Android fotos

I de fleste smartphones findes der et kamera, og disse er løbende blevet bedre og bedre. Dette til et punkt, hvor mange efterhånden ikke længere med bringer et (kompact) kamera, men blot “nøjes” med telefonens indbyggede kamera.

Her er en hurtig guide til det helt basale brug af kamera app’en, der er indbygget i Android.

Fokus

focusMan fokuserer billedet ved at klikke på skærmen, på det sted på billedet, hvor man ønsker at fokusere. Når kameraet har fundet fokus skifter den ligge “fokus” markering (“sigtekornet”) til grøn. Det er vist her til højre.

Hvis der ikke kan opnåes fokus bliver den typisk rød, og billedet bliver sjældent ret godt. Hvis dette er tilfældet, så gå lidt frem eller tilbage, så plejer det at hjælpe på det.

Hvordan “sigtekornet” ser ud, har skiftet lidt mellem de forskellige android versioner, så hvis det ikke præcist ligner den version her, så er det sikkert fordi du har en lidt anden version af Android – eller at producenten af telefonen har valgt at ændre på kamera app’en, så den er lidt anderledes.

Blitz

Mobilkameraer er stadigt bedst egnede til at tage fotos udendørs og gerne i fuldt solskin, men mange nyere mobiltelefoners kamera er dog blivet så gode efterhånden, at de også kan bruges andre steder.

auto_blitzGenerelt bør du sætte blitzen på “auto”, det er det symbol, der er vist her til venstre. Normalt har kamera funktionen kun tre tilstande – blitz fra, auto-blitz og blitz (tvungen) på.

På Auto-blitz tænder telefonen for blitzen, hvis den ikke tror på, at der kommer et ordenligt billede ud af det uden. I mange tilfælde kan det være værd at prøve manuelt at tvinge blitzen på, hvis man ikke er tilfreds med resultatet uden blitz.

Zoom

Smartphones har alle digitalt zoom indbygget. Hvis du ikke har mulighed for at flytte telefonen fysisk (ved at gå frem eller tilbage), så kan det til nød bruges. Zoom’et har dog en grim tendens til at forringe billedkvaliteten, så brug den med omtanke.

Man zoomer ind og ud ved at sætte to fingre på skærmen og køre dem fra hinanden (som om man “trækker” en del af billedet større), og og zoomer ud igen ved at køre fingrene sammen indtil man er tilbage på “1.0” zoom (svarende til ingen zoom).

Lokationsdata i billedet

En af de features, som findes i smartphones, som ikke findes i ret mange kameraer (for tiden), er en GPS modtager (og andre funktioner til at finde ud af præcist hvor telefonen er). Det bruger kamera app’en også, når du tager billeder, og som standard skrives lokationen (i form af GPS koordinater) ind som (usynlige) metadata i billedet.

Hvis du ikke er interesseret i at andre kan se disse data, så husk at finde funktionen, der kan slå det fra, når du tager billedet – eller fjern disse data inden du deler billedet med andre. På Google+ og Flickr er der en indstilling, hvor man kan vælge om lokationsdata skal vises eller ej.

Fra mobilen til pc og til nettet

Den mest normale måde at få billederne fra telefonen og videre ud i verden, var indledningsvist via USB. Når kablet tilsluttes telefonen (og en computer), så dukker telefonen typisk op som en “usb lagringsenhed“, og alle billederne ligger i en folder kaldet “DCIM”. Denne måde at arbejde med billederne minder meget, om den måde man (kan) tømme(r) de fleste digitale kameraer.

I de nyere version af Android, er Google+ kommet til og dets foto håndtering er løbende blevet udvidet og udbygget. Blandt de nyere smarte funktioner er blandt andet, at den automatisk (via Wifi og/eller mobildata) kan uploade billederne til Google+. Her ligger billederne, så du i første omgang kun selv kan se dem. Du kan fra Google+ downloade billederne enkeltvist, alle fra en given begivenhed eller blot dele dem med andre via Google+.

Hvis du bruger Dropbox, har denne også fået funktioner til at håndtere digitale fotos. Denne funktion slår du til inde i dropbox app’en, og denne sender lige som Google+ også billederne afsted til din dropbox konto. Udover at en kopi i første omgang gemmes på nettet, så synkroniseres billederne også til den eller de computere, hvor du har installeret Dropbox.

Man kan saktens benytte både Google+ og Dropbox billed backupen samtidigt. Det gør jeg, og med Google+ har jeg en nem måde, hvor billeder der lige skal deles eller vises til andre er tilgængelige, mens jeg bruger Dropbox’en til at få billederne nemt til min computer og derfra importerer dem videre ind i mit samlede billedarkiv.

Alternative Apps

Hvad du kan med kameraet i din Android telefon er naturligvis begrænset af de fysiske komponenter, som telefonen består af. Der findes til gengæld rigtigt mange apps, som tilbyder et alternativt design til måden kameraets funktioner præsenteres på, giver mulighed for at lægge filtre og andet på billederne.

Hvis du er interesseret i disse, så er det blot at gå på opdagelse i Play Butikken, hvor der findes hundredevis af både gratis og betalings foto-apps.

Google Placeringshistorik

Når man sætter en ny smartphone med Android op første gang, bliver man i forbindelse med opsætningen spurgt om telefonen må fortælle Google hvor den er, og bruge lokationen til at tilpasse det indhold, der vises til en.

Normalt opdager man det mest, hvis man bruger Google Now! eller hvis man søger i Google, hvor lokale steder i resultaterne, får en meget mere fremtrædende placering, og for andre, der har man sikkert glemt alt om det.

Udover at Google bruger ens aktuelle lokation, så gemmer de faktisk også oplysningerne, og giver dig adgang til se dem (og slette dem, hvis man måtte ønske det). Dette sker via Google Placeringshistorik (eller Google LocationHistory), hvor du kan slå op hvor din smartphone har befundet sig på et givent tidspunkt, og det kan man få et kort som dette ud af:

Screen Shot 2013-12-29 at 19.17.12

 

Når man færdes rundt, så sker det en gang i mellem at telefonen undersøger hvor den er (med GPS, mobil master eller wifi signaler), og disse data opsamles i en buffer, der så en gang i mellem sendes op til Google, når telefonen har en aktiv dataforbindelse (hvis du er i udlandet, og ikke har data roaming tændt, så sendes de først, når man enten har en wifi-forbindelse eller uploades når man er hjemme igen.

Det er kun en selv (og Google), der kan se de data, der opsamles, og har man noget imod de ligger der, så findes der mulighed for at slette alle data – eller data fra en specifik dag.

Du kan læse mere om indstilling af lokationsdata og placeringshistorik på Googles hjælpesider om Administration af placering.

Hvis jeg ikke kan se mine lokationsdata?

Data knyttes til den konto, som er logget ind på telefonen. Endvidere skal man have givet givet Google lov til at opsamle oplysningerne. Du kan se om du har gjort det i App’en “Google Settings” under punktet “Location”.

Hvis jeg har en iPhone?

Hvis du har installeret “Google Now”, så ser det ud til at det er muligt, at opnå samme funktionalitet via den app’s “Location” settings.

Styr på Office dokumenter på din (Android) tablet?

Google har lige sluppet et interessant program løs til Android. Det er gratis og hedder QuickOffice. Med QuickOffice kan man redigere Word, Excel og Powerpoint præsentationer på Android – på smartphones såvel som tablets.

quickofficeQuickOffice rummer ikke samtlige funktioner, som de fulde versioner af Microsoft Office pakken, men rigeligt til at langt de fleste “almindelige brugere” næppe vil savne funktioner, og alene det nemt og enkelt at kunne åbne og læse – endda redigere – i  Word dokumenter, Powerpoint præsentationer eller Excel regneark, er jo ret fantastisk.

Jeg har tidligere eksperimenteret med OfficeSuite Pro, som virkede okay til at læse dokumenter, men som jeg aldrig rigtigt har fået til at fungere godt nok at til bruge det til andet end skimme dokumenter, når det ikke kunne være anderledes.

Hvis du i øvrigt installerer (og sign’er ind) i QuickOffice inden for den næste uge (senest 26/9), så har Google lovet at give 10 Gb plads de næste 2 år på Google Drive – så selvom programmet ikke viser sig lige at være noget for dig, så er det i sig selv da nok motivation til at prøve det af.

Apple bruger? Hvis du ikke lige har en Android tablet, så fortvivl ikke, Google har også frigivet QuickOffice til iOS, så du kan bruge det på iPhones og iPads.

Google – til tasterne

Jeg bruger ikke noget mail program længere – i hvert fald ikke et lokalt installeret. I stedet foregår al min mail læsning, arkivering og øvrig mail håndtering via Gmails webmail og den fugnerer for mig mindst lige så godt som noget program, jeg har haft installeret.

Jeg nævnte tilbage i April, at der fandtes en masse tastatur genveje til Gmail, som kunne gøre, at man ikke hele tiden behøvede at bruge musen, når man skulle arkivere i foldere, læse mails og såvidere. Problemet med tastatur genveje er blot, at man skal bruge dem en del gange, inden man kan huske dem – og at det lige tager lidt tid at lære dem godt nok til man kan huske dem.

I forsøget på at lære dem, har jeg haft printet en oversigt over genvejene og haft den liggende ved siden af tastaturet. Det virker i teorien, men ikke praksis. Ofte har jeg grebet fat i musen længe inden jeg har overvejet at kigge på listen over genveje og fundet den, som jeg lige kunne bruge i forbindelse med den aktuelle opgave.

Der findes heldigvis en smartere måde, at lære sig genvejene. I stedet for at printe et stykke papir ud, kan man blot trykke ? og frem kommer en fin lille oversigt (et dashboard), som viser alle genvejene på skræmen og den er altid til at kalde frem – uanset hvilken maskine man sidder ved  – og i øvrigt virker den ikke kun i Gmail, men også i Google Reader og flere af de andre Google (wen)Apps , som jeg benytter.

Gmail – til tasterne

Jeg har igennem flere år brugt Gmail, som min primære mailboks, men brugte normalt Thunderbird til at læse mailen, ikke web-interfacet. For nogle måneder siden startede jeg dog et forsøg med helt at droppe at bruge mailprogrammet, og udelukkende benytte Gmails webinterface.

Det er sådan set godt rimeligt godt. Jeg kan specielt godt lide, at alle indstillinger, opsætninger (f.eks. noget så enkelt som ens footer/signatur) virker og er den samme uanset om man er på sin hjemme- eller arbejdscomputer. Nogle ting har også krævet en del tilvænning (f.eks. at Gmail generelt samler mail “samtaler” i tråde) og det derfor fungerer lidt anderledes end man er vandt til (det kan ændres, men jeg kan bedst lige at bruge ting så meget “standard”, som det er muilgt.

En af de ting, som jeg specielt gerne vil reklamere for med dette indlæg, er muligheden for at bruge tastatur genveje i Gmail. Der er nemlig en hel del indbygget, og de gør, at man kan benytte rigtigt meget af Gmail uden hele tiden at skulle skifte mellem mus og tastatur.

For at kunne benytte tastatur genvejene, skal der lige tændes for dem. Det gør man under tandhjulet i øverste højre hjørne og vælger “Mail settings” (eller mail indstillinger) og herunder findes indstillingen, der aktiverer dem (- du kan også bare klikke her for at få dem aktiveret på din Gmail). Når det er sket er de klar til brug. Der findes på Gmail Hjælp en oversigt over de forskellige genveje og den findes også i en print venlig udgave.

Hvis du som jeg har Gmail liggende i en tab, så kan man i de fleste browsere også benytte tastatur genveje til at skifte mellem tabs. I Google Chrome er det normalt alt + tal, hvor tallet er den nummer tab (talt fra venstre), som du vil skifte til.