helt vil kunne opnå den hastighed.

  • Der er protokol overhead, som tager lidt af den oplevede hastighed. Protokol overhead er den “indpakning” – den konvolut – som data pakkes ind i, når de sendes rundt på nettet. Afsender, modtager og check af at indholdet er kommet frem, tages ud af den samlede båndbredde og kan koste op til 10% af den samlede hastighed.
  • Hvis din up-/download ratio er meget skæv, så kan manglende upload hastighed blive en flaskehals for hastigheden. Som oftest, når en netværkspakke sendes af sted, så skal der “kvitteres” for modtagelsen og hvis man ikke hurtigt nok kan aflevere kvitteringer, så opstår der en kø, der gør at man ikke kan udnytte sin fulde download-hastighed.
    Hvis du har Yousee bredbånd (eller anden udbyder, der tillader “bland selv hastighed”), så prøv at eksperimentere med hastigheden en gang om ugen eller lignende indtil du finder den ratio, der giver den højest oplevede hastighed – det kan være at 12/6 reelt føles hurtigere end 15/3 eller at 9/9 er den optimale indstilling for dit forbrug.
  • Netværksindstillingerne på din computer kan have betydning for hvor godt du nytter nettet. Der findes blandt andet en indstilling kaldet “MTU“. Denne afgør hvor store, de netværkspakker, der sendes rundt på nettet er. Jo større pakker man kan sende, desto færre pakker sendes der rundt – og dermed går det hurtigere, men bliver pakkerne for store til at alle netværks enhederne kan håndtere dem, sendes de retur og deles i top, så det tager længere tid.
  • Hvis du sidder med en gammel router eller andet ældre netværksudstyr, så kan det også blive en flaskehals. En router er en særlig mini-computer, der holder styr på hvordan pakkerne sendes rundt, og hvis denne ikke har kræfter nok til at håndtere det antal enheder – i den hastighed netværket kører, så kan den også hurtigt blive en flaskehals.
    Ældre hjemme routere var gearet til at man havde få enheder på sit lokalnet, men nu om dage med computere, tablets, smarphones, smart tvs og spille konsoller, så er der ofte mange flere enheder på ens netværk.
  • Nogle styresystemer og netværks enheder reserverer båndbrede til “Quality-of-Service” (QoS), så særlig vigtig trafik hurtigt kan prioriteres, men hvis man ikke eksplicit har brug for dette, så er det bare om at få det slået fra og frigivet båndbredden.
  • Routere er i dag mini-computere, som der kommer software opdateringer til, og ofte er det internet udbyderen selv, der sørger for at opdatere det udstyr, som de har leveret til dig. Der kan dog være fejl i dette, som pludseligt gør, at ting begynder at gå langsomt eller ikke virker som det burde (det har jeg selv haft “fornøjelsen” af for nyligt, hvor jeg via  kundeservice måtte bede dem rulle tilbage til en tidligere version for at få ting til at virke igen).

Lokale forhold

Udover lokale netværks forhold, så er der også nogle lidt mere “overordnede forhold”, der påvirker den hastighed man oplever. Blandt de mest åbenlyse er blandt andet:

  • Enhederne på nettet er ved at checke for opdateringer – til windows, til firefox, til firefox plugins og alt muligt andet – det koster båndbredde. Udover selve computerne, så husk at spilkonsoller, smartphones, tables og mange andre enheder med internet adgang også checker for opdateringer til deres styresystem og installerede apps.
  • De fleste virusscannere checker alle indkommende pakker, så den kan beskytte dig mod vira, orme og andre digitale sygdomme – det er vigtigt, men det koster lidt tid, og det opleves som “tabt båndbredde”.
  • Hvis du har en firewall kørende, så gælder det samme som for virus scanneren. Den checker indkommende trafik og forsøger at filtrere det uønskede fra.
  • Husk også, at hvis andre bruger nettet på samme forbindelse, så koster det også – og det gælder fra deres mobiltelefon, tablets, computer eller andre enheder.
  • Du bør aldrig bruge wifi, når du måler hastighed. At sende pakkerne gennem luften tager længere tid og støj fra andre wifi-netværk, fra mikrobølgeovne og alt muligt andet.

“Regionale forhold”

Nettet er opbygget på en sådan måde, at det lidt ligner vej strukturen, hvor kun det allersidste stykke er reserveret til dig. Fra den lokale knudepunkt blandes trafikken med stadigt flere kunder, indtil man tilsidst når internetudbyderens “backbone” (motorvej), og hvor trafikken udveksles med andre internet udbydere.

Når dine naboer trækker masser af trafik – via streaming tjenester eller lignende, så kan der opstå trafikpropper på netværket. Du vil derfor kunne opleve, at hastigheden svinger alt efter om det er “myldretid” eller ej.

Globale forhold

Selvom din internetudbyder har et fantastisk netværk, så har dette kun en begrænset rækkevide, og på et tidspunkt udveksler din udbyder trafik med andre indtil de pakker dit netværk sender frem, når deres destination. På den rejse kan der også ske flere ting, som påvirker din oplevelse af hastigheden.

  • Dette site ligger (lige nu på en server i New York). Det er over 6.000 kilometer fra Danmark, og selvom nettet er hurtigt, så tager det noget længere tid at komme frem og tilbage, end hvis sitet lå på en server nærmere dig.
    Uanset hvilket domæne navn et givent site har, så siger det ikke noget om hvor, det er placeret (så et .dk site, er ikke nødvendigvis placeret i Danmark).
  • Din internetudbyders peering punkter har stor indflydelse på din oplevede trafik. Peering punkterne er de steder, hvor internetudbyderen bytter eller afleverer trafik, til de dele af nettet, som de ikke selv står for. Nogle mindre internetudbydere har kun aftale med en enkelt større operatør, mens andre har mange aftaler på tværs af lande eller ligefrem globalt (se eksempel her).
  • En hastighedsmåler kan have problemer med hastigheden. Hvis mange personer samtidigt bruger den samme hastighedsmåler, så kan der hurtigt opstå flaskehalse i netværket indtil den eller på selve serveren, fordi mange kunder – med høje hastigheder – samtidigt lige vil tjekke, at de får fuld fart.

Det er i øvrigt disse globale forhold, der ofte gør, at den “hastighedsgaranti” som Waoo lover, ikke nødvendigvis er nær så meget værd, som de lover. De kan godt garantere ting, inden for deres eget netværk, men så snart de peer’er med en anden internetudbyder, så er det helt uden for deres kontrol – og ingen af de sites, som jeg bruger på en typisk dag, står på deres netværk.

Om det at måle en hastighed…

Udover disse netværks forhold hos dig selv såvel som ude “på nettet”, så er det også en kunst i sig selv at måle en hastighed. Langt de fleste hastighedstests kører i en browser – og bruger enten flash eller java, når de måler hastigheden. Med dette for øje bliver browseren såvel som deres implementering af den plugin, der bruges til at måle hastigheden også en faktor.

De fleste hastighedstester er i øvrigt (bevidst eller ubevidst) indstillet til at fungere bedst til at måle i et givent spænd af hastigheder – typisk lave hastigheder, høje hastigheder eller en mellemting. Du vil ofte kunne få en rimelig måling uanset indstillingerne, men har du en anden hastighed end den, som måleren er indstillet til at måle, så vil der være større usikkerhed på det målte resultat.

Hvordan kan jeg se, hvad man hastighed så er?

Hvis du vil have en ide om hvilken hastighed, som din internetforbindelse leverer, så er den nemmeste løsning som udgangspunkt at bruge SpeedTest.net. De har et globalt distribueret netværk af punkter man kan måle op imod, og dermed få et billede af den hastighed man får. Selvom har gjort alt for at undgå de lokale forhold  beskrevet ovenfor, så bør man alligevel antage, at den hastighed man kan måle mod deres servere, bør ligge inden for 15 procents udsving af den hastighed man forventer.

Hvis du er lidt mere teknisk orienteret og har adgang til at logge ind i den router (eller kabelmodem), som din internetudbyder har leveret, så kan man i mange af disse se trafik-data for ens forbindelse (og disse er målt for det samlede forbrug på linjen på tværs af alle enheder).

(note 1:I denne artikel er der lavet en række grove forsimplinger med henblik på at gøre indholdet mere tilgængeligt for flere. Hvis du er interesseret i de specifikke tekniske detaljer, om enkelte fordele, vil Google og andre søgemaskiner helt sikkert hjælpe dig med at opdage disse forsimplinger og klare disse medhenblik på at forstå den “tekniske sandhed.
Note 2: Jeg arbejder hos TDC, men dette site er helt mit eget – og jeg repræsenterer, her kun mig selv og ikke min arbejdsgiver.)

Gmail for begyndere

Gmail_logoOver de seneste år er der mange, der ikke længere benytter den mailbox, der følger med deres internet abonnement. Hvis du blot selv er gået igang med at bruge gmail, uden nogen nærmere introduktion, så er her lige et par tips til nogle af de ting, der er anderledes ved Gmail end fra en “klassisk email konto”.

Du behøver ikke et mail program

For at bruge gmail behøver du ikke at have et mailprogram installeret. Oplevelsen i deres web interface er efterhånden fuldt på høje med de fleste mailprogrammer, og ofte kan det nogle ting, som du ikke kan via et almindeligt mailprogram.

Hvis ellers du benytter webmail udgaven af Gmail, så behøver du ikke have anden software (thunderbird, apple mail eller lignende) installeret, konfigureret og holde opdateret.

Gmail har i øvrigt en masse tastaturgenveje indbygget – præcis som et “almindeligt” program. Du kan se alle genvejene ved at trykke på “?” når du står i Gmail. Hvis de ikke virker, så er det fordi de skal slåes til under indstillinger/settings.

Du kan bruge det overalt

For få år siden havde man sin computer, som det eneste sted, hvor man læste og besvarede sin mail. Når det var tilfældet, så virker den “POP Mail” som man får via de fleste mail udbydere fint. Det går desværre ofte lidt i stykker, når man også læser (og besvarer) mail fra ens smartphone, tablet og hvad der i øvrigt bruges til at håndtere mail med.

Når man bruger GMail, så er det som udgangspunkt samme “postkasse” man kigger ind og hvor ens mail gemmes – uanset om man bruger webmail, en app til smartphones, til iPad eller til en Android tablet. Når man læser, sender og sorterer mail, så er det samme mail-bunke man kigger i, og alle opdateringerne slår igennem alle steder, hvor man bruger sin gmail.

Du har flere forskellige indbakker

GMail har forskellige måder den kan vise din indbakke, og den “klassiske visning”, hvor mails blot vises i den rækkefølge, som de er ankommet, er måske ikke den bedste for dig.

Screen Shot 2014-01-06 at 23.18.23

Du finder de forskellige visninger ved at køre musen hen over “Indbakken” (eller inbox hvis du kører Gmail på engelsk), så er der en lille trekant i højre side, du kan klikke åben. Her er de forskellige indbakke-visninger listet og når du kører musen hen over de enkelte, får du en kort forklaring på hvordan den viser mails.

Labels er foldere/mapper… en slags

Gmail har ikke rigtigt mapper, som man kan sortere mails i. Gmail bruger i stedet labels. De virker på en lang række punkter præcist som mapper og kan være arrangeret i hierarkier.

En af de ting, der er anderledes, er at samme mail, kan have flere labels, og det vil således se ud, som den ligger i flere “mapper” (altså vises, når man kigger på mails med en given label). Der er dog tale om præcis samme mail, så hvis du sletter den, forsvinder den helt – med alle sine labels.

Husk at Gmail har arvet en stærk søge funktion fra Google, så tit har man ikke brug for ret mange labels, for at kunne finde en mail igen. Du behøver ikke at lave labels for en given sender, da en søgning efter mails sendt fra vedkommende, kan give dig præcist samme resultat.

Du behøver ikke at slette mail

For helt almindelige brugere, er der uendeligt meget plads i Gmail, du behøver derfor ikke at slette mail for at sikre dig, at der er plads til den nye mail, der kommer ind.

Min egen hovedregel hedder, at hvis det er en mail, jeg er helt sikker på, at jeg aldrig nogensinde skal bruge igen – typisk opdaterings notifikationer eller lignende – så bliver den slettet, men er der en chance for at jeg måske skal bruge den igen, så ryger den i arkivet.

Screen Shot 2014-01-06 at 23.29.34Når du står på en mail, er der nogle knapper øverst, og her til venstre er de tre “slip af med mailen” knapper vist (samt tilbage længst til venstre).

Knapperne er “arkiver” (genvejstast “e”), spam (stop tegn med udråbstegn) og slet.

Der er smarte værktøjer i indstillinger

Der er en masse smarte redskaber du kan bruge under indstillinger, og alt for mange til at beskrive dem alle her, men et par højde punkter inkluderer:

  • Conversation View – som forsøger at samle mail dialog i tråde – så svar på mails vises sammen med den originale mail. Det virker ret godt, men kræver lidt tilvænning, hvis man er vandt til at mails blot dukker op som “selvstående beskeder”.
  • Vacation responder – her kan du sætte autosvar på din mailbox, så folk, der sender mail får et autosvar.
  • Accounts – Hent post fra andre/gamle mailbox’e. Det kan f.eks. bruges, hvis du har skiftet til Gmail for nyligt, eller du har mange mailbokse, som du holder øje med.
  • Grant access to your account – Du kan give andre gmail-brugere adgang til din mail, hvis du har brug for det – også uden de får dit brugernavn og password.
  • Labs – Her dukker der en gang imellem eksperimentielle funktioner op (og nogle forsvinder igen, mens andre opgraderes til “fuldt gyldige funktioner” i GMail).
  • Themes – Her kan du vælge en blandt en palette af Team’er til Gmail, så dens udseende bliver anderledes, hvis du foretrækker andre farver/et andet udseende. Dette kan specielt være praktisk, hvis man har adgang til flere Gmail bokse, og nemt vil kunne skelne mellem dem.

Dette var en grundlæggende introduktion til nogle af funktionerne i GMail. Du kan løbende følge med i hvilke ændringer, der sker med Gmail på den officielle blog.