Android fotos

I de fleste smartphones findes der et kamera, og disse er løbende blevet bedre og bedre. Dette til et punkt, hvor mange efterhånden ikke længere med bringer et (kompact) kamera, men blot “nøjes” med telefonens indbyggede kamera.

Her er en hurtig guide til det helt basale brug af kamera app’en, der er indbygget i Android.

Fokus

focusMan fokuserer billedet ved at klikke på skærmen, på det sted på billedet, hvor man ønsker at fokusere. Når kameraet har fundet fokus skifter den ligge “fokus” markering (“sigtekornet”) til grøn. Det er vist her til højre.

Hvis der ikke kan opnåes fokus bliver den typisk rød, og billedet bliver sjældent ret godt. Hvis dette er tilfældet, så gå lidt frem eller tilbage, så plejer det at hjælpe på det.

Hvordan “sigtekornet” ser ud, har skiftet lidt mellem de forskellige android versioner, så hvis det ikke præcist ligner den version her, så er det sikkert fordi du har en lidt anden version af Android – eller at producenten af telefonen har valgt at ændre på kamera app’en, så den er lidt anderledes.

Blitz

Mobilkameraer er stadigt bedst egnede til at tage fotos udendørs og gerne i fuldt solskin, men mange nyere mobiltelefoners kamera er dog blivet så gode efterhånden, at de også kan bruges andre steder.

auto_blitzGenerelt bør du sætte blitzen på “auto”, det er det symbol, der er vist her til venstre. Normalt har kamera funktionen kun tre tilstande – blitz fra, auto-blitz og blitz (tvungen) på.

På Auto-blitz tænder telefonen for blitzen, hvis den ikke tror på, at der kommer et ordenligt billede ud af det uden. I mange tilfælde kan det være værd at prøve manuelt at tvinge blitzen på, hvis man ikke er tilfreds med resultatet uden blitz.

Zoom

Smartphones har alle digitalt zoom indbygget. Hvis du ikke har mulighed for at flytte telefonen fysisk (ved at gå frem eller tilbage), så kan det til nød bruges. Zoom’et har dog en grim tendens til at forringe billedkvaliteten, så brug den med omtanke.

Man zoomer ind og ud ved at sætte to fingre på skærmen og køre dem fra hinanden (som om man “trækker” en del af billedet større), og og zoomer ud igen ved at køre fingrene sammen indtil man er tilbage på “1.0” zoom (svarende til ingen zoom).

Lokationsdata i billedet

En af de features, som findes i smartphones, som ikke findes i ret mange kameraer (for tiden), er en GPS modtager (og andre funktioner til at finde ud af præcist hvor telefonen er). Det bruger kamera app’en også, når du tager billeder, og som standard skrives lokationen (i form af GPS koordinater) ind som (usynlige) metadata i billedet.

Hvis du ikke er interesseret i at andre kan se disse data, så husk at finde funktionen, der kan slå det fra, når du tager billedet – eller fjern disse data inden du deler billedet med andre. På Google+ og Flickr er der en indstilling, hvor man kan vælge om lokationsdata skal vises eller ej.

Fra mobilen til pc og til nettet

Den mest normale måde at få billederne fra telefonen og videre ud i verden, var indledningsvist via USB. Når kablet tilsluttes telefonen (og en computer), så dukker telefonen typisk op som en “usb lagringsenhed“, og alle billederne ligger i en folder kaldet “DCIM”. Denne måde at arbejde med billederne minder meget, om den måde man (kan) tømme(r) de fleste digitale kameraer.

I de nyere version af Android, er Google+ kommet til og dets foto håndtering er løbende blevet udvidet og udbygget. Blandt de nyere smarte funktioner er blandt andet, at den automatisk (via Wifi og/eller mobildata) kan uploade billederne til Google+. Her ligger billederne, så du i første omgang kun selv kan se dem. Du kan fra Google+ downloade billederne enkeltvist, alle fra en given begivenhed eller blot dele dem med andre via Google+.

Hvis du bruger Dropbox, har denne også fået funktioner til at håndtere digitale fotos. Denne funktion slår du til inde i dropbox app’en, og denne sender lige som Google+ også billederne afsted til din dropbox konto. Udover at en kopi i første omgang gemmes på nettet, så synkroniseres billederne også til den eller de computere, hvor du har installeret Dropbox.

Man kan saktens benytte både Google+ og Dropbox billed backupen samtidigt. Det gør jeg, og med Google+ har jeg en nem måde, hvor billeder der lige skal deles eller vises til andre er tilgængelige, mens jeg bruger Dropbox’en til at få billederne nemt til min computer og derfra importerer dem videre ind i mit samlede billedarkiv.

Alternative Apps

Hvad du kan med kameraet i din Android telefon er naturligvis begrænset af de fysiske komponenter, som telefonen består af. Der findes til gengæld rigtigt mange apps, som tilbyder et alternativt design til måden kameraets funktioner præsenteres på, giver mulighed for at lægge filtre og andet på billederne.

Hvis du er interesseret i disse, så er det blot at gå på opdagelse i Play Butikken, hvor der findes hundredevis af både gratis og betalings foto-apps.

Brug af GPS ur til Spinning

Hvis du har et Puls ur med GPS – et løbeur eller cykel computer – kan man så bruge den, hvis man kører spinning (bikefit, bodybike eller hvad det nu ellers kaldes) i et fitnesscenter?  – man kommer jo ikke rigtigt nogen vegne, når  man blot sidder og spinner rundt uden rigtigt at komme nogle vegne.

Det kan man saktens. Grundlæggende er et Cykelcomputer som Garmins Edge eller ForeRunner “bare” helt almindelige pulsure med en GPS tilbygning, og alle Pulsurene med GPS har en funktionalitet, hvor man kan slå GPS delen fra. Alle Pulsurets funktioner vil fortsat fungere – tid, puls og øvrige features. Min Edge 800 har blandt andet temperatur måler indbygget, og hvis du har prøvet at køre Spinning i SATS’ gamle Scala – som lå på 4-5 sal, salen var – bogstaveligt – et drivhus og når sommeren var på toppen, var temperaturen i spinning salen det også.

Garmins GPS ure scanner når de tændes efter GPS satelitterne, og hvis de ikke findes, så spørger uret om du er indendøre – svarer du ja, slåes GPS’en fra og uret er klar til brug til spinning (eller øvrige indendørs aktiviteter). Det kan man f.eks. gøre i omklædningen eller andre lokaler, hvor der ikke er vinduer.

Hvis du ikke lige får slået GPS’en fra, og du tænder uret i et lokale med vinduer, tyndt tag eller lignende, så kan du få nogle lidt sjove resultater.  Selvom GPS enheden måske ikke kan se det antal satelitter, som det har brug for, så kan der ske det, at der alligevel kastes nogle signaler gennem vinduer, at de reflekteres på bygninger og vægge. Det gør, at du efter en spinning time kan ende med et GPS spor, der ser således ud:

Det er ikke særligt brugbart, men hvis man blot glemmer distance målingen, så er resten af data, der opsamles, fortsat gode nok.

Her er jeg (sporing via mobilen)

Jeg er normalt lidt skeptisk overfor Google Lattitude og andre tjenester, der fortæller (ret præcist), hvor i verden man er lige nu. På FourSqaure er jeg ret omhyggelig med ikke at være “venner” med andre end dem jeg kender – og checker oftere ind, når jeg forlader et sted, end når jeg ankommer.

Der er dog i nogle situationer, hvor det kan være praktisk og rart, at andre kan finde ud af hvor præcist man er, og til disse situationer, er der en lille smart tjeneste, der hedder Glympse.

Jeg cykler jævnligt længere ture, og sjældent ved jeg, når jeg kører hjemmefra, præcist hvilken vej jeg har tænkt mig at køre – eller hvor længe det tager. Det kan være blæst, humør eller andre forhold, der lige gør at turen tager en time mere eller mindre. Normalt ligger mobiltelefonen altid i en lile taske under cyklens saddel, men ringer noget, så er det ikke altid man kan høre den, når man suser af sted i trafikken. Når man tager afsted på en sådan tur, så kan man sende et “glympse”, så andre kan følge en, mens man er undervejs og uden man selv skal gøre ret meget for det.

Glympse består af en app som man installerer på ens mobiltelefon (iPhone, Android eller Windows Phone). Når man starter et Glympse – og vælger hvor længe det skal “leve” (angiver en udløbstid), så tager den fat i GPS’en på teleonen og sender en “puls” med tid og sted til Glympse websitet. Man kan invitere andre til at kigge med, så de hele tiden kan se hvor man er via Glympse websitet.

Udover til individuelle arrangementer, så må det også kunne bruges til noget spændende i forbindelse med løb (marathon, halvmarathon eller lignende), cykelløb eller ligende arrangmenter, så dem, der skal heppe på en kan følge ens vej gennem løbet.

Jeg kan specielt godt lige Glympse fordi:

  • Det er nemt at få installeret app’en på mobiltelefonen.
  • når man starter et Glympse, så tvinges man til at tage stilling til “hvor længe det varer” – og der er en synlig nedtælling.
  • Modtagere af Glympset kan være offenligt  – eller privat.
  • modtagere kan følge med både via mobil eller via web.

Hvis du er med et arrangement, hvor andre vil følge med, eller skal mødes med nogle et sted (som f.eks. Dyrehavnen eller andre udendørs steder, hvor GPS’en virker), så prøv Glympse.

Jeg ved hvor du bor…

Uanset om man er typen, der render rundt med et GPS pulsur eller man bruger sin smartphone og en app som Endomondo, SportyPal eller RunKeeper, så er der næppe megen tvivl om, at mange har taget det til sig og bruger det i stor stil.

Jeg har samlet min “sportstracking” omkring to sites – Garmin Connect og Endomondo. Første site bruger jeg til min egen fornøjelse, mens jeg bruger Endomondo til lidt “social motivation”. I forbindelse med de fleste sport-tracking sites, findes der mulighed for at holde sine aktiviteter mere eller mindre private – eller åbne – alt efter hvilken tilgang man har til sitet.

Når du melder dig til et sådan site, så start altid lige med at checke hvad default/standard indstillingerne er. Altså dem, der gælder, når du uploader nye aktiviteter til sitet. Da mange ofte har faste rutiner omkring træning – hvor og hvornår, så kan alle, der får lov at se ens aktiviteter hurtigt se et mønster.

Garmin Connect er modellen ret simpel. Selve sitet rummer ingen grupper eller lignende, der er bare dig selv, og for dine aktiviteter på Garmin Connect findes der to mulige tilstande – privat eller offentlig. Hvis den er privat, kan kun du se den, når du er logget ind, og hvis den er offentlig så kan alle se den (sådan i teorien).

På Garmin har jeg generelt en regel, der hedder, at alt er privat og hvad der ligger der, er til min egen fornøjelse. Når jeg deler et link til noget, så er det på en enkelt aktivitet – og typisk kun i en periode indtil dem, der kunne være interesseret i at se det (fordi de har været med på en tur eller vil se en rute), har haft lejlighed til det – og der efter lukkes adgangen igen.

Endomondo er det en lillle smule anderledes, idet du kan have Friends/Venner, og fremfor en grov “alt eller intet” indstilling, som Garmin har valgt, så kan man under settings/indstillinger styre på en række parametre hvad man selv, ens venner og alle skal kunne se.

Når jeg bruger Endomondo har jeg den regel, at “venner” må se stort set alt, men er til gengæld ret firkantet med kun at “blive venner” med folk jeg rent faktisk kender (eller i det mindste ved hvem er).

Selvom det sikkert kan være sjovt at prale for hele nettet om hvor flittig man er til at dyrke motion, så starter mange aktiviteter ofte hjemme fra, så alle, der har adgang til at se data, hurtigt kan se hvor man bor og rutinerne i ens træning er også hurtigt med til at fortælle hvornår man ofte vil kunne træffes på en rute (eller ikke er hjemme) – og ingen af delene syntes jeg, at der er nogen specielt grund til at dele med alle på nettet.

Flickr og GPS

Som tidligere nævnt, er jeg begyndt at bruge en GPS Logger til at tilføje GPS-positioner til mine  digitale billeder. Udover at det praktiske i at have positionerne gemt med billederne, så kan de også bruges til at lave Google kort med fotografier og meget andet. Hvis du bruger Flickr, så kan GPS-positionerne også bruges – og du kan bruge andres billeder med GPS positioner.

Hvis du åbner Flickr’s verdenskort, så kan du se markeringer på et verdenskort, hvor nogle af de billeder, der er Geotaget er markeret. Udover det sjove i at se tilfældige billeder fra rundt omkring i verden, så kan man også bruge det til lidt praktiske ting. Hvis du står og skal på ferie et sted, så kan du f.eks. søge efter det sted, og se om der skulle være nogle spændende ting at se i området. Det er ikke lige en turistguide, men det kan da give nogle ideer om de ting guidebogen foreslår, rent faktisk ser spændende ud eller ej.

Hvis du selv også er kommet så langt, at du bruger Flickr og har Geotags på dine billeder, så skal du lige være opmærksom på at du skal fortællle Flickr, at de skal kigge efter Geotags, når du uploader billeder. Det gør du under ved at logge ind, finde “you” menuen, vælge “Your Account” og under punktet (fanebladet) “Privacy & Settings” findes punktet “Who will be able to see your stuff on a map”, som du måske skal ændre indstilling på…

Bemærk i øvrigt, at hvis du uploader personlige billeder (billeder af der hvor du bor eller lignende), så er det måske en dårlig ide at vise hvor billedet er taget.