Telefonmøde/ højtaler

Når man sidder hjemme og har mange telefon og videomøde, så kan man sikkert klare sig med et bluetooth headset i de fleste tilfælde, men efter et par timer – og dage – så er det sjældent særligt rart.

Jeg anskaffede for noget tid siden en Sennheiser SP20ML, som jeg tænkte måske kunne være god til telefon- og videomøder, men fik ikke brugt den ret meget. Det er dog ændret en del på de seneste par uger, og den er gået fra at være en kedelig ven i en skuffe, til fast at være sluttet computeren jeg bruger (eller telefonen) og bruges fast på alle telefonmøder.

Sennheiser SP20 ML

Sennheiser SP20 er en lille rund ufo (11 cm i diameter, 3 cm høj), og har et mini-jack stik samt et USB ledning indbygget. Med USB ledningen kan man oplade et indbygget batteri, der har strøm til mange timer. Der er i denne model ikke indbygget Bluetooth, så man skal kunne tilslutte USB-A eller mini-jack stikket til den enhed, som man vil bruge den til. Der findes en større model – SP30 – som har bluetooth indbygget.

Højtalen har udover selve højtaleren indbygget mikrofon samt nogle få praktiske knapper – midt på den er en mute-knap. Når den er slået til lyser en rød ring omkring knappen, så det er tydeligt at se den er slået fra. Når den ikke er slået fra, bruges samme ting til at vise lydstyrken, som styres på kanten i henholdsvis venstre og højre side ud for mute knappen. Nederst finder knapper til at besvar kald og lægge røret på, som virker med Skype og et par andre af video- og IP-telefoni tjenesterne.

Højtaleren er bestemt ikke velegnet til musik. Den kan afspille musik, men den lyder absolut ikke specielt godt. Den er dog også lavet til online møder og her fungerer det helt fantastisk.

Med højtaleren får man klar tale fra mødet, og mikrofonen virker også rigtigt godt til at fange talen fra en eller flere deltager, mens den syntes at fjerne/nedtone baggrundstøj og lyde. Med mute knappen er det nemt at sikre, at man ikke forstyrer mødet, med tasteklik eller anden baggrundstøj, når man ikke taler og den tydelige indikation af om den er slået fra, gør at man sjældent ender med at tale til en slukket mikrofon. Min (nuværende) mobiltelefon har også et mini-jack stik, og den har også været brugt som højtaler til denne flere gange, og det fungerer også fint.

Hvis du holder mange telefon- eller videomøder, så er det absolut værd at kigge efter en højtaler som denne, da det gør det til en bedre oplevelse for dig, som deltager, og for dem, der deltager i møder med dig.

Sennheiser SP20 ML, som jeg bruger, kan købes flere steder online. Modellen er efter jeg anskaffet den blevet omdøbt til at hedde “EPOS EXPAND 20 Series”.

Udveksling af store filer

En typisk engelsk postkasse

Når man har brug for at sende nogle lidt større filer til andre, så kan det blive lidt problematisk. Der er ikke helt faste regler for hvor store filer, der kan sendes og modtages, og det betyder, at så snart man kommer over et par megabytes, så er det aldrig helt godt at vide om mailen kan modtages eller ej.

En anden udfordring er, at nogle mailservere har opgivet at kunne lave en scanning af de “farlige filer”, der kan være vedhæftet, at de helt nægter at modtage zip-filer eller andre fil varianter.

Der findes flere forskellige web-tjenester, som forsøger at afhjælpe dette problem – nogle gratis og andre mod betaling, men har man brug for en sådan løsning, så er Mozilla’s Send lige sagen.

Mozilla står bag Firefox browseren og har med tjenesten givet mulighed for at man anonymt og krypteret kan udveksle 1 Gb filer – og 2.5 Gb, hvis man laver en gratis konto.

Det virker via browseren og til sin mail får man blot et link, hvor modtageren kan hente filen – og der kan sættes regler for hvor længe filen skal kunne hentes – eller hvor mange gang den kan hentes.

Moderne email…

Du har sikkert flere programmer installeret på din computer, der kan håndtere email – måske bruger du endda et af dem, men det er jeg holdt op med for længe siden – cirka da smartphones rent faktisk begyndte at blive smarte.

postboxProblemet er de fleste mailprogrammer er, at de er tænkt “gammeldags”. De passer til en tid, hvor computeren var der, hvor man håndterede email og man satte sig hen til computeren, når man ville tømme sin mailboks. Med smartphones, tablets og adgang til flere forskellige computere gennem dagen, så er min mailboks ikke længere, noget, som jeg gør en cermoni ud af – jeg sætter mig ikke hen i det digitale posthus og tømmer indbakken. Mail er blevet noget, som man kigger på, når det passer en – og fra den digitale dims, som man sidder med.

For mit eget vedkommende er det blevet Gmail, som jeg har samlet min private/personlige post på, men det kunne princippielt lige så godt have været Outlook.com, Yahoo’s mail eller flere af de andre store mail-udbydere – de er mere eller mindre ens i funktionalitet og virke.

Den første grund til at flytte posten “ud i skyen” var at få et samlet sted, hvor email kan håndteres. Jeg vil kun rydde op en gang, i det der kommer ind, og når jeg har slettet uinteressante ting fra mobiltelefonen, ønsker jeg aldrig at se dem igen.

Den næste grund er, at jeg gerne vil være sikker på, at have adgang til hele mailarkivet – både modtagne og sendte mails – overalt. Hvis jeg mangler en mail, så vil jeg ikke skulle huske hvor den landede, skulle hjem til en stationær pc for at kunne søge den frem –  det skal kunne ske fra alle digitale assistenter – og med den gratis plads, som de fleste mailudbydere tilbyder, er det intet problem at have alt interessant liggende i skyen.

Når ens mail arkiv ligger i skyen, så betyder det ligeledes, at man ikke risikerer, at de sidste 10 års mail forsvinder, fordi ens harddisk dør og det først var i morgen, hvor man havde planlagt at lave backup af sine data.

Der er sket meget med “moderne webapps” og blandt andet har de fleste webmail-apps indbygget masser af tastaturgenveje, så det at betjene webmailen uden mus, er lige så enkelt som var det et program installeret på maskinen. I Gmail skal man slå genvejene til under indstillinger (Settings -> General -> Keyboard shortcuts). Når man har gjort det, så kan man fremover ved at trykke på “?” (på tastaturet) få en lille oversigt frem, hvor alle genvejene står (det gælder i øvrigt for de fleste Google Apps).

Det er naturligvis ikke problemfrit at lægge alle data ud i skyen. Selvom jeg grundlæggende tror på, at Google, Microsoft og andre, der håndterer tusindvis af mailbokse, er bedre til at sikre backup, opdateringer og grundlæggende sikkerhed, så påtager man sig naturligvis også selv et ansvar for at sikre, at man har beskyttet sin mail så godt, som man kan. Ens password er nød til at være “ugætteligt” og tilbydes såkaldt “2 faktor” login, så slå det også til. Det giver meget bedre beskyttelse af dine data.

Det er snart mange år siden, at jeg har haft et mailprogram installeret lokalt (som jeg har brugt). Det tog lidt tid at vænne sig til det at mail foregik i en browser og at lære genvejene, så “brugbarheden” var på niveau med det jeg var vandt til, men da det først var sket, så har jeg aldrig overvejet at gå tilbage.

Hvis du stadigt bruger Outlook Express, Eudora, Thunderbird eller andre lokale mailprogrammer, men henter mailen et sted, der har en fuldgod webmail, så prøv kun at bruge webmail’en i en uge eller to, og se om du har brug for det lokale mailprogram eller ej.

Til GMail og Chorme browseren findes er i øvrigt en såkaldt “Chrome App til GMail“. Med denne fungerer Gmail’s webmail lidt mere som en App (eller et traditionelt mailprogram) i selve grænsefladen. Man kan arbejde uden at have internet forbindelse, i det kan gemme modtagne og skrevne mails lokalt og synkronisere mod Gmail, når internet forbindelsen er tilbage.

På tablets og smartphone bruger jeg stadigt Apps til at håndtere posten. De er dog fra starten bygget til at være en dedikeret “frontend”, og antager, at al mail ligger tilrådighed på en server, hvorfor det at bruge en app – skifte den ud, hvis man måtte ønske – er en mindre udfordring.


 

protocol_handler_symbolTip: Hvis du har droppet det klassiske mailprogram, og bruger en webmail hele tiden, så er her et lille bonus tip, der kan gøre det endnu lettere. På nogle sites – som f.eks. Google’s GMail, finder du til højre i adresse linjen et underligt lille ikon (nærmest et 8-tal, der ligger ned). Hvis du klikker på dette, så tilbyder Gmail at håndtere såkaldte “mailto” links for dig i browseren. Det er de steder, hvor når du klikker på noget (typisk en emailaddresse) så åbner et mailprogram og er klar til at sende besked til en modtager.

Om Smarte tv’er

Der er begyndt at komme mange online streaming tjenester og i takt med at mange nu har fået såkaldte “smart tv”, så er muligheden for at udvide det traditionelle kabeltv med et blevet mere aktuelt for mange flere.

Jeg har endnu ikke for alvor kastet mig ind i det digitale univers men blot prøvet lidt på må og få. Jeg har dog allerede nu fået et par erfaringer, som er gode at dele ud af, så her er et par tips, til dig, der vil prøve nogle af “Over the Top” – eller bare OTT tjenester, som kan supplere din tv-skærm med mere indhold end det, der kommer ind via den traditionelle tv-forsyning.

Smart TV’er er ikke særligt smarte

I skrivende stund er Smart tv’er en samlet betegnelse for en masse forskellige ting. Der er ingen definition på hvad begrebet “smart tv” for alvor betyder, og derfor betyder det ofte noget ret forskelligt alt efter hvilken producent såvel som årgang tv man har med at gøre. Du vil typisk finde følgende funktioner i et såkaldt smart tv:

  • Der er Apps på tv’et.
  • Muligheden for at få internetforbindelse.
  • Muligheden for at bruge en USB port til at optage og/eller afspille video.

Det specfikke smart tv leveres med et styre system. Det kan være WebOS, Android TV eller et helt specielt lavet af tv producenten selv. Uanset hvilket system, der er tale om, vil udvalget af Apps og funktioner variere.  Der er i de fleste smart tv’er indbygget nogle Apps – og flere kan installeres på tv’et via internetforbindelsen. Det virker typisk meget som når man installerer apps på ens smartphone, blot er udvalget meget mindre.

Hvis du forventer at kunne bruge tv’et til noget specielt – NetFlix, HBO eller blockbuster, så husk inden du køber tv’et, at tjekke, den mulighed findes i det, som du er ved at købe.

Farvel til videoen…

USB porten vil ofte kunne gøre, at man ikke længere behøver en video, hvis man ønsker at optage noget, men desværre vil det, der optages ofte være kodet, så det kun kan afspilles på det tv, som har lavet optagelsen.

Det ville være rigtigt rart, hvis man idet mindste havde mulighed for at kunne afspille hvad man optager på alle hjemmets tv’er, men digital rettighedsbeskyttelse sætter indtil videre effektivt en stopper for det.

Med internet på tv’et…

Muligheden for at få internet forbindelse kan være via kabel eller via wifi. Den grundlæggende funktionalitet tæller typisk, at tv’et kan opdatere sig selv via nettet. Det minder om windows’ update og i lighed med denne vil man sjældent kunne se forskel, men blot håbe, at tv’et virker bedre efter en opdatering.

Du skal ikke forvente, at kunne bruge dit tv, som man bruger en tablet eller smartphone. Mulighederne for at bruge tv’et som webbrowser eller udvalget af Apps er stærkt begrænsede og selvom de bliver bedre, så er der lang vej endnu inden tv’et for alvor er brugbart som vindue mod nettet.

Streaming på tv’et

Selvom mange tv-modeller har indbygget wifi, så bør du til enhver tid sikre dig, at internet forbindelsen fra tv’et sker via et netkabel. Selvom wifi på papiret kan levere den hastighed, som skal bruges for at kunne streame film og tv, så er stabiliteten på et kabel langt at foretrække, hvis man skal give de bedste odds for at billedet ikke hakker og fryser undervejs.

Husk også, at være opmærksom på hvor meget andet, der bruger internet, når du streamer, hvis alle sider med deres tablets, smartphones og bærbare computere (eller de blot downloader opdateringer på eget initiativ), så kan disse hurtigt give nok baggrundsstøj til at det også påvirker oplevelsen på skærmen.

Du behøver ikke et smart tv…

Hvis du vil prøve noget at det man kan med et smart tv, så er der i øvrigt ingen grund til at bruge det som grund til at skifte tv’et. Hvis du har en Playstation (3 eller 4) eller en XBox (360 eller 1), så har de ofte funktionalitet, der ligner smart tv’et som bonus funktionalitet udover bare at være spillekonsoller.

Der findes også bokse, som du sætter i tv’et direkte, som kan træde i stedet for smart tv funktionaliteten. Disse inkluderer blandt andet Google’s Chromecast og Apple Tv. Udviklingen inden for markedet for “hjælpe hjerner” til dit smarte tv, ser det i øvrigt ud til at udviklingen går meget stærkere og at udvalget er meget mere spændende. Hvis du vil se, hvad næste generation kunne byde på, så søg på nettet af Google Nexus Player, Amazon FireTv eller Roku, som allerede nu er på markedet i USA (og et par andre steder).

Det smarte tv er på vej, men det er her ikke helt…

I de fleste kataloger fra elektronik kæderne, kan man næsten ikke købe et tv uden det er “Smart”, men den grundlæggende oplevelse lige nu, er faktisk, at det ikke er særligt smart. Funktionaliteten er tydeligvis på vej, men der er absolut nogle barrierer, der skal ryddes af vejen førend et smart tv bliver rigtigt smart:

  • Der mangler standarder
    Når man køber en Mac eller en Windows maskine, så har man en klar forventning om hvad den og hvordan den virker. Det er endnu ikke modent på smart tv’er. Google har lavet Android TV som et bud på en standard på væres af producenter, men det er vist kun Sony og Philips, der laver Android TV’er – de fleste øvrige producer har deres egne løsninger
  • Det er mere for sjov end beregnet til at blive brugt.
    At browse nyheder via browserens, der ofte er en så langsommelig affære, at det ofte er hurtigere at køre ud for at købe avisen, end det er at læse et par artikler på tv’et. Apps udvalget er sparsomt og kvaliteten på mange apps er meget ringe – både i funktionalitet, indhold og ikke mindst antallet af fejl hvor app’en genstarter spontant.
  • Det kræver kræfter.
    Det umiddelbare indtryk, når man prøver at bruge sit smart tv, er at det er en knallertmotor, der skal trække en lastbil. Dels føles den indbyggede computer, der driver smart tv-delen, som en 10 år gammel pc, og førend dette kommer på omgangshøjde med moderne tablets, så er en spillekonsol eller en anden ekstern boks et væsenligt bedre valg end tv’ets indbyggede “smarte” funktionalitet.

Hvis dit nuværende tv virker, så er der ingen grund til at lade sig friste til at udskifte sit “dumme tv” med et smart tv. Vent roligt et par år, og brug i stedet en hjælpe hjerne i form af en settop box til at give tv’et den funktionalitet, hvis du vil prøve at gå på internet med dit tv.

Udover, at tv’et er ved at blive smart – som smartphones for 10 år siden- så er der også en rivende udvikling på vej om “4K”, som er det næste kvalitetsniveau efter vi alle nu har fået HD, men 4K er endnu ikke nået der til, hvor man kan forvente at finde 4K indhold til sit tv – og skærmene, der kører “4K”, syntes stadigt at blive væsenligt bedre for hver gang der kommer en ny model.

Podcast: Klik

Næsten alle de podcasts, som jeg lytter til, kommer ikke fra de traditionelle medievirksomheder inden fra radio eller tv. Der er dog en enkelt undtagelse. BBC World Service sender et radioprogram hver uge, som nu om dage hedder Click og som også findes som podcast.

BBC_click

Programmet har eksisteret en del år, og haft forskellige navne over tid – Det startede tilbage i 2001 og hed først Digital Planet, siden Going Digital og nu om dage hedder det Click. BBC har også et tv program, der hedder Click og radioprogrammet er et uafhængigt komplementært supplement.

Podcastet er cirka det samme, som det, der sendes i radioen, men indeholder lidt ekstra snik-snak før og efter udsendelsen mellem værten og hans faste ekspert-kommentator.

Click varer cirka 30 minutter, og det, som gør podcasten interessant, er at man ofte beskæftiger sig med lidt skæve vinkler inden for IT og teknologi end de fleste andre medier. Teamer har så ofte været grænselandet mellem teknolgi og kunst, hvordan Intenet påvirker den 3. verden og alt hvad der i øvrigt dukker op i kanten af mediebilledet.

Click sendes af BBC, som også tilbyder en lang række af deres øvrige programmer i podcast form.