TDC Homedisk

I kælderen har jeg en TDC Homedisk stående. Det er en netværksharddisk (homeserver eller hvad det nu ellers kaldes). Der findes en masse af disse i en hver computer biks nu om dage, og i princippet ligner mange af dem hinanden. Det er en kasse med en ekstern harddisk – men i stedet for en USB tilslutning, så kan den sættes på og bruges via ens hjemmenetværk.

For mit vedkommende står den nede i krybekælderen, hvor jeg også har en TDC Homebox installeret. Homeboxen er det, der en gang var et modem, et ADSL modem og hvad det nu ellers har heddet gennem årene. Den moderne udgave – Homeboxen – er en boks med en 4 port switch, en wifi router og et par telefoni adaptere.

En TDC Homebox er som sagt en netværksharddisk (netharddisk), og det betyder, at alle de maskiner, der er på samme netværk – uanset om det er Windows, Mac eller Linux maskiner – kan tilsluttes Homeboksen og bruge den som en fælles harddisk.

Udover dette, så bygger de fleste netharddiske på Linux, og har lidt ekstra funktionalitet indbygget. I Homeboxen er de mest interessante, at der er indbygget en iTunes Server samt en DNLA server.  Med iTunes Serveren burde alle maskiner, der har iTunes installeret, kunne bruge musikken, som man ligger på Homedisk’en, som et fælles bibliotek. DNLA er en standard, som kan dele musik, billeder og video i hjemmet. Den kaldes af Samsung AllShare, og med lidt held burde DNLA serveren i Homebox’en gøre, at mit tv i stuen, der også er på hjemmenetværket også kan se musik, billeder og film, der lægges på Homeboksen.

Den har som det kan ses på billedet en USB port på fronten. Gennem denne kan man tilslutte en ekstra (ekstern) harddisk. Det har jeg ikke leget med endnu, så hvordan det virker, må komme senere.

Man betaler et abonnement for sin TDC Homedisk. For dette får man blandt andet lavet automatisk backup af indholdet på disken (alle filer under 2Gb). Man kan også logge på sin Homedisk ude fra – både via web samt via en app til Android eller iOS (iPhone/iPod).

Med dette skulle præsentationen af Homeboxen være på plads, og jeg regner med at skrive lidt mere om Homeboxen, når jeg får prøvet nogle af de ting den kan af i praksis.