Moderne email…

Du har sikkert flere programmer installeret på din computer, der kan håndtere email – måske bruger du endda et af dem, men det er jeg holdt op med for længe siden – cirka da smartphones rent faktisk begyndte at blive smarte.

postboxProblemet er de fleste mailprogrammer er, at de er tænkt “gammeldags”. De passer til en tid, hvor computeren var der, hvor man håndterede email og man satte sig hen til computeren, når man ville tømme sin mailboks. Med smartphones, tablets og adgang til flere forskellige computere gennem dagen, så er min mailboks ikke længere, noget, som jeg gør en cermoni ud af – jeg sætter mig ikke hen i det digitale posthus og tømmer indbakken. Mail er blevet noget, som man kigger på, når det passer en – og fra den digitale dims, som man sidder med.

For mit eget vedkommende er det blevet Gmail, som jeg har samlet min private/personlige post på, men det kunne princippielt lige så godt have været Outlook.com, Yahoo’s mail eller flere af de andre store mail-udbydere – de er mere eller mindre ens i funktionalitet og virke.

Den første grund til at flytte posten “ud i skyen” var at få et samlet sted, hvor email kan håndteres. Jeg vil kun rydde op en gang, i det der kommer ind, og når jeg har slettet uinteressante ting fra mobiltelefonen, ønsker jeg aldrig at se dem igen.

Den næste grund er, at jeg gerne vil være sikker på, at have adgang til hele mailarkivet – både modtagne og sendte mails – overalt. Hvis jeg mangler en mail, så vil jeg ikke skulle huske hvor den landede, skulle hjem til en stationær pc for at kunne søge den frem –  det skal kunne ske fra alle digitale assistenter – og med den gratis plads, som de fleste mailudbydere tilbyder, er det intet problem at have alt interessant liggende i skyen.

Når ens mail arkiv ligger i skyen, så betyder det ligeledes, at man ikke risikerer, at de sidste 10 års mail forsvinder, fordi ens harddisk dør og det først var i morgen, hvor man havde planlagt at lave backup af sine data.

Der er sket meget med “moderne webapps” og blandt andet har de fleste webmail-apps indbygget masser af tastaturgenveje, så det at betjene webmailen uden mus, er lige så enkelt som var det et program installeret på maskinen. I Gmail skal man slå genvejene til under indstillinger (Settings -> General -> Keyboard shortcuts). Når man har gjort det, så kan man fremover ved at trykke på “?” (på tastaturet) få en lille oversigt frem, hvor alle genvejene står (det gælder i øvrigt for de fleste Google Apps).

Det er naturligvis ikke problemfrit at lægge alle data ud i skyen. Selvom jeg grundlæggende tror på, at Google, Microsoft og andre, der håndterer tusindvis af mailbokse, er bedre til at sikre backup, opdateringer og grundlæggende sikkerhed, så påtager man sig naturligvis også selv et ansvar for at sikre, at man har beskyttet sin mail så godt, som man kan. Ens password er nød til at være “ugætteligt” og tilbydes såkaldt “2 faktor” login, så slå det også til. Det giver meget bedre beskyttelse af dine data.

Det er snart mange år siden, at jeg har haft et mailprogram installeret lokalt (som jeg har brugt). Det tog lidt tid at vænne sig til det at mail foregik i en browser og at lære genvejene, så “brugbarheden” var på niveau med det jeg var vandt til, men da det først var sket, så har jeg aldrig overvejet at gå tilbage.

Hvis du stadigt bruger Outlook Express, Eudora, Thunderbird eller andre lokale mailprogrammer, men henter mailen et sted, der har en fuldgod webmail, så prøv kun at bruge webmail’en i en uge eller to, og se om du har brug for det lokale mailprogram eller ej.

Til GMail og Chorme browseren findes er i øvrigt en såkaldt “Chrome App til GMail“. Med denne fungerer Gmail’s webmail lidt mere som en App (eller et traditionelt mailprogram) i selve grænsefladen. Man kan arbejde uden at have internet forbindelse, i det kan gemme modtagne og skrevne mails lokalt og synkronisere mod Gmail, når internet forbindelsen er tilbage.

På tablets og smartphone bruger jeg stadigt Apps til at håndtere posten. De er dog fra starten bygget til at være en dedikeret “frontend”, og antager, at al mail ligger tilrådighed på en server, hvorfor det at bruge en app – skifte den ud, hvis man måtte ønske – er en mindre udfordring.


 

protocol_handler_symbolTip: Hvis du har droppet det klassiske mailprogram, og bruger en webmail hele tiden, så er her et lille bonus tip, der kan gøre det endnu lettere. På nogle sites – som f.eks. Google’s GMail, finder du til højre i adresse linjen et underligt lille ikon (nærmest et 8-tal, der ligger ned). Hvis du klikker på dette, så tilbyder Gmail at håndtere såkaldte “mailto” links for dig i browseren. Det er de steder, hvor når du klikker på noget (typisk en emailaddresse) så åbner et mailprogram og er klar til at sende besked til en modtager.

Om Smarte tv’er

Der er begyndt at komme mange online streaming tjenester og i takt med at mange nu har fået såkaldte “smart tv”, så er muligheden for at udvide det traditionelle kabeltv med et blevet mere aktuelt for mange flere.

Jeg har endnu ikke for alvor kastet mig ind i det digitale univers men blot prøvet lidt på må og få. Jeg har dog allerede nu fået et par erfaringer, som er gode at dele ud af, så her er et par tips, til dig, der vil prøve nogle af “Over the Top” – eller bare OTT tjenester, som kan supplere din tv-skærm med mere indhold end det, der kommer ind via den traditionelle tv-forsyning.

Smart TV’er er ikke særligt smarte

I skrivende stund er Smart tv’er en samlet betegnelse for en masse forskellige ting. Der er ingen definition på hvad begrebet “smart tv” for alvor betyder, og derfor betyder det ofte noget ret forskelligt alt efter hvilken producent såvel som årgang tv man har med at gøre. Du vil typisk finde følgende funktioner i et såkaldt smart tv:

  • Der er Apps på tv’et.
  • Muligheden for at få internetforbindelse.
  • Muligheden for at bruge en USB port til at optage og/eller afspille video.

Det specfikke smart tv leveres med et styre system. Det kan være WebOS, Android TV eller et helt specielt lavet af tv producenten selv. Uanset hvilket system, der er tale om, vil udvalget af Apps og funktioner variere.  Der er i de fleste smart tv’er indbygget nogle Apps – og flere kan installeres på tv’et via internetforbindelsen. Det virker typisk meget som når man installerer apps på ens smartphone, blot er udvalget meget mindre.

Hvis du forventer at kunne bruge tv’et til noget specielt – NetFlix, HBO eller blockbuster, så husk inden du køber tv’et, at tjekke, den mulighed findes i det, som du er ved at købe.

Farvel til videoen…

USB porten vil ofte kunne gøre, at man ikke længere behøver en video, hvis man ønsker at optage noget, men desværre vil det, der optages ofte være kodet, så det kun kan afspilles på det tv, som har lavet optagelsen.

Det ville være rigtigt rart, hvis man idet mindste havde mulighed for at kunne afspille hvad man optager på alle hjemmets tv’er, men digital rettighedsbeskyttelse sætter indtil videre effektivt en stopper for det.

Med internet på tv’et…

Muligheden for at få internet forbindelse kan være via kabel eller via wifi. Den grundlæggende funktionalitet tæller typisk, at tv’et kan opdatere sig selv via nettet. Det minder om windows’ update og i lighed med denne vil man sjældent kunne se forskel, men blot håbe, at tv’et virker bedre efter en opdatering.

Du skal ikke forvente, at kunne bruge dit tv, som man bruger en tablet eller smartphone. Mulighederne for at bruge tv’et som webbrowser eller udvalget af Apps er stærkt begrænsede og selvom de bliver bedre, så er der lang vej endnu inden tv’et for alvor er brugbart som vindue mod nettet.

Streaming på tv’et

Selvom mange tv-modeller har indbygget wifi, så bør du til enhver tid sikre dig, at internet forbindelsen fra tv’et sker via et netkabel. Selvom wifi på papiret kan levere den hastighed, som skal bruges for at kunne streame film og tv, så er stabiliteten på et kabel langt at foretrække, hvis man skal give de bedste odds for at billedet ikke hakker og fryser undervejs.

Husk også, at være opmærksom på hvor meget andet, der bruger internet, når du streamer, hvis alle sider med deres tablets, smartphones og bærbare computere (eller de blot downloader opdateringer på eget initiativ), så kan disse hurtigt give nok baggrundsstøj til at det også påvirker oplevelsen på skærmen.

Du behøver ikke et smart tv…

Hvis du vil prøve noget at det man kan med et smart tv, så er der i øvrigt ingen grund til at bruge det som grund til at skifte tv’et. Hvis du har en Playstation (3 eller 4) eller en XBox (360 eller 1), så har de ofte funktionalitet, der ligner smart tv’et som bonus funktionalitet udover bare at være spillekonsoller.

Der findes også bokse, som du sætter i tv’et direkte, som kan træde i stedet for smart tv funktionaliteten. Disse inkluderer blandt andet Google’s Chromecast og Apple Tv. Udviklingen inden for markedet for “hjælpe hjerner” til dit smarte tv, ser det i øvrigt ud til at udviklingen går meget stærkere og at udvalget er meget mere spændende. Hvis du vil se, hvad næste generation kunne byde på, så søg på nettet af Google Nexus Player, Amazon FireTv eller Roku, som allerede nu er på markedet i USA (og et par andre steder).

Det smarte tv er på vej, men det er her ikke helt…

I de fleste kataloger fra elektronik kæderne, kan man næsten ikke købe et tv uden det er “Smart”, men den grundlæggende oplevelse lige nu, er faktisk, at det ikke er særligt smart. Funktionaliteten er tydeligvis på vej, men der er absolut nogle barrierer, der skal ryddes af vejen førend et smart tv bliver rigtigt smart:

  • Der mangler standarder
    Når man køber en Mac eller en Windows maskine, så har man en klar forventning om hvad den og hvordan den virker. Det er endnu ikke modent på smart tv’er. Google har lavet Android TV som et bud på en standard på væres af producenter, men det er vist kun Sony og Philips, der laver Android TV’er – de fleste øvrige producer har deres egne løsninger
  • Det er mere for sjov end beregnet til at blive brugt.
    At browse nyheder via browserens, der ofte er en så langsommelig affære, at det ofte er hurtigere at køre ud for at købe avisen, end det er at læse et par artikler på tv’et. Apps udvalget er sparsomt og kvaliteten på mange apps er meget ringe – både i funktionalitet, indhold og ikke mindst antallet af fejl hvor app’en genstarter spontant.
  • Det kræver kræfter.
    Det umiddelbare indtryk, når man prøver at bruge sit smart tv, er at det er en knallertmotor, der skal trække en lastbil. Dels føles den indbyggede computer, der driver smart tv-delen, som en 10 år gammel pc, og førend dette kommer på omgangshøjde med moderne tablets, så er en spillekonsol eller en anden ekstern boks et væsenligt bedre valg end tv’ets indbyggede “smarte” funktionalitet.

Hvis dit nuværende tv virker, så er der ingen grund til at lade sig friste til at udskifte sit “dumme tv” med et smart tv. Vent roligt et par år, og brug i stedet en hjælpe hjerne i form af en settop box til at give tv’et den funktionalitet, hvis du vil prøve at gå på internet med dit tv.

Udover, at tv’et er ved at blive smart – som smartphones for 10 år siden- så er der også en rivende udvikling på vej om “4K”, som er det næste kvalitetsniveau efter vi alle nu har fået HD, men 4K er endnu ikke nået der til, hvor man kan forvente at finde 4K indhold til sit tv – og skærmene, der kører “4K”, syntes stadigt at blive væsenligt bedre for hver gang der kommer en ny model.

Podcast: Den uforlignelige

Hvis du har set Troldspejlet, men ikke lytter til podcast’et The incomparable, så stop læsningen her og kom i gang med at lytte. Værten er Jason Snell og med et roterende panel af medværter diskuteres tegneserier, film, tv-serier, tegneserier, bøger og alt andet, som de i øvrigt har lyst til.

theincomparable

Et afsnit tager typisk lidt over en time, det kommer typisk fredag/lørdag og hvert afsnit holder sigt til et fast tema. Der findes utallige fantastiske afsnit – og specielt når ting, de ikke kan lide, kommer der et fantastisk afsnit ud af det. Et fantastisk eksempel på dette var deres pinsler gennem Star Wars episode 1, del 1 + episode 1, del 2 , episode 2, del 1 + episode 2, del 2  og episode 3, del 1 + episode 3, del 2.

Normalt er der ingen kontinuitet mellem de enkelte afsnit, så man kan saktens plugge perler fra arkivet og snakker de om noget, som ikke interesserer en, så kan man også springe afsnittet over (det gør jeg dog aldrig, da det typisk er underholdendende bare at lytte med på deres diskussion).

Hvis du vil prøve en smagsprøve, så er her et par episoder, som jeg vil anbefale du prøver:

The Incomparable som podcast startede tilbage i August 2010, og har i dag udviklet sig til et podcast network – en samling af individuelle podcasts, alle “udgives” som en del af The Incomparable Network (blandt andet de tidligere omtalte Unjustly Maligned). Flagskibet er stadigt “The Incomparable”, og er det mest generelle, mens mange af de øvrige podcasts, der er kommet til siden, er fokuseret om en niche – f.eks. Lazy Doctor Who – om Dr. Who – og Random Trek – om Star Trek.

Podcast: Forenelige Forskelle

De fleste podcasts jeg lytter til, består af to (eller flere), der diskuterer et emne, som interesserer dem. En af de få undtagelser er podcastet, som denne artikel handler om. Podcastet er Forenelige Forskelle – eller Reconcilable Differences – og det handler om to, der snakker om hvor forskellige de er – og hvorfor.

broadcast_thumbnail_rd_artwork

Værterne på Reconcilable Differences er Merlinn Mann og John Siracusa. Merlin blev først kendt som produktivitets guru på nettet med sitet 43folders, men har i øvrigt også været på andre podcasts – blandt andet Mac Break Weekly og Back To Work. Han har spillet i bands og han bor i dag i San Francisco, hvor til han flygtede fra Florida. John er den arketypiske nørd, som i Massachusetts (langt væk fra Silicon Valley og San Francisco). Han tænker over ting, og er i øvrigt berømt for at have skrevet den definitive  anmeldelse af seneste version OSX operativsystemet gennem de seneste 15 år.

At forklare hvad dette podcast handler om, er en svær opgave, men det er i bund og grund to personer, der er ret forskellige, men fungerer godt sammen i en snak om hvor forskellige de er. Oprindligt var der vist en del usikkerhed om hvor interessant det kunne være, men efter 12 afsnit er det stadigt spændende snakke om hvad der interesserer den ene eller den anden af dem, og hvorfor.

Dette er et af de lidt længere podcasts, jeg lytter til. Det (ind til videre) korteste afsnit var lige over 90 minutter, mens det typiske afsnit runder 2 timer uden det overhovedet føles som lang tid.

Reconcilable Differences er en del af Relay.fm netværket. De første 10 afsnit kom på stribe og kaldes “sæson 1”, men da det tilsyneladende gik fint og de to havde mere at snakke om, er de nu igang med anden sæson.

Internet Vejrstation

Jeg har nu fået monteret en vejrstation (der måler temperatur, regn, vind og lidt andet). For at gøre det hele lidt mere sjovt og interessant, så er vejrstationen også koblet på Internet, så dens data kan ses på nettet.

Se data fra min vejrstation.

Hvis du vil vide hvad der skal til – eller selv har lyst til et lignende projekt, så er her en grov opskrift på hvordan jeg har lavet min løsning. I hele min løsning, er der intet, der kræver man kan programmere eller kode noget. Den benytter udelukkende “standard komponenter”. Jeg benytter en Raspberry PI som computeren, der tager data fra vejrstationen og sender dem til Weather Underground. Jeg antager i eksemplerne, at man er fortrolig med “vi” editoren, men selv uden dette, så kan man godt opsætte det hele via det grafiske interface på Raspberry PI’en.

Udstyr

Til min vejrstation benytter jeg følgende:

  • Ventus W831
  • Raspberry PI

At vælge den rigtige vejrstation, der kan bruges til formålet er noget af det mest besværlige. Hvis man benytter Davis’ vejrstationer ser alt ud til at kunne lade sig gøre, men de er ret dyre. I den billigere klasse findes der et hav af muligheder af vejrstationer, der har USB og som i teorien burde kunne bruges, men hvor dokumentation og tekniske specifikationer stort set ikke er tilgængelige.

Mit første valg var en Oregon Scientific WMR88, men denne var tilsyneladende udsolgt alle steder og ikke til at få fat i. Jeg er endt med at bruge en Ventus W831 til min opsætning. Den valgte jeg efter at have studeret hvilke vejrstationer som programmet weewx understøtter. Ventus W831 er tilsyneladende baseret på en Hideki TE923 model pakket ind i andet design, så alt skulle være godt.

Min Raspberry PI del består af en startpakke fra Raspberrypi.dk, da jeg ikke havde en sådan i forvejen. Raspberry PI er en lille mini-computer på størrelse med en pakke spillekort, der typisk kører Linux. Fordelen ved denne, er at den ikke bruger ret meget størm (sammenlignet med en PC eller Mac) og vejrstationen kan køres på denne uden at genere noget andet. Udover startpakken købte jeg også en USB WIFI adapter, så den kunne sluttes trådløst til internet (- der er indbygget ethernet port i Raspberry’en).

Opsætning af vejrstationen

Ventus W831

Ventus W831 – udpakket, klar til test og montage.

Opsætningen af vejrstationen er nogenlunde lige til. Til Ventus’en medfølger en manual på dansk, og der er som sådan ikke noget svært i at få den sat op. De vigtigste ting at få styr på var vist følgende:

  • Start med at få testet at alle tingene virker som de skal, mens du sidder inde i varmen. Sæt batterier i alle sensorerne – tjek at kontrolpanelet kan se temperatur, vindretning, vindhastighed og at regnmåleren virker (ved at hælde lidt vand igennem den).
  • Find ud af hvor tingene skal sidde. Vindmåler skal sidde højt og frit, Temperatur måleren skal ikke sidde midt i solen og såvidere. Hver sensor har sine egne forhold, den helst vil sidde i og de er fint beskrevet i manualen.

Når alle tingene er sat op, så indstil kontrolpanelet, som beskrevet i vejledningen, så du ser alt virker som det skal efter opsætning.

 

Opsætning af Raspberry PI

RaspberryPI pakken ankom. Raspberry’en kommer som et printkort, og man monterer den på 1 minut i kassen, der følger med startpakken. Jeg fandt et USB keyboard og sluttede i en af USB-portene og Wi-Py (den USB wifi adapteren) i en anden port. Til opsætningen brugte jeg HDMI kablet fra startpakken og sluttede Raspberry PI’en til vores TV.

raspb_bplus

Raspberry PI i sit “kabinet”.

MicroSD kortet med NOOBS blev sat i RaspberryIP’en og den blev startet op. Jeg installerede Raspbian – som lå på kortet og maskinen stod og installerede et (godt) stykke tid. Efter installationen brugte jeg det grafiske interface til at opsætte WiPy kortet, så Raspberry IP’en fik internet forbindelse.

Som det sidste kørte jeg – fra en shell – en opdatering af Raspbian ved at skreve:

apt-get update
apt-get upgrade

Tip: skriv eventuelt også “hostname -I” i terminalen på Raspberry’en for at se dens IP-nummer og giv den eventuelt et fast ip nummer i din router, det kan gøre tingene nenmere, hvis du vil logge på din Raspberry maskine fra en anden maskine.

Maskinen blev lukket ned, frakoblet fjernsynet og stillet over ved vejrstationen. USB kablet der fulgte med vejrstationen blev sluttet mellem vejrstationen og Raspberry PI’en, og Raspberry PI’en startet op igen (ved blot at slutte strøm til den).

Opsætning af Weewx, Lighttp og Wunderground

Nu da Raspberry PI’en var at op og er på mit lokale netværk kunne jeg logge ind på den fra min Mac via SSH:

ssh pi@192.168.0.100

Weewx er et gratis, open program, der kan køre på en Raspberry PI (og mange andre styrestystemer), og der syntes at ske en løbende udvikling og opdatering af dette, så det lignende et godt udgangspunkt.

Installation af Weewx på Rasberry IP (givet man kører med “Raspbian”), er lige til. Man logger ind på maskinen (via SSH som ovenfor) og skriver blot:

apt-get install weewx

Herefter starter en installation, hvor programmet installeres og guider dig gennem opsætningen. Husk i denne forbindelse, at en “Ventus W831” vejrstation er en TE923 i forklædning. Efter installationen var end, havde programmet skubbet sig selv i baggrunden og hentede lystigt data fra vejrstationen.

Tip: Jeg fandt via Google en masse vejledninger fra andre, der havde opsat Weewx på en Raspberry PI, men mange af dem var til ældre versioner af weewx eller vildskud af forskellig art. Den bedste vejledning var uden tvivl fra Weewx egen dokumentation, så brug evnetuelt den.

Data skrives som HTML filer, der ligger i /var/www/weewx biblioteket og man kunne man en browser på maskinne se dem, men det er ikke ret praktisk. I stedet installerede jeg en web-server på maskinen. Det gør man ved at skrive:

apt-get install lighttpd

Installationen kører helt af sig selv og benytter /var/www som “rod bibliotekt” for installationen. Man kan derfor efter installationen se sine vejrdata fra alle maskiner (computere, tablets og smartphones) på sit wifi net på adressen:

http://192.168.0.100/weewx/

og de opdateres automatisk i takt med at weewx henter opdaterede data fra vejrstationen.

Det sidte trin indtil videre var at slutte vejrstationen til WeatherUnderground (WU). WU er et website der modtager og viser data fra vejrstationer fra hele verden. For at komme med på WU er processen følgende:

  1. Man registerer sig på WeatherUnderground med et login.
  2. Man opretter efterfølgende en vejrstation , fortæller hvor i verden den står og ender med at have et “station id”.
  3. Man opsætter Weewx med oplysningerne fra WU og efter cirka et døgn begynder man (hvis alt er sat rigtigt op) at kunne se sine data.

Weewx opsætningen er lige til, idet standard konfigurationsfilen er klar til at levere data til WeatherUnderground. Login på din Raspberry og skriv sudo vi /etc/weewx/weewx.conf for at rette i konfigurationsfilen. Find den sektion der hedder [[Wunderground]] og sørg for at følgende linjer er der:

[[Wunderground]]
rapidfire = False
station = <dit stationsid>
password = <kodeordet til dit weatherunderground login>

Når dette er indsat, så skal weewx genstartes og så begynder den at sende data til WeatherUnderground.

Du kan se data fra min vejrstation på weatherunderground.

Hvis det ikke virker….

  • Kig i Raspberry PI’ens log fil, hvor du efter kan få en ide om hvad der er galt. Den finder du via: sudo tail -f /var/log/syslog
  • Weewx kan fortælle ekstra meget om hvad der sker, når den kører. I konfigurationsfilen er der linje, der hedder “debug = 0”, ret det til “debug = 1” og genstart weewx, så skriver den – endnu mere – i syslog-filen.

Fremtiden for min vejrstation

Jeg er næsten færdig med opsætningen, men der er et par små problemer, jeg lige skal have løst inden jeg er færdig med “version 1.0”:

  • Det sker en gang i mellem, at vejrkonsollen (W831) taber forbindelsen til temperatur måleren, så der mangler data en periode. Jeg har ikke fundet ud af om det er på grund af afstand, batterier, der skal skiftes eller hvad der forårsager dette.
  • Jeg har fået kalibreret vindretning forkert, så den viser 180 grader forkert. Det fremgik ikke helt klart hvordan “nord” skulle udpeges, så jeg fik gjort det modsat af hvad der var meningen. Det kræver blot et besøg på tagryggen med en skruetrækker for at rette, men det må vente til det blæser lidt mindre og er knapt så koldt.

Jeg regner med også at kigge på lidt flere ting i fremtiden med vejrstationen.

  • DMI har noget de kalder borgervejr, hvor man også kan registere sig og sende vejr-data til. Det overvejer jeg at sætte op, når jeg er sikker på at vejrstationen virker som den skal.
  • PWS Weather er en anden tjeneste på linje med WeatherUnderground, som jeg også overvejer at sende vejrdata til.
  • Selvom Raspberry PI er en lille computer, så giver vejrstationen en minimal belastning til maskinen, og den kan saktens bruges til meget mere. Adafruit har blandt andet 121 projekter (i skrivende stund) til inspiration…
  • Weewx opsamler og gemmer alle data i en database. Jeg overvejer at kopiere denne her ud på mahler.io-sitet og selv grafer, tabeller eller hvad der i øvrigt kunne være sjovt over vejrstatioens opsamlede data.