Gratis internet i s-togene tilbage…

Det ser endeligt ud til, at det gratis internet, som der reklameres for på stogene, snart vender tilbage. Efter Butler networks gik konkurs, så har der vidst godt nok været Wifi i togene, men ingen forbindelse videre til internet.

I følge Comon, så skulle det nu være på vej tilbage, så man igen kan surferundt på nettet, når man sidder i toget – og ikke selv har lyst (*) eller mulighed (**) for at bruge mobiltbredbånd.

Det glæder jeg mig til – specielt når det også ser ud til at måden man får adgang er blevet ændret/opdateret – det kan vidst kun være til det bedre.

*) Erfaringsmæssigt, så bruger min Android telefon noget mere strøm, når den bruger mobilt bredbånd fremfor wifi, så hvis der skal være lidt strøm tilbage, når man når frem til sin destination, er wifi-surf klart at forestrække.

**) Ikke alle laptops, tablets, ipod touches eller lignende har indbygget 3G modem.

Android: Wifi Analyzer

Der findes mange programmer til Android, og selvom der ikke er lige så mange, som der findes til iPhone. Nu er det imidlertidig ikke kvantitet, men kvalitet, der tæller, og på det punkt er der sket en del med Android, så de Apps, der findes, efterhånden er fuldt på højde med sortimentet, der findes til iPhone. I et par indlæg har jeg tænkt mig, at fortælle lidt om de Apps, som jeg har installeret på min HTC Desire (der kører Android 2.1). Det første program, er Wifi Analyzer.

Wifi Analyzer er et smart lille program, der kan bruges til at vise hvilke Wifi-netværk, som findes (hvor mobilen er). Programmet kan vise styrken af de forskellige netværk, hvad de hedder og kan bruges til at vise dækningen i takt med at man bevæger sig rundt med applikationen tændt.

Wifi analyzer kan vise SSID (navn), Mac adresse, sikkerhed og signalstyrke for de netværk, som den kan se. Wifi analyzer kan tillige også bruges til at finde ud af hvilke kanaler, som dit eget Wifi netværk brude bruge, for at blive generet mindst af naboernes wifi-netværk. Wifi netværk kan typisk fordele sig over 12 kanaler, og hvis du vælger “frie” kanaler, hvor der ikke findes andre netværk, vil dit eget netværk virke bedre i kraft af at der er mindre støj fra andre netværk, der generer.

Wifi Analyzer er smart fordi det nemt kan hjælpe dig med at få dit Wifi til at virke bedre, samt give dig en række (tekniske) oplysninger om dækning og opsætningen af de wifi netværk, der tilrådighed.

Wifi Analyzer er gratis, og du kan finde det via “Market” eller via programmets hjemmeside.

(note: jeg har ikke fundet ud af at få lavet screenshots fra min Android endnu, men hvis du vil se billeder af Wifi Analyzer, så se hos AppBrains side om Wifi Analyzer)