Android fotos

I de fleste smartphones findes der et kamera, og disse er løbende blevet bedre og bedre. Dette til et punkt, hvor mange efterhånden ikke længere med bringer et (kompact) kamera, men blot “nøjes” med telefonens indbyggede kamera.

Her er en hurtig guide til det helt basale brug af kamera app’en, der er indbygget i Android.

Fokus

focusMan fokuserer billedet ved at klikke på skærmen, på det sted på billedet, hvor man ønsker at fokusere. Når kameraet har fundet fokus skifter den ligge “fokus” markering (“sigtekornet”) til grøn. Det er vist her til højre.

Hvis der ikke kan opnåes fokus bliver den typisk rød, og billedet bliver sjældent ret godt. Hvis dette er tilfældet, så gå lidt frem eller tilbage, så plejer det at hjælpe på det.

Hvordan “sigtekornet” ser ud, har skiftet lidt mellem de forskellige android versioner, så hvis det ikke præcist ligner den version her, så er det sikkert fordi du har en lidt anden version af Android – eller at producenten af telefonen har valgt at ændre på kamera app’en, så den er lidt anderledes.

Blitz

Mobilkameraer er stadigt bedst egnede til at tage fotos udendørs og gerne i fuldt solskin, men mange nyere mobiltelefoners kamera er dog blivet så gode efterhånden, at de også kan bruges andre steder.

auto_blitzGenerelt bør du sætte blitzen på “auto”, det er det symbol, der er vist her til venstre. Normalt har kamera funktionen kun tre tilstande – blitz fra, auto-blitz og blitz (tvungen) på.

På Auto-blitz tænder telefonen for blitzen, hvis den ikke tror på, at der kommer et ordenligt billede ud af det uden. I mange tilfælde kan det være værd at prøve manuelt at tvinge blitzen på, hvis man ikke er tilfreds med resultatet uden blitz.

Zoom

Smartphones har alle digitalt zoom indbygget. Hvis du ikke har mulighed for at flytte telefonen fysisk (ved at gå frem eller tilbage), så kan det til nød bruges. Zoom’et har dog en grim tendens til at forringe billedkvaliteten, så brug den med omtanke.

Man zoomer ind og ud ved at sætte to fingre på skærmen og køre dem fra hinanden (som om man “trækker” en del af billedet større), og og zoomer ud igen ved at køre fingrene sammen indtil man er tilbage på “1.0” zoom (svarende til ingen zoom).

Lokationsdata i billedet

En af de features, som findes i smartphones, som ikke findes i ret mange kameraer (for tiden), er en GPS modtager (og andre funktioner til at finde ud af præcist hvor telefonen er). Det bruger kamera app’en også, når du tager billeder, og som standard skrives lokationen (i form af GPS koordinater) ind som (usynlige) metadata i billedet.

Hvis du ikke er interesseret i at andre kan se disse data, så husk at finde funktionen, der kan slå det fra, når du tager billedet – eller fjern disse data inden du deler billedet med andre. På Google+ og Flickr er der en indstilling, hvor man kan vælge om lokationsdata skal vises eller ej.

Fra mobilen til pc og til nettet

Den mest normale måde at få billederne fra telefonen og videre ud i verden, var indledningsvist via USB. Når kablet tilsluttes telefonen (og en computer), så dukker telefonen typisk op som en “usb lagringsenhed“, og alle billederne ligger i en folder kaldet “DCIM”. Denne måde at arbejde med billederne minder meget, om den måde man (kan) tømme(r) de fleste digitale kameraer.

I de nyere version af Android, er Google+ kommet til og dets foto håndtering er løbende blevet udvidet og udbygget. Blandt de nyere smarte funktioner er blandt andet, at den automatisk (via Wifi og/eller mobildata) kan uploade billederne til Google+. Her ligger billederne, så du i første omgang kun selv kan se dem. Du kan fra Google+ downloade billederne enkeltvist, alle fra en given begivenhed eller blot dele dem med andre via Google+.

Hvis du bruger Dropbox, har denne også fået funktioner til at håndtere digitale fotos. Denne funktion slår du til inde i dropbox app’en, og denne sender lige som Google+ også billederne afsted til din dropbox konto. Udover at en kopi i første omgang gemmes på nettet, så synkroniseres billederne også til den eller de computere, hvor du har installeret Dropbox.

Man kan saktens benytte både Google+ og Dropbox billed backupen samtidigt. Det gør jeg, og med Google+ har jeg en nem måde, hvor billeder der lige skal deles eller vises til andre er tilgængelige, mens jeg bruger Dropbox’en til at få billederne nemt til min computer og derfra importerer dem videre ind i mit samlede billedarkiv.

Alternative Apps

Hvad du kan med kameraet i din Android telefon er naturligvis begrænset af de fysiske komponenter, som telefonen består af. Der findes til gengæld rigtigt mange apps, som tilbyder et alternativt design til måden kameraets funktioner præsenteres på, giver mulighed for at lægge filtre og andet på billederne.

Hvis du er interesseret i disse, så er det blot at gå på opdagelse i Play Butikken, hvor der findes hundredevis af både gratis og betalings foto-apps.

Lidt flere Android Apps

Udover de første apps på Android, så findes der efterhånden et rigeligt udvalg af Apps, som saktens kan matche dem man finder til iOS (altså iPhone & co.). Man kan finde mange gratis apps til Android, men som på iOS, så stiger kvaliteten ofte betragteligt, hvis man bruger et par kroner på at købe en “premium” udgave.

Hvis du er kommet godt i gang med de første Apps, så er her lige et par ekstra App anbefalinger.

calendarHvis du ikke har den nyeste version af Android, så find Calendar (fra Google) i Google Play. Det er (ret sandsynligt) en nyere version, som både ser bedre ud og virker bedre end den, der fulgte med de tidligere android versioner. Du skal måske rode lidt i nogle indstillinger (på den gamle version af kalenderen), hvis du skal undgå dobbelt varsler for alle møder og andet i kalenderen, men det er absolut besværet værd (specielt den opdaterede kalender widget er noget bedre).

Jeg bruger Dropbox, og har alt fra “Documents” fra min Mac (det der på Windows’ er My Documents) liggende i dropbox, så har jeg både en backup og adgang til det over alt – og med Dropbox til Android får jeg adgang til alt – så snart jeg blot har internet forbindelse fra telefonen eller tablet’en. Dropbox har også foto sync, så alle billeder, der tages af telefonen eller tablet’en automatisk uploades til Dropbox (med Hazel kan på Mac man så lave en regel, der tager alle nye billeder og tilføjer dem automatisk til iPhoto eller Aperture).

Jeg har tidligere skrevet om LastPass, og Lastpass’ Android App er naturligvis altid installeret på min telefon og tablet, så jeg har en chance for at finde de passwords, jeg måtte have brug for.

weatherundergroundFor hvad angår vejret DMI har en fin lille App – DMI Vejr, som fungerer udemærket på Android telefoner. Den nuværende version er dog ubeskrivelig uegnet til Tablets, og egner sig heller ikke til brug, når man er på ferie. Her bruger jeg Weather Underground, som virker ret godt uanset hvor man er.

mx_player

Hvis man har tænkt sig at afspille video, så fungerer “Gallery”, der følger med Android rimeligt fornuftigt, men jeg foretrækker nu MX Player. Den husker hvor langt man er kommet, kan afspille flere formater og har genrelt alle de features indbygget, som man kan ønske sig af en video afspiller. Den gratis version af MX Player har lidt reklamer i sig, men er man træt af disse, kan man købe en MX Player Pro, som er reklamefri.

For hvad angår Widgets, er jeg blevet ret glad for One More Clock – specielt med Chrome Rings Temaet (se screenshot her). Det er en lille widget, der erstatter uret og vejret (og som viser vejr, ur og hvor meget af batteriet, der er tilbage). One More Clcck findes også i en betalingsudgave, der støtter udvikleren med et par kroner.

any_doSom et sidste tip har jeg også to konkurrende todo lister installeret – Wunderlist og Any.do. WunderList findes til næsten hvilken som helst platform og er en simpel todo-liste, der kan hvad man har brug for og som sørger for at synkronisere alle opdateringer, så man altid kigger på samme liste – uanset om man er på web, telefon eller tablet. Any.do har jeg ikke helt haft samme held med for hvad angår synkronisering (selvom det burde virke). Den har til gengæld en fantastisk enkelt og flot design. Den forsøger tillige at lave en leg/et spil ud af at få klaret sin todo liste og hvor banalt det end lyder, så virker det faktisk meget godt.

Det var vist anbefalinger nok for denne gang. Næste gang kommer det sandsynligvis til at handle om spil.

Samsung Galaxy S3, TDC, Wifi og Fast Dormancy

Batteri levetid på en smartphone syntes aldrig at leve op til ens forventninger. Hvis du har en Samsung Galaxy S3 telefon, så er her to tip, som burde kunne forbedre batteriets levetid mærkbart.

smart_wifi_togglerSmart Wifi Toggler: Er et lille program, som kører i baggrunden. Det kan tænde og slukke for wifi forbindelsen “efter behov”. Programmet holder øje med hvilke mobilmaster (der alle har et unikt navn navn/en kode), som de wifi netværk, som du har været tilsluttet, er i nærheden af – og tænder kun wifi-forbindelsen, hvis du er i nærheden af et af de steder, hvor der findes et (kendt) wifi netværk. Se mere hos LifeHacker om Smart Wifi Toggler.

farstdormancy_toggleEn anden ting, der ligeledes skulle kunne spare strøm, er en funktion, der hedder Fast Dormancy. Tanken med denne teknologi, som er indbygget i de nyeste smartphones – herunder Samsung Galaxy S3 – er at man kan spare batteri og mindske datatrafikken i nettet. Det lydder rigtigt fint, men hvis mobilnetværket ikke er klar til at understøtte teknologien, så har det den modsatte effekt – i hvert fald for batteriets vedkommende. TDC’s mobilnetværk understøtter endnu ikke FastDormancy, så hvis du har root’et din telefonen, så kan du med FastDormancy Toggle for i9300 slå det fra og få lidt mere ud af batteriet.

(Note: Selvom jeg arbejder hos TDC, så er dette mit personlige website, hvor jeg repræsenterer mig selv, og ikke min arbejdsgiver. Brug af ovenstående  sker naturligvis på dit helt eget ansvar.)

Nyt SIM-kort – sådan da…

HTC Desire – ikke engang MacGyver tricks kunne redde den.

Jeg har skiftet mobiltelefon. Efter lidt over 2 år med en HTC Desire telefon, gik skærmen i stykker og gik i tusind stykker. Heldigvis var det lige op til nye mobiltelefoners højsæson, så der rigeligt nye og interessante modeller på markedet. I vente tiden inden de rent faktisk var til at købe, lånte jeg en gammel Samsung Galaxy S, og den var et så positivt bekendtskab, at jeg nu er end med en Samsung Galaxy SIII.

Jeg har endnu ikke haft Galaxy SIII længe nok til at ville sige noget om den endnu, og denne artikel skal også handle om noget lidt andet. En af de ting, der har ændret sig siden sidst jeg skiftede telefon er SIM-kortet og det er måske lige et par ord værd.

Den første mobiltelefon jeg havde i midt 90’erne, brugte et SIM-kort på størrelse med et kreditkort. Chippen var præcis som på de SIM-kort, der bruges i dag, men eftersom telefonerne var noget større, så betød det ikke noget, at kortet var lidt stort.

Anden generation var skiftet til hvad der hedder “Mini SIM” (25mm x 10 mm). Det er den størrelse som alle de Nokia, SonyEricsson og mange andre mobiler brugte, og som fyldte gadebilledet de første år af dette årtusinde. Jeg tror, at iPhone4 var den første udbredte mobiltelefon med næste standard af SIM-kort – “Mikro SIM” (15 mm x 12 mm), og det er også den, som en Samsung Galaxy SIII bruger.

Mit SIM kort efter at være konverteret fra MiniSIM til MikroSIM

De fleste teleselskaber skifter SIM-kortet gratis, hvis man har brug for det, men man kan også saktens købe en “SIM card cutter“, som kan konvertere et Mini-SIM kort til et Micro-SIM kort, hvis man har mod på det og ikke vil vente på et nyt SIM kort.

Jeg har bestilt en sådan fra et site i Norge, hvor de havde en til en urimelig rimelig pris. Jeg har godt nok fået konverteret mit SIM-kort i en cutter, så jeg nu har fået Micro-SIM kort, der passer i telefonen, men der var lige en enkelt ting, som gjorde, at det var værd at bestille kittet fra nettet. Sammen med cutteren følger nemlig 2 adaptere med, som kan lave Micro-SIM kort tilbage til Mini-SIM kort, og det kan jeg også bruge til noget.

I skuffen har jeg altid en gammel mobiltelefon liggende. For tiden er det en SonyEricsson W890, som er backup, hvis smartphonen skulle gå i stykker af den ene eller anden årsag. Backup telefonen bruger stadigt Mini-SIM, og hvis jeg gerne vil kunne flytte telefonnummeret (i form af SIM-kortet) over i backup telefonen, så har jeg brug for konverteren.Mere om SIM-kort størrelser.

Android: SMS Backup+

Smsbackupplus

 

Der findes et utal af smarte programmer til Android, og et af de seneste fund for mit vedkommende er “SMS Backup+”.

Min mailbox er en Gmail (eller rettere en Google Apps Mailbox, men forskellen betyder ikke noget for denne app’s vedkommende). Jeg samler al min mail her, og SMS Backup+ kan løfe GMail til et lidt højere niveau, så den også lige gemmer en kopi af alle SMS’er. Programmet kan du finde i Android Market, og det er gratis.

 

Jeg har sat min SMS Backup+ op på følgende måde:
  • Den prøver at uploade SMS’er, der er modtaget hvert 5. minut.
  • Den uploader kun over Wifi (så det ikke koster noget).
  • Den giver SMS’erne en label i GMail, der hedder SMS.

Det gør i praksis, at det bare virker uden jeg behøver at tænke over det – når jeg får SMS’er og har læst dem, så sletter jeg dem bare – og har jeg brug for at vide, hvad der blev skrevet, hvornår jeg fik SMS’en eller ligende, så har jeg nu et automatisk offline arkiv.

 

I øvrigt er der en lille bonus. Fordi det er Gmail, der uploades til, og det er mod samme Google Login, som min Android telefon ligger min kontaktliste/adressebog fra telefonen også der – og det gør naturligivs, at dem, jeg har fået SMS’er fra er kendt ved deres navn, ikke bare deres mobilnummer.

 

Du skal have slået IMAP til på din Gmail (under indstillinger/settings) for at kunne bruge SMS Backup+.