Om Smarte tv’er

Der er begyndt at komme mange online streaming tjenester og i takt med at mange nu har fået såkaldte “smart tv”, så er muligheden for at udvide det traditionelle kabeltv med et blevet mere aktuelt for mange flere.

Jeg har endnu ikke for alvor kastet mig ind i det digitale univers men blot prøvet lidt på må og få. Jeg har dog allerede nu fået et par erfaringer, som er gode at dele ud af, så her er et par tips, til dig, der vil prøve nogle af “Over the Top” – eller bare OTT tjenester, som kan supplere din tv-skærm med mere indhold end det, der kommer ind via den traditionelle tv-forsyning.

Smart TV’er er ikke særligt smarte

I skrivende stund er Smart tv’er en samlet betegnelse for en masse forskellige ting. Der er ingen definition på hvad begrebet “smart tv” for alvor betyder, og derfor betyder det ofte noget ret forskelligt alt efter hvilken producent såvel som årgang tv man har med at gøre. Du vil typisk finde følgende funktioner i et såkaldt smart tv:

  • Der er Apps på tv’et.
  • Muligheden for at få internetforbindelse.
  • Muligheden for at bruge en USB port til at optage og/eller afspille video.

Det specfikke smart tv leveres med et styre system. Det kan være WebOS, Android TV eller et helt specielt lavet af tv producenten selv. Uanset hvilket system, der er tale om, vil udvalget af Apps og funktioner variere.  Der er i de fleste smart tv’er indbygget nogle Apps – og flere kan installeres på tv’et via internetforbindelsen. Det virker typisk meget som når man installerer apps på ens smartphone, blot er udvalget meget mindre.

Hvis du forventer at kunne bruge tv’et til noget specielt – NetFlix, HBO eller blockbuster, så husk inden du køber tv’et, at tjekke, den mulighed findes i det, som du er ved at købe.

Farvel til videoen…

USB porten vil ofte kunne gøre, at man ikke længere behøver en video, hvis man ønsker at optage noget, men desværre vil det, der optages ofte være kodet, så det kun kan afspilles på det tv, som har lavet optagelsen.

Det ville være rigtigt rart, hvis man idet mindste havde mulighed for at kunne afspille hvad man optager på alle hjemmets tv’er, men digital rettighedsbeskyttelse sætter indtil videre effektivt en stopper for det.

Med internet på tv’et…

Muligheden for at få internet forbindelse kan være via kabel eller via wifi. Den grundlæggende funktionalitet tæller typisk, at tv’et kan opdatere sig selv via nettet. Det minder om windows’ update og i lighed med denne vil man sjældent kunne se forskel, men blot håbe, at tv’et virker bedre efter en opdatering.

Du skal ikke forvente, at kunne bruge dit tv, som man bruger en tablet eller smartphone. Mulighederne for at bruge tv’et som webbrowser eller udvalget af Apps er stærkt begrænsede og selvom de bliver bedre, så er der lang vej endnu inden tv’et for alvor er brugbart som vindue mod nettet.

Streaming på tv’et

Selvom mange tv-modeller har indbygget wifi, så bør du til enhver tid sikre dig, at internet forbindelsen fra tv’et sker via et netkabel. Selvom wifi på papiret kan levere den hastighed, som skal bruges for at kunne streame film og tv, så er stabiliteten på et kabel langt at foretrække, hvis man skal give de bedste odds for at billedet ikke hakker og fryser undervejs.

Husk også, at være opmærksom på hvor meget andet, der bruger internet, når du streamer, hvis alle sider med deres tablets, smartphones og bærbare computere (eller de blot downloader opdateringer på eget initiativ), så kan disse hurtigt give nok baggrundsstøj til at det også påvirker oplevelsen på skærmen.

Du behøver ikke et smart tv…

Hvis du vil prøve noget at det man kan med et smart tv, så er der i øvrigt ingen grund til at bruge det som grund til at skifte tv’et. Hvis du har en Playstation (3 eller 4) eller en XBox (360 eller 1), så har de ofte funktionalitet, der ligner smart tv’et som bonus funktionalitet udover bare at være spillekonsoller.

Der findes også bokse, som du sætter i tv’et direkte, som kan træde i stedet for smart tv funktionaliteten. Disse inkluderer blandt andet Google’s Chromecast og Apple Tv. Udviklingen inden for markedet for “hjælpe hjerner” til dit smarte tv, ser det i øvrigt ud til at udviklingen går meget stærkere og at udvalget er meget mere spændende. Hvis du vil se, hvad næste generation kunne byde på, så søg på nettet af Google Nexus Player, Amazon FireTv eller Roku, som allerede nu er på markedet i USA (og et par andre steder).

Det smarte tv er på vej, men det er her ikke helt…

I de fleste kataloger fra elektronik kæderne, kan man næsten ikke købe et tv uden det er “Smart”, men den grundlæggende oplevelse lige nu, er faktisk, at det ikke er særligt smart. Funktionaliteten er tydeligvis på vej, men der er absolut nogle barrierer, der skal ryddes af vejen førend et smart tv bliver rigtigt smart:

  • Der mangler standarder
    Når man køber en Mac eller en Windows maskine, så har man en klar forventning om hvad den og hvordan den virker. Det er endnu ikke modent på smart tv’er. Google har lavet Android TV som et bud på en standard på væres af producenter, men det er vist kun Sony og Philips, der laver Android TV’er – de fleste øvrige producer har deres egne løsninger
  • Det er mere for sjov end beregnet til at blive brugt.
    At browse nyheder via browserens, der ofte er en så langsommelig affære, at det ofte er hurtigere at køre ud for at købe avisen, end det er at læse et par artikler på tv’et. Apps udvalget er sparsomt og kvaliteten på mange apps er meget ringe – både i funktionalitet, indhold og ikke mindst antallet af fejl hvor app’en genstarter spontant.
  • Det kræver kræfter.
    Det umiddelbare indtryk, når man prøver at bruge sit smart tv, er at det er en knallertmotor, der skal trække en lastbil. Dels føles den indbyggede computer, der driver smart tv-delen, som en 10 år gammel pc, og førend dette kommer på omgangshøjde med moderne tablets, så er en spillekonsol eller en anden ekstern boks et væsenligt bedre valg end tv’ets indbyggede “smarte” funktionalitet.

Hvis dit nuværende tv virker, så er der ingen grund til at lade sig friste til at udskifte sit “dumme tv” med et smart tv. Vent roligt et par år, og brug i stedet en hjælpe hjerne i form af en settop box til at give tv’et den funktionalitet, hvis du vil prøve at gå på internet med dit tv.

Udover, at tv’et er ved at blive smart – som smartphones for 10 år siden- så er der også en rivende udvikling på vej om “4K”, som er det næste kvalitetsniveau efter vi alle nu har fået HD, men 4K er endnu ikke nået der til, hvor man kan forvente at finde 4K indhold til sit tv – og skærmene, der kører “4K”, syntes stadigt at blive væsenligt bedre for hver gang der kommer en ny model.

Om hastighedsmåling, bredbånd og internet…

I takt med at vi bruger internet mere og mere, så er en høj hastighed også blevet stadigt vigitigere – og ofte kan man se folk klage over at de ikke “får den hastighed, som de betaler for”. Det er måske rigtigt for nogle, men faktisk er det efterhånden ret kompliceret at finde ud af hvor hurtig ens internetforbindelse er – og hvorfor den kan føles langsom.

I mange tilfælde, hvor jeg har set folk klage over, at deres internet forbindele er langsom og ikke leverer det de forventer, så er der ofte nogle gode forklaringer på, hvorfor det føles sådan, selvom det faktisk ikke er tilfældet.

Følgende er et forsøg på at givet et samlet overblik over hvilke faktorer, som kan gøre, at når du bruger en hastighedsmåler på nettet, så fortæller den en lavere hastighed, end den, som du forventer.

Det kom sig af, at en igen, igen havde konstateret, at hastighedstesten “målte forkert”. Følgende er et forsøg på at skrive en lettilgængelig forklaring på hvorfor en hastighedstest aldrig nogensinde kan fortælle sandheden om hvilken hastighed man har – eller definere hvad denne sandhed er.

Lokale netværksforhold

Når man snakker om hastighed, så bliver de som udgangspunkt markedsført med “rå hastighedsangivelser”, men nogle helt grundlæggende tekniske forhold gør ofte, at man ikke helt vil kunne opnå den hastighed.

  • Der er protokol overhead, som tager lidt af den oplevede hastighed. Protokol overhead er den “indpakning” – den konvolut – som data pakkes ind i, når de sendes rundt på nettet. Afsender, modtager og check af at indholdet er kommet frem, tages ud af den samlede båndbredde og kan koste op til 10% af den samlede hastighed.
  • Hvis din up-/download ratio er meget skæv, så kan manglende upload hastighed blive en flaskehals for hastigheden. Som oftest, når en netværkspakke sendes af sted, så skal der “kvitteres” for modtagelsen og hvis man ikke hurtigt nok kan aflevere kvitteringer, så opstår der en kø, der gør at man ikke kan udnytte sin fulde download-hastighed.
    Hvis du har Yousee bredbånd (eller anden udbyder, der tillader “bland selv hastighed”), så prøv at eksperimentere med hastigheden en gang om ugen eller lignende indtil du finder den ratio, der giver den højest oplevede hastighed – det kan være at 12/6 reelt føles hurtigere end 15/3 eller at 9/9 er den optimale indstilling for dit forbrug.
  • Netværksindstillingerne på din computer kan have betydning for hvor godt du nytter nettet. Der findes blandt andet en indstilling kaldet “MTU“. Denne afgør hvor store, de netværkspakker, der sendes rundt på nettet er. Jo større pakker man kan sende, desto færre pakker sendes der rundt – og dermed går det hurtigere, men bliver pakkerne for store til at alle netværks enhederne kan håndtere dem, sendes de retur og deles i top, så det tager længere tid.
  • Hvis du sidder med en gammel router eller andet ældre netværksudstyr, så kan det også blive en flaskehals. En router er en særlig mini-computer, der holder styr på hvordan pakkerne sendes rundt, og hvis denne ikke har kræfter nok til at håndtere det antal enheder – i den hastighed netværket kører, så kan den også hurtigt blive en flaskehals.
    Ældre hjemme routere var gearet til at man havde få enheder på sit lokalnet, men nu om dage med computere, tablets, smarphones, smart tvs og spille konsoller, så er der ofte mange flere enheder på ens netværk.
  • Nogle styresystemer og netværks enheder reserverer båndbrede til “Quality-of-Service” (QoS), så særlig vigtig trafik hurtigt kan prioriteres, men hvis man ikke eksplicit har brug for dette, så er det bare om at få det slået fra og frigivet båndbredden.
  • Routere er i dag mini-computere, som der kommer software opdateringer til, og ofte er det internet udbyderen selv, der sørger for at opdatere det udstyr, som de har leveret til dig. Der kan dog være fejl i dette, som pludseligt gør, at ting begynder at gå langsomt eller ikke virker som det burde (det har jeg selv haft “fornøjelsen” af for nyligt, hvor jeg via  kundeservice måtte bede dem rulle tilbage til en tidligere version for at få ting til at virke igen).

Lokale forhold

Udover lokale netværks forhold, så er der også nogle lidt mere “overordnede forhold”, der påvirker den hastighed man oplever. Blandt de mest åbenlyse er blandt andet:

  • Enhederne på nettet er ved at checke for opdateringer – til windows, til firefox, til firefox plugins og alt muligt andet – det koster båndbredde. Udover selve computerne, så husk at spilkonsoller, smartphones, tables og mange andre enheder med internet adgang også checker for opdateringer til deres styresystem og installerede apps.
  • De fleste virusscannere checker alle indkommende pakker, så den kan beskytte dig mod vira, orme og andre digitale sygdomme – det er vigtigt, men det koster lidt tid, og det opleves som “tabt båndbredde”.
  • Hvis du har en firewall kørende, så gælder det samme som for virus scanneren. Den checker indkommende trafik og forsøger at filtrere det uønskede fra.
  • Husk også, at hvis andre bruger nettet på samme forbindelse, så koster det også – og det gælder fra deres mobiltelefon, tablets, computer eller andre enheder.
  • Du bør aldrig bruge wifi, når du måler hastighed. At sende pakkerne gennem luften tager længere tid og støj fra andre wifi-netværk, fra mikrobølgeovne og alt muligt andet.

“Regionale forhold”

Nettet er opbygget på en sådan måde, at det lidt ligner vej strukturen, hvor kun det allersidste stykke er reserveret til dig. Fra den lokale knudepunkt blandes trafikken med stadigt flere kunder, indtil man tilsidst når internetudbyderens “backbone” (motorvej), og hvor trafikken udveksles med andre internet udbydere.

Når dine naboer trækker masser af trafik – via streaming tjenester eller lignende, så kan der opstå trafikpropper på netværket. Du vil derfor kunne opleve, at hastigheden svinger alt efter om det er “myldretid” eller ej.

Globale forhold

Selvom din internetudbyder har et fantastisk netværk, så har dette kun en begrænset rækkevide, og på et tidspunkt udveksler din udbyder trafik med andre indtil de pakker dit netværk sender frem, når deres destination. På den rejse kan der også ske flere ting, som påvirker din oplevelse af hastigheden.

  • Dette site ligger (lige nu på en server i New York). Det er over 6.000 kilometer fra Danmark, og selvom nettet er hurtigt, så tager det noget længere tid at komme frem og tilbage, end hvis sitet lå på en server nærmere dig.
    Uanset hvilket domæne navn et givent site har, så siger det ikke noget om hvor, det er placeret (så et .dk site, er ikke nødvendigvis placeret i Danmark).
  • Din internetudbyders peering punkter har stor indflydelse på din oplevede trafik. Peering punkterne er de steder, hvor internetudbyderen bytter eller afleverer trafik, til de dele af nettet, som de ikke selv står for. Nogle mindre internetudbydere har kun aftale med en enkelt større operatør, mens andre har mange aftaler på tværs af lande eller ligefrem globalt (se eksempel her).
  • En hastighedsmåler kan have problemer med hastigheden. Hvis mange personer samtidigt bruger den samme hastighedsmåler, så kan der hurtigt opstå flaskehalse i netværket indtil den eller på selve serveren, fordi mange kunder – med høje hastigheder – samtidigt lige vil tjekke, at de får fuld fart.

Det er i øvrigt disse globale forhold, der ofte gør, at den “hastighedsgaranti” som Waoo lover, ikke nødvendigvis er nær så meget værd, som de lover. De kan godt garantere ting, inden for deres eget netværk, men så snart de peer’er med en anden internetudbyder, så er det helt uden for deres kontrol – og ingen af de sites, som jeg bruger på en typisk dag, står på deres netværk.

Om det at måle en hastighed…

Udover disse netværks forhold hos dig selv såvel som ude “på nettet”, så er det også en kunst i sig selv at måle en hastighed. Langt de fleste hastighedstests kører i en browser – og bruger enten flash eller java, når de måler hastigheden. Med dette for øje bliver browseren såvel som deres implementering af den plugin, der bruges til at måle hastigheden også en faktor.

De fleste hastighedstester er i øvrigt (bevidst eller ubevidst) indstillet til at fungere bedst til at måle i et givent spænd af hastigheder – typisk lave hastigheder, høje hastigheder eller en mellemting. Du vil ofte kunne få en rimelig måling uanset indstillingerne, men har du en anden hastighed end den, som måleren er indstillet til at måle, så vil der være større usikkerhed på det målte resultat.

Hvordan kan jeg se, hvad man hastighed så er?

Hvis du vil have en ide om hvilken hastighed, som din internetforbindelse leverer, så er den nemmeste løsning som udgangspunkt at bruge SpeedTest.net. De har et globalt distribueret netværk af punkter man kan måle op imod, og dermed få et billede af den hastighed man får. Selvom har gjort alt for at undgå de lokale forhold  beskrevet ovenfor, så bør man alligevel antage, at den hastighed man kan måle mod deres servere, bør ligge inden for 15 procents udsving af den hastighed man forventer.

Hvis du er lidt mere teknisk orienteret og har adgang til at logge ind i den router (eller kabelmodem), som din internetudbyder har leveret, så kan man i mange af disse se trafik-data for ens forbindelse (og disse er målt for det samlede forbrug på linjen på tværs af alle enheder).

(note 1:I denne artikel er der lavet en række grove forsimplinger med henblik på at gøre indholdet mere tilgængeligt for flere. Hvis du er interesseret i de specifikke tekniske detaljer, om enkelte fordele, vil Google og andre søgemaskiner helt sikkert hjælpe dig med at opdage disse forsimplinger og klare disse medhenblik på at forstå den “tekniske sandhed.
Note 2: Jeg arbejder hos TDC, men dette site er helt mit eget – og jeg repræsenterer, her kun mig selv og ikke min arbejdsgiver.)

Tiscali Danmark solgt til Tele2

Så er Tiscali Danmark blevet solgt. For €20 mio. får man 26.000 ADSL kunder, 50.000 modem kunder og et hovedkvarter tæt på nordhavnen station.