Sony Ericsson CRM?

Jeg forstår ikke helt hvordan SonyEricssons CRM system fungerer. Jeg har pænt oprettet mig og registeret hvilke modeller, jeg har haft og de hører vidst til i den “tungere smartphone” kategori (P800, P900, P1i).

Hvorfor er det så lige, at de syntes de skal sende mig en reklame og fortælle mig, at de syntes den nye W350 – en 1krones walkman telefon –  lige er noget for mig?

Strømspareskinne

Jeg har rodet med den klynge spaghetti, der normalt ligger under mit skrivebord og forsyner Mac’en, skærm, højtalere og alt muligt andet med strøm. Det har ikke tidligere været hægtet på nogle former for strømsparende initiativer, og nu var det så på tide.

Der har i nogle år eksisteret såkaldte pc strømspare skinner. Det er en almindelig el-skinne, hvor der så er en USB ledning på. Når man har liv i sin pc, så mærker USB forbindelsen det, og tænder for strømmer. Det er sikkert en smart ide, men jeg har aldrig lige syntes om den.

For det første er det jo lidt dumt, at man nu skal have fordelt sit strømbehov (til pc’en) over to strømskinner og for det andet, så syntes jeg oftere, at jeg mangler USB porte, end jeg lige har dem i overskud. Et trejde problem er så lige at finde en USB port, der er ledig i nærheden af det sted, hvor strømskinnen kan placeres. Blandt andet derfor har jeg ikke lige gjort noget ved at “strøm optimere” min Mac.

Nu findes der heldigvis tv-strømskinner på markedet, og hvis man skal i gang med at optimere sit strømtræk til pc’en, så er de faktisk meget smartere. til forskel fra pc strømskinnerne, så har de ikke en USB forbindelse, men i stedet en “master port”, og det er så strømtrækket over denne port, der afgør om der er strøm i resten af strømskinnen.

Det virker fantastisk, så nu er min skærm, pc-højtalerne, det ene wifi-net og nogle andre dimser, der udelukkende bruges sammen med Mac’en, sat på den og bliver automatisk slukket fremover, når maskinen lukker ned.

Reklame: Jeg købte i øvrigt tv-strømspareskinnen i TDC Butik; det var det absolut billigste sted. Der kostede den under 100,- (når de har den).

Flatrate – er ikke så flad længere

I et hjørne af Wikipedia’s danske sider står der om “et såkaldt flatrate-abonnement, hvor man betaler en fast pris uanset forbrug”, og det lyder jo meget godt, men man skal nu passe på, hvis man køber flatrate abonnementer nu om dage, for det er ikke dem alle, der er lige flade.

Tag nu f.eks. Telia’s Mobil Bredbånd (Telia Flatrate Data). Her er der en fin graf, der forklarer hvad Flatrate går ud på – fald pris, uanset forbrug. Den fine graf stopper dog ved 10 Gb, og det er fordi at kommer du over det, så starter taxameteret igen. Det er med andre ord ikke rigtigt flatrate, men mere et abonnement med et ret stort inkluderet forbrug. Det kan godt være, at de fleste normale brugere ikke kommer over eller i nærheden af 10Gb i trafik, men derfor syntes jeg godt nok det er vildledende at kalde det Flatrate, når det nu reelt ikke er det.

ClearWire er på deres website noget bedre i den forstand at de har opfundet et nyt begreb – “frit normalforbrug”. Det er ikke det mest elegante begreb, men det er da noget mere retvisende end at kalde det Flatrate. I dette ligger, at der er inkluderet 5Gb trafik, og derefter må man betale pr Mb.

(note: Jeg arbejder hos TDC).

Digital signatur savnes… ikke.

Jeg var sikkert blandt de første, der fik en digital signatur, da de blev lanceret. Som nørd med interesse for sikkerhed, så burde digitale signaturer jo være rigtig smarte. Jeg har også brugt den en smule – til at komme ind på skat.dk, til eboks.dk og nogle ganske få andre ting.

Jeg fik ikke lige lagt en kopi ud på en USB disk, da jeg opgraderede min Mac til Leopard, og i dag kom jeg så i tanke om det – Jeg skulle lige ind og kigge i min eboks, og var nød til at smutte ind via NetBanken i stedet for at gå direkte ind.

Nu er problemet reelt ikke så stort, for takket være SuperDuper, har jeg en ekstern harddisk med en fuld (bootbar) kopi af den gamle installation (med OSX 10.4 – “Tiger”), så jeg kunne jo bare boot’e op og fikse en kopi af den ud…

Problemet er jo bare, at det tager flere minutter at gøre sig det besvær, og når man nu ikke rigtigt kan bruge den digitale signatur til noget, er det mon så besværet værd?

Jeg syntes godt nok, at med al den snak, der fra politisk side har været om det digitale danmark og så videre, så er det ganske enkelt sørgeligt, at en digital signatur, som 1 million danskere tilsyneladende har erhvervet, ikke rigtigt kan bruges til noget (- i hvert fald ikke i en sådan grad, at man savner den, hvis man ikke lige har adgang til den).

Jeg håber godt nok, at det bliver bedre, når TDC og PBS i fællesskab kommer til at stå for den – så kan det være, at den bliver nøglen til NetBanker og andre ting, der giver den lidt større værdi end den hidtil har haft.

Det er okay. Kode må gerne dø.

Hvis man ellers arbejder med en “light” platform, hvor man kan lave releases lige så ofte som man har behov for – kan lytte til hvad “markedet” vil have og reagere på det, så er det vel okay, at man smider lidt sourcekode ud en gang i mellem – bare lidt af det, der ikke bruges længere, er det ikke?

Tja… Til trods for at vi har cvs-baseret versionsstyring på alt, at vi laver backups af serverne (og de sikkert ligger rigtigt længe – bare for at være helt sikre. Så har de fleste vidst alligevel investeret mange følelser og hjerteblod i deres sourcekode, for den skal da ikke bare slettes – det at der ikke er brug for den, er i hvert fald ikke noget godt argument.

Hvad nu hvis… ja… hvad nu hvis det lige var det stykke kode, som man lige havde brug for igen om 5-6 år? ville det så ikke være en skam at skulle skrive de 10, 15, 20 linjer om igen? – tjo, måske.

Nu er sagen blot den, at jeg har prøvet at kode i over 10 år, og jeg har aldrig haft det behov – for verden har ændret sig mange gange, så det, der var den rigtige løsning igår, er sikkert noget helt andet i morges. Prøv at tage tidsmaskinen tilbage – hvilket styresystem sad du på for 5 år siden? Hvilket programmeringssprog brugte du? hvilken browser? – og hvor meget er så det samme i dag?

Det handler ikke om at gemme al sin sourcekode – den har (sandsynligvis) ikke meget værdi om et par år, men processen – det du lærte af at skrive den – har formodentlig værdi igen og igen – så fokuser på læringen af de ting du laver – hvad der fører til gode løsninger, og smid så den gamle kode ud i takt med at du også bliver klogere…