OSX: Se opdateringer fra appstore

På en Mac kommer de fleste programmer efterhånden via Apple’s AppStore. Det har den fordel, at AppStore’n sørger for at fortælle dig, når der er kommet opdateringer til de programmer, som du har opdateret.

Måden man typisk opdager det på, er ved der kommer en lille notifikation i stil med denne (i øverste højre hjørne af ens skærm):

updates_available

Her er så to åbenlyse valg – man kan (blindt) installere opdateringerne eller man kan vælge at udsætte installationen til et senere tidspunkt. Jeg valgte i lang tid konsekvent “Later” (senere) og startede så AppStore for at kunne se hvilke programmer, der var opdateringer til.

Det kan dog gøres nemmere, takket være et lille tip fra KimBlim på twitter, som fortalte, at hvis man klikke alle andre steder, end på de to knapper på billedet herover, så kommer man faktisk ind og kan se hvad der gerne vil opdateres.

Mac’en låst på lydløs

Lydløs mac...
Lydløs mac…

En gang i mellem oplever man nye ting og symboler på sin Mac. Billedet til højre er et af de seneste, jeg er stødt ind i. Symbolet syntes at OSX er gået i lydløs tilstand og det var præcis også hvad tilfældet var. En hurtig gennemgang af de mest normale indstillinger gav ikke svar på hvad der egenligt var sket, men forklaringen var såre simpel. Høretelefonerne sad ikke helt i bund, og et let tryk på stikkede klikkede dem på plads og lyden var tilbage.

En tur i google syntes at antyde, at det, der var sket, var at OSX troede at der sad et fiber optisk kabel i stikket, og at det var årsagen til den opførte sig lidt underligt.

StartupSound.prefPane – en lille stor ting

Min Mac har fornyligt været på værksted og fået en ny harddisk. I denne anledning lavede jeg godt nok backup alt på den, men i stedet for at restore fra backupen, har jeg valgt kun at restore ting fra backup’en i takt med at jeg manglende dem.

Det samme gælder alle programmer og andet, som i perioden fra 2009 og frem til nu var blevet installeret, opdateret og slettet igen. Programmer er blevet installeret fra seneste version og alle indstillinger “genopbygget” i et håb om at jeg efter lader en masse gammel skrammel tilbage i backup’en.

En del programmer har været ret nemme at installere, da de blev hentes via den indbyggede AppStore, og flere andre hentes blot fra producentens website. I denne forbindelse har GMail i øvrigt været til fantstisk hjlæp til at finde gamle glemte serie numre og hvad der eller har været nødvendigt for at kunne bevise ejerskabet af softwaren.

Der er en enkelt lille ting, som jeg gerne vil gøre en særlig reklame for, idet et lille gratis program faktisk er en af dem, jeg hurtigst savnede mest – Den hedder StartupSound.prefPane.

Når man starter sin Mac giver den en høj tada lyd, og som virker unødig høj i forhold til hvor min Mac står til dagligt. Med denne lille preference pane utility kan man justere lyd niveauet og endda slukke helt for startup lyden. Man kunne være lidt bekymret over at den senst ser ud til at være opdateret i 2006, og er testet med OSX 10.4 (den nyeste er i skrivende stund 10.8).

Mac, TDC Homedisk, iTunes og DLNA

Jeg har, som tidligere nævnt, en TDC Homedisk stående hjemme i kælderen, og den er over de seneste par uger nu blevet lavet om til husets jukeboks og indeholder alt den musik, der tidligere var samlet sammen på min stationære Mac. Ved at have det liggende på Homedisken, er musikken altid tilrådighed for andre gadgets, som kan finde ud af at bruge “iTunes hjemmedeling” – uanset om Mac’en er tændt eller ej.

TDC Homedisk og OSX

Min Homedisk har drillet mig lidt, og derfor har jeg ikke lige fundet ud af at få den til at forbinde Homedisken til Mac’en automatisk. Det kan sikkert løses, men jeg har ikke fået kigget nærmere på det endnu. Når jeg skal have fat i homedisken, går jeg blot til finderen. Trykker Cmn + K og taster “smb://192.168.1.5/“, så dukker den op som var den en USB-disk eller lignende.

Der er et par standard biblioteker på Homedisk’en, når den er ny installeret, og et af disse hedder Musik. I dette bibliotek har jeg placeret alt musikken (organiseret i samme hierarki, som det lå på Mac’en). Jeg har i første omgang valgt at kopiere filerne til Homedisken, så jeg vedligeholder musik-biblioteket lokalt og synkroniserer ændringerne til Homedisken en gang i mellem (se nedenfor).

iTunes server

TDC Homedisk’en er født med en iTunes server. Det betyder, at så snart man har lagt filer på Homedisken (og denne er på ens hjemme netværk), så burde iTunes på ens lokale maskine automatisk opdage den og kunne afspille musikken fra den. Der er intet der skal aktiveres, opsættes eller i øvrigt konfigureres – det virker bare.

DLNA server

Udover iTunes, så er der også indbygget en såkald DLNA server. DLNA er en standard, som skulle sikre at ens forskellige gadgets/IT dimser kan udveksle lyd, video og billeder med hinanden. Det er godt nok aldrig blevet rigtigt rigtigt “kendt” i hverdagen blandt almindelige mennesker, men langt de fleste fladskærme (med “internet”), spille konsoller som xbox360 og playstation 3 har indbygget understøttelse af standarden.

Det betyder også, at da alt musikken var kopieret til Homedisken, så kunne vores Samsung tv i stuen også se og afspille al musikken, der lå på Homedisken. En anden smart feature er i ørigt, at mine playlister fra iTunes også var kopieret med til Homedisken og de dukkede også op på tv’et, da jeg havde fundet frem til Homedisken via tv’ets noget kluntede interface.

Sync af musik til Homedisk fra Mac’en

Foreløbigt er min bedste metode at opdatere Homedisk’ens musik samling, at benytte et lille kommandolinje script. Det ser ud som følger:

#!/bin/sh
open "smb://192.168.1.5/"
cd ~
rsync -azr --delete --exclude='/Podcasts/' ./Music/ /Volumes/HomeDisk/Musik/

Det gør 3 ting. 1) sikrer at man har forbindelse til Homedisken – med open linjen. 2) Sikrer at man står det rigtige sted på den lokale maskine (med cd linjen) og 3) opdaterer biblioteket på Homedisken ved kun at “udføre ændringer” (dvs. kopierer nye og ændrede filer samt sletter dem, der ikke længere findes lokalt) – med rsync linjen. Udover dette, så sørger jeg også for at springe podcasts over, da det for mit vedkommende ikke giver mening at kopiere dem til Homedisken.

Jeg har endnu ikke fundet ud af, hvordan jeg undgår, at open linjen åbner et finder vindue med Homedisken – det ville ellers være rart. I praksis så virker det dog foreløbigt fint, at når der en gang i mellem kommer ny musik eller nye lydbøger til samlingen, så kører jeg efterfølgende lige sync-scriptet og så ligger alting også på Homedisken.

Billedbeskæring på Mac

Sammen med en Mac – eller rettere OSX (operativ systemet) – følger der som på Windows en masse programmer med. Nogle gange kan man blive helt overrasket over hvor praktiske nogle af dem faktisk er i hverdagen. Et af disse er Preview.

Jeg skal ikke i denne lille post forsøge at fortælle alt om hvad preview kan (Jeg tror faktisk stadigt, at jeg fra tid til anden finder nye funktioner). Her skal jeg blot lige nævne en enkelt lille feature, som jeg overraskende ofte benytter.

På en Mac er Preview standard programmet til en masse fil-formater – PDF-filer og en masse grafik formater. Når man laver screenshots eller har et billede, som lige skal beskæres en lille smule for at være helt rigtigt, så har jeg – til trods for at have flere programmer der er “fulde billed-redigieringsprogrammer” (Adobe Elements, Pixelmator og flere andre), fundet ud af at Preview er den nemmeste måde lige at beskære billedet.

For at gøre det, skal man blot bruge “markeringstoolet” (se screenshot). Jeg bruger normalt bare rectangular selection som laver en firkantet beskæring, men man kan også bruge de øvrige muligheder for at beskære andre formater, hvis det er det, man har brug for.

Når man har valgt det område, der skal skære ud, så går man blot i Tools menu’en finde Crop eller trykke cmd+K. Så får man beskåret billede til den størrelse man har brug for. Husk at passe på, at du ikke få overskrevet din original fil, hvis det ikke er det du ønsker.

OSX 10.9 opdatering

Apple har vist i de nyere versioner af OSX lavet lidt, og derfor finder man ikke markeringstool’et samme sted som tidligere. I den (for tiden) seneste version af OSX finder man værktøjet ved at klikke på “Show Edit Toolbar” (den knap, der er market med blåt længst til højre herunder, og så findes menuen, hvor man vælger det beskæringsværktøj, man ønsker at bruge.

Screen Shot 2013-12-21 at 11.55.12