Google – til tasterne

Jeg bruger ikke noget mail program længere – i hvert fald ikke et lokalt installeret. I stedet foregår al min mail læsning, arkivering og øvrig mail håndtering via Gmails webmail og den fugnerer for mig mindst lige så godt som noget program, jeg har haft installeret.

Jeg nævnte tilbage i April, at der fandtes en masse tastatur genveje til Gmail, som kunne gøre, at man ikke hele tiden behøvede at bruge musen, når man skulle arkivere i foldere, læse mails og såvidere. Problemet med tastatur genveje er blot, at man skal bruge dem en del gange, inden man kan huske dem – og at det lige tager lidt tid at lære dem godt nok til man kan huske dem.

I forsøget på at lære dem, har jeg haft printet en oversigt over genvejene og haft den liggende ved siden af tastaturet. Det virker i teorien, men ikke praksis. Ofte har jeg grebet fat i musen længe inden jeg har overvejet at kigge på listen over genveje og fundet den, som jeg lige kunne bruge i forbindelse med den aktuelle opgave.

Der findes heldigvis en smartere måde, at lære sig genvejene. I stedet for at printe et stykke papir ud, kan man blot trykke ? og frem kommer en fin lille oversigt (et dashboard), som viser alle genvejene på skræmen og den er altid til at kalde frem – uanset hvilken maskine man sidder ved  – og i øvrigt virker den ikke kun i Gmail, men også i Google Reader og flere af de andre Google (wen)Apps , som jeg benytter.

Gmail – til tasterne

Jeg har igennem flere år brugt Gmail, som min primære mailboks, men brugte normalt Thunderbird til at læse mailen, ikke web-interfacet. For nogle måneder siden startede jeg dog et forsøg med helt at droppe at bruge mailprogrammet, og udelukkende benytte Gmails webinterface.

Det er sådan set godt rimeligt godt. Jeg kan specielt godt lide, at alle indstillinger, opsætninger (f.eks. noget så enkelt som ens footer/signatur) virker og er den samme uanset om man er på sin hjemme- eller arbejdscomputer. Nogle ting har også krævet en del tilvænning (f.eks. at Gmail generelt samler mail “samtaler” i tråde) og det derfor fungerer lidt anderledes end man er vandt til (det kan ændres, men jeg kan bedst lige at bruge ting så meget “standard”, som det er muilgt.

En af de ting, som jeg specielt gerne vil reklamere for med dette indlæg, er muligheden for at bruge tastatur genveje i Gmail. Der er nemlig en hel del indbygget, og de gør, at man kan benytte rigtigt meget af Gmail uden hele tiden at skulle skifte mellem mus og tastatur.

For at kunne benytte tastatur genvejene, skal der lige tændes for dem. Det gør man under tandhjulet i øverste højre hjørne og vælger “Mail settings” (eller mail indstillinger) og herunder findes indstillingen, der aktiverer dem (- du kan også bare klikke her for at få dem aktiveret på din Gmail). Når det er sket er de klar til brug. Der findes på Gmail Hjælp en oversigt over de forskellige genveje og den findes også i en print venlig udgave.

Hvis du som jeg har Gmail liggende i en tab, så kan man i de fleste browsere også benytte tastatur genveje til at skifte mellem tabs. I Google Chrome er det normalt alt + tal, hvor tallet er den nummer tab (talt fra venstre), som du vil skifte til.

Skift kodeord… ja altså

Så er det på tide at skifte kodeord til Windows netværket på arbejde. Det er altid en spændende opgave, idet feedback teksten man får, hvis det nye kodeord ikke opfylder de regler, der nu måtte være sat op, ikke helt er til at dekryptere. Er der nogen, der kan hjælpe mig til at finde et nyt kodeord, der opfylder det sidste krav – “… og skal være mindst 2 dage gammel”?

Media_httpnetfactoryd_jnhai

Klik for at se det i stor udgave.