S&P Silent-100 CHZ

Vi har fået lavet nyt badeværelse og e af de ting, der har drillet lidt, er udluftningen. Der er monteret en “S&P Silent-100 CHZ” blæser i loftet. Den har kørt i døgndrift siden monteringen, men efter lidt søgning i google lød det til at det var en simpel justering, som skulle få den til at køre rigtigt.

Modellen vi har fået monteret er en vist en af de mest almindelige udluftere, men en af de små detaljer, der mangler i diverse vejledninger er hvordan man får fjernet front coveret.

Hvis du undrer dig over hvordan det gøres, så er det ganske enkelt. På den ene af siderne findes et lille rundt hul i coveret. Ved at stikke en lille pint ind i dette skubbes en lille plade ind mod blæseren og coveret kan let svinges ned (som en låge) og tages af.

På billedet ovenfor er coveret taget af – og den lille låse mekanisme er øverst i billedet lige over den store plastic pind.

Vejledningerne til “S&P Silent-100 CHZ” mener alle, at justeringer i forhold til luftfugtighed og tiden ventilatoren kører, skal indstilles via to justeringsskruer, men i vores model, var der ikke nogen skruer, men i stedet et panel af dip-switches (som den sorte plastic pind er egnet til at justere på).

Vejledningen nævnte ikke noget om disse switches, men efter længere tids søgning på nettet, så ser det ud til at man kan benytte vejlednigen til en S&P Silent-100 CHRZ, som blandt andet kan downloades fra Thermex til at finde ud af hvad de forskellige switches betyder og hvordan den indstilles korrekt.

 

 

Montenegro

Vi var på ferie i Montenegro i Juni 2017. Vi rejste med Apollo, som havde det som en af sine nyere destinationer for færdige pakkerejser. Turen startede i Københavns lufthavm til Podgorica – hovedstaden i Montenegro – med Montenegro Airlines. Fra Podgorica kørte vi direkte videre til byen Budva, som ligger ud til Adriaterhavet over for Italien, og havde byen som base hele ugen.

Budva – byen vi boede i – er en mindre by, hvis hovedbeskræftigelse er fokuseret omkring turisme. Der kommer mange turister – fra Øst- og vesteuropa – og der er et større udvalg af hoteller og restauranter samt forskellige former for handel og underholdning målrettet turister.

Der er i Budva også en fin gammel by i stil med dem, man kan finde i Italien, på Malta og andre steder omkring Middelhavet. Den er pakket inde i en tyk borgmur og der findes kun ganske få biler. Der er både offentlige og private strande. De offentlige er ofte ret tæt pakket og hvad man skal bruge, skal man selv medbringe. De private strande ligger typisk sammen med en bar, cafe eller restaurant og for et par Euro lejer man typisk en solseng, parasol eller andet udstyr.

Om at komme rundt…

Der findes to i Montenegro, men der er kun 4 linjer som i alt dækker 250 km. I praksis så er det bus-ruter man skal benytte, hvis man skal rundt med offentlig transport.

Vi lejede bil et par dage. Vi gik gennem Apollo, der havde kontakt til en lokal udlejer. Bilen var fint, prisen var i bund og trafikken var rimeligt overskuelig. Det største problem var primært, at de fortrækker (store) rundkørsler fremfor trafiklys. Hvis man er vandt til at køre i større danske byer, så bør det ikke være noget problem at køre i Montenegro. Vi brugte Copilot til Android til at finde rundt og navigere.

Hvad man kan se…

I lighed med Budvar, hvor vi havde base, findes byen Kotor. Den er et foretrukket mål for mange krydstogt skibe, der sejler i området. Her kan man opleve en gammelby, der med næsten middelalder stemning rummer masser af se – knapt så meget, hvis der er mange skibe i havnen. Der er masser af restauranter og shopping lige uden for den gamle by, så en dag kan til bringes her uden alt for meget søgen efter gøre mål.

I Montenegro er store dele af landet også udlagt til national parker. En af dem rummer blandt andet verdens næst største Canyon – Tara River Canyon, der kun overgået af Grand Canyon.

Har man lejet en bil er en af mulighederne også at besøge nabolandene. Det gjorde vi. Det blev til en dagstur ind i Albanien. At krydse grænsen to lidt tid på grund af kø, men var som sådan problemfrit. Vejene er i en dårligere stand end montenegro, så man skal absolut holde så på de større veje. De har egen valuta, og man skal ikke forvente at kune bruge credit cards med samme lethed, som i Montenegro. De fleste steder kan man betale med Euro, men kursen svinger meget – og sjældent i ens favør – og byttepenge er altid de lokale albanske.

Hvis man er fan af Game of Thornes tv-serien, så er et besøg i Dubrovnik, Kroatien, oplagt, da en del af serien er optaget her.

Spise…

Køkkenet i Montenegro er typisk øst europæisk. Mange ting er friture stegt og der kan være langt mellem friske grøntsager. Der er ikke så mange fancy restauranter, men god rustik mad kan saktens findes – ligesom der findes et rigt udvalg af fastfood i form af burgere, pizza og lignende.

Hvis du vil vide mere…

Moderne email…

Du har sikkert flere programmer installeret på din computer, der kan håndtere email – måske bruger du endda et af dem, men det er jeg holdt op med for længe siden – cirka da smartphones rent faktisk begyndte at blive smarte.

postboxProblemet er de fleste mailprogrammer er, at de er tænkt “gammeldags”. De passer til en tid, hvor computeren var der, hvor man håndterede email og man satte sig hen til computeren, når man ville tømme sin mailboks. Med smartphones, tablets og adgang til flere forskellige computere gennem dagen, så er min mailboks ikke længere, noget, som jeg gør en cermoni ud af – jeg sætter mig ikke hen i det digitale posthus og tømmer indbakken. Mail er blevet noget, som man kigger på, når det passer en – og fra den digitale dims, som man sidder med.

For mit eget vedkommende er det blevet Gmail, som jeg har samlet min private/personlige post på, men det kunne princippielt lige så godt have været Outlook.com, Yahoo’s mail eller flere af de andre store mail-udbydere – de er mere eller mindre ens i funktionalitet og virke.

Den første grund til at flytte posten “ud i skyen” var at få et samlet sted, hvor email kan håndteres. Jeg vil kun rydde op en gang, i det der kommer ind, og når jeg har slettet uinteressante ting fra mobiltelefonen, ønsker jeg aldrig at se dem igen.

Den næste grund er, at jeg gerne vil være sikker på, at have adgang til hele mailarkivet – både modtagne og sendte mails – overalt. Hvis jeg mangler en mail, så vil jeg ikke skulle huske hvor den landede, skulle hjem til en stationær pc for at kunne søge den frem –  det skal kunne ske fra alle digitale assistenter – og med den gratis plads, som de fleste mailudbydere tilbyder, er det intet problem at have alt interessant liggende i skyen.

Når ens mail arkiv ligger i skyen, så betyder det ligeledes, at man ikke risikerer, at de sidste 10 års mail forsvinder, fordi ens harddisk dør og det først var i morgen, hvor man havde planlagt at lave backup af sine data.

Der er sket meget med “moderne webapps” og blandt andet har de fleste webmail-apps indbygget masser af tastaturgenveje, så det at betjene webmailen uden mus, er lige så enkelt som var det et program installeret på maskinen. I Gmail skal man slå genvejene til under indstillinger (Settings -> General -> Keyboard shortcuts). Når man har gjort det, så kan man fremover ved at trykke på “?” (på tastaturet) få en lille oversigt frem, hvor alle genvejene står (det gælder i øvrigt for de fleste Google Apps).

Det er naturligvis ikke problemfrit at lægge alle data ud i skyen. Selvom jeg grundlæggende tror på, at Google, Microsoft og andre, der håndterer tusindvis af mailbokse, er bedre til at sikre backup, opdateringer og grundlæggende sikkerhed, så påtager man sig naturligvis også selv et ansvar for at sikre, at man har beskyttet sin mail så godt, som man kan. Ens password er nød til at være “ugætteligt” og tilbydes såkaldt “2 faktor” login, så slå det også til. Det giver meget bedre beskyttelse af dine data.

Det er snart mange år siden, at jeg har haft et mailprogram installeret lokalt (som jeg har brugt). Det tog lidt tid at vænne sig til det at mail foregik i en browser og at lære genvejene, så “brugbarheden” var på niveau med det jeg var vandt til, men da det først var sket, så har jeg aldrig overvejet at gå tilbage.

Hvis du stadigt bruger Outlook Express, Eudora, Thunderbird eller andre lokale mailprogrammer, men henter mailen et sted, der har en fuldgod webmail, så prøv kun at bruge webmail’en i en uge eller to, og se om du har brug for det lokale mailprogram eller ej.

Til GMail og Chorme browseren findes er i øvrigt en såkaldt “Chrome App til GMail“. Med denne fungerer Gmail’s webmail lidt mere som en App (eller et traditionelt mailprogram) i selve grænsefladen. Man kan arbejde uden at have internet forbindelse, i det kan gemme modtagne og skrevne mails lokalt og synkronisere mod Gmail, når internet forbindelsen er tilbage.

På tablets og smartphone bruger jeg stadigt Apps til at håndtere posten. De er dog fra starten bygget til at være en dedikeret “frontend”, og antager, at al mail ligger tilrådighed på en server, hvorfor det at bruge en app – skifte den ud, hvis man måtte ønske – er en mindre udfordring.


 

protocol_handler_symbolTip: Hvis du har droppet det klassiske mailprogram, og bruger en webmail hele tiden, så er her et lille bonus tip, der kan gøre det endnu lettere. På nogle sites – som f.eks. Google’s GMail, finder du til højre i adresse linjen et underligt lille ikon (nærmest et 8-tal, der ligger ned). Hvis du klikker på dette, så tilbyder Gmail at håndtere såkaldte “mailto” links for dig i browseren. Det er de steder, hvor når du klikker på noget (typisk en emailaddresse) så åbner et mailprogram og er klar til at sende besked til en modtager.

Om Smarte tv’er

Der er begyndt at komme mange online streaming tjenester og i takt med at mange nu har fået såkaldte “smart tv”, så er muligheden for at udvide det traditionelle kabeltv med et blevet mere aktuelt for mange flere.

Jeg har endnu ikke for alvor kastet mig ind i det digitale univers men blot prøvet lidt på må og få. Jeg har dog allerede nu fået et par erfaringer, som er gode at dele ud af, så her er et par tips, til dig, der vil prøve nogle af “Over the Top” – eller bare OTT tjenester, som kan supplere din tv-skærm med mere indhold end det, der kommer ind via den traditionelle tv-forsyning.

Smart TV’er er ikke særligt smarte

I skrivende stund er Smart tv’er en samlet betegnelse for en masse forskellige ting. Der er ingen definition på hvad begrebet “smart tv” for alvor betyder, og derfor betyder det ofte noget ret forskelligt alt efter hvilken producent såvel som årgang tv man har med at gøre. Du vil typisk finde følgende funktioner i et såkaldt smart tv:

  • Der er Apps på tv’et.
  • Muligheden for at få internetforbindelse.
  • Muligheden for at bruge en USB port til at optage og/eller afspille video.

Det specfikke smart tv leveres med et styre system. Det kan være WebOS, Android TV eller et helt specielt lavet af tv producenten selv. Uanset hvilket system, der er tale om, vil udvalget af Apps og funktioner variere.  Der er i de fleste smart tv’er indbygget nogle Apps – og flere kan installeres på tv’et via internetforbindelsen. Det virker typisk meget som når man installerer apps på ens smartphone, blot er udvalget meget mindre.

Hvis du forventer at kunne bruge tv’et til noget specielt – NetFlix, HBO eller blockbuster, så husk inden du køber tv’et, at tjekke, den mulighed findes i det, som du er ved at købe.

Farvel til videoen…

USB porten vil ofte kunne gøre, at man ikke længere behøver en video, hvis man ønsker at optage noget, men desværre vil det, der optages ofte være kodet, så det kun kan afspilles på det tv, som har lavet optagelsen.

Det ville være rigtigt rart, hvis man idet mindste havde mulighed for at kunne afspille hvad man optager på alle hjemmets tv’er, men digital rettighedsbeskyttelse sætter indtil videre effektivt en stopper for det.

Med internet på tv’et…

Muligheden for at få internet forbindelse kan være via kabel eller via wifi. Den grundlæggende funktionalitet tæller typisk, at tv’et kan opdatere sig selv via nettet. Det minder om windows’ update og i lighed med denne vil man sjældent kunne se forskel, men blot håbe, at tv’et virker bedre efter en opdatering.

Du skal ikke forvente, at kunne bruge dit tv, som man bruger en tablet eller smartphone. Mulighederne for at bruge tv’et som webbrowser eller udvalget af Apps er stærkt begrænsede og selvom de bliver bedre, så er der lang vej endnu inden tv’et for alvor er brugbart som vindue mod nettet.

Streaming på tv’et

Selvom mange tv-modeller har indbygget wifi, så bør du til enhver tid sikre dig, at internet forbindelsen fra tv’et sker via et netkabel. Selvom wifi på papiret kan levere den hastighed, som skal bruges for at kunne streame film og tv, så er stabiliteten på et kabel langt at foretrække, hvis man skal give de bedste odds for at billedet ikke hakker og fryser undervejs.

Husk også, at være opmærksom på hvor meget andet, der bruger internet, når du streamer, hvis alle sider med deres tablets, smartphones og bærbare computere (eller de blot downloader opdateringer på eget initiativ), så kan disse hurtigt give nok baggrundsstøj til at det også påvirker oplevelsen på skærmen.

Du behøver ikke et smart tv…

Hvis du vil prøve noget at det man kan med et smart tv, så er der i øvrigt ingen grund til at bruge det som grund til at skifte tv’et. Hvis du har en Playstation (3 eller 4) eller en XBox (360 eller 1), så har de ofte funktionalitet, der ligner smart tv’et som bonus funktionalitet udover bare at være spillekonsoller.

Der findes også bokse, som du sætter i tv’et direkte, som kan træde i stedet for smart tv funktionaliteten. Disse inkluderer blandt andet Google’s Chromecast og Apple Tv. Udviklingen inden for markedet for “hjælpe hjerner” til dit smarte tv, ser det i øvrigt ud til at udviklingen går meget stærkere og at udvalget er meget mere spændende. Hvis du vil se, hvad næste generation kunne byde på, så søg på nettet af Google Nexus Player, Amazon FireTv eller Roku, som allerede nu er på markedet i USA (og et par andre steder).

Det smarte tv er på vej, men det er her ikke helt…

I de fleste kataloger fra elektronik kæderne, kan man næsten ikke købe et tv uden det er “Smart”, men den grundlæggende oplevelse lige nu, er faktisk, at det ikke er særligt smart. Funktionaliteten er tydeligvis på vej, men der er absolut nogle barrierer, der skal ryddes af vejen førend et smart tv bliver rigtigt smart:

  • Der mangler standarder
    Når man køber en Mac eller en Windows maskine, så har man en klar forventning om hvad den og hvordan den virker. Det er endnu ikke modent på smart tv’er. Google har lavet Android TV som et bud på en standard på væres af producenter, men det er vist kun Sony og Philips, der laver Android TV’er – de fleste øvrige producer har deres egne løsninger
  • Det er mere for sjov end beregnet til at blive brugt.
    At browse nyheder via browserens, der ofte er en så langsommelig affære, at det ofte er hurtigere at køre ud for at købe avisen, end det er at læse et par artikler på tv’et. Apps udvalget er sparsomt og kvaliteten på mange apps er meget ringe – både i funktionalitet, indhold og ikke mindst antallet af fejl hvor app’en genstarter spontant.
  • Det kræver kræfter.
    Det umiddelbare indtryk, når man prøver at bruge sit smart tv, er at det er en knallertmotor, der skal trække en lastbil. Dels føles den indbyggede computer, der driver smart tv-delen, som en 10 år gammel pc, og førend dette kommer på omgangshøjde med moderne tablets, så er en spillekonsol eller en anden ekstern boks et væsenligt bedre valg end tv’ets indbyggede “smarte” funktionalitet.

Hvis dit nuværende tv virker, så er der ingen grund til at lade sig friste til at udskifte sit “dumme tv” med et smart tv. Vent roligt et par år, og brug i stedet en hjælpe hjerne i form af en settop box til at give tv’et den funktionalitet, hvis du vil prøve at gå på internet med dit tv.

Udover, at tv’et er ved at blive smart – som smartphones for 10 år siden- så er der også en rivende udvikling på vej om “4K”, som er det næste kvalitetsniveau efter vi alle nu har fået HD, men 4K er endnu ikke nået der til, hvor man kan forvente at finde 4K indhold til sit tv – og skærmene, der kører “4K”, syntes stadigt at blive væsenligt bedre for hver gang der kommer en ny model.

Podcast: Den uforlignelige

Hvis du har set Troldspejlet, men ikke lytter til podcast’et The incomparable, så stop læsningen her og kom i gang med at lytte. Værten er Jason Snell og med et roterende panel af medværter diskuteres tegneserier, film, tv-serier, tegneserier, bøger og alt andet, som de i øvrigt har lyst til.

theincomparable

Et afsnit tager typisk lidt over en time, det kommer typisk fredag/lørdag og hvert afsnit holder sigt til et fast tema. Der findes utallige fantastiske afsnit – og specielt når ting, de ikke kan lide, kommer der et fantastisk afsnit ud af det. Et fantastisk eksempel på dette var deres pinsler gennem Star Wars episode 1, del 1 + episode 1, del 2 , episode 2, del 1 + episode 2, del 2  og episode 3, del 1 + episode 3, del 2.

Normalt er der ingen kontinuitet mellem de enkelte afsnit, så man kan saktens plugge perler fra arkivet og snakker de om noget, som ikke interesserer en, så kan man også springe afsnittet over (det gør jeg dog aldrig, da det typisk er underholdendende bare at lytte med på deres diskussion).

Hvis du vil prøve en smagsprøve, så er her et par episoder, som jeg vil anbefale du prøver:

The Incomparable som podcast startede tilbage i August 2010, og har i dag udviklet sig til et podcast network – en samling af individuelle podcasts, alle “udgives” som en del af The Incomparable Network (blandt andet de tidligere omtalte Unjustly Maligned). Flagskibet er stadigt “The Incomparable”, og er det mest generelle, mens mange af de øvrige podcasts, der er kommet til siden, er fokuseret om en niche – f.eks. Lazy Doctor Who – om Dr. Who – og Random Trek – om Star Trek.