Mine billeder i Berlingske Business

For et par fredage siden var vi i Parken og legede med Lego. Vi var i denne sammenhæng TDC’s Online-afdeling, og det var et afdelingsseminar. Modsat de sædvanlige seminarer, så var der drømt powerpoint-fri zone, og vi brugte i stedet dagen til at lege med Lego – Lego Mindstorms nærmere betegnet.

Jeg havde mit Nikon kamera med, og fik skudt billeder gennem dagen – og som sædvanligt blev 2/3 så kasseret, da jeg kom hjem, mens resten blev lagt på PicasaWeb og delt rundt til dem, der havde været med til arrangemetet.

Denne har billederne da fået en slags “ok” stempel, idet man i dagens udgave af Berlingske Business kan læse og Lego Mindstorms konceptet (jeg har desværre endnu ikke kunnet finde artiklen online, men RobotLab stod for det) – og til at supplere teksten er så 3 af mine billeder. Det er da lidt cool :-)

kortlæser til digital kameraet

Media_httpbetanetfact_piuaj

Med de fleste digital kameraer følger et kabel, så man kan downloade billederne fra kameraet til sin computer.
Det virker normalt fint og uden problemer, men man kan også vælge at investere i en kortlæser i stedet, så man ikke bruger kameraet og kabelet til download, men i stedet sætter sit memorykort i en kortælser og downloader fra denne.

Der findes mange forskellige kortælsere, men de fleste består af en USB-forbindelse til computeren og en lille (ofte) plastic kasse, hvor der er nogle spræker i. Der findes kortlæsere, der kun læser et enkelt format, men de fleste læser typisk fra 5 og op til 10-20 forskellige kort formater. Hvorfor skulle man så vælge at investere i en kortlæser fremfor bare at downloade fra kameraet.

Det er der et par forskellige grunde til:

  1. Det går typisk hurtigere (end at hente direkte fra kameraet).
  2. Man bruger (/slider) ikke på kamearets batterie
  3. Det er nemmere (hvis man skal tømme flere kort).
  4. og det koster ikke så meget at købe en kortlæser, så mon ikke ikke ovenstående fordele er investeringen værd.

Når du køber en kortlæser er der et par forskellige ting, du skal kigge efter:
1) Understøtter den de formater du har brug for
Hvis du kun har et enkelt kamera, så er det normalt ikke noget problem, men hvis du har kameraer, der bruger xD, Compact Flash og SecureDigital kort, så er det normalt lige til at finde en læser, der understøtter alle de forskellige formater, og derfor kun have en enkelt stående. Mange kortlæsere kan i øvrigt også læse de flash-formater, som mobiltelefoner bruger, og hvis du også bruger din mobiltelefon til at tage billeder med, så kan du jo ligeså godt finde en kortlæser, der også understøtter det format, som din mobiltelefon bruger.

2) Virker den med din computer
De fleste kortlæsere virker uden problemer med Windows, men ikke altid med Mac. Selvom du skal bruge den med Windows, så check også lige, at der findes drivere, til den version du bruger.

3) Kører den med den rigtige forbindelse
Selvom de fleste kortlæsere kører USB, så findes der også nogle, der kører Firewire. Hvis din maskine har firewire, er det sikkert fint, men hvis det er USB 2.0, så er der to hastigheder – “full speed” og “high speed”. High speed kører (op til) 480 Mbps, hvor Full speed kun 12 Mbps, og derfor væsenlig langsommere.
Min nuværende kortlæser – En Hama 46945 – blev købt for under 100 kroner. Den læser 8 forskellige formater og kører USB 2.0 (“full speed”). Desværre læser den ikke xD kort og heller ikke det MemoryStick format, som min mobiltelefon bruger, så den skal nok snart udskiftes. Den har til gengæld været med på rigtigt mange rejser og rundt i verden, for den har ikke krævet nogle drivere – hverken til mac eller windows – og har derfor bare kunne sættes i enhver pc vi kom forbi, når der lige skulle laves en backup af billederne.

Noget om megapixels

Hvis man skal købe et digital kamera, så er der to “megapixel myter”, som man bør få aflivet inden man kaster sig i armene på en foto-sælger. Den ene er at “flere megapixels er bedre” og den anden er at “alle megapixels er lige”. Her er et kort forsøg på at fortælle om hvorfor de to ting er myter.

Flere megapixels er bedre – nej.

De fleste digitale kameraer i dag ligger på over 5 megapixels. Det er “nok”. I hvert fald hvis man kun regner med at bruge kameraet til at tage almindelige 10×15 (eller 10×13) cm billeder – eller hvis man blot skal vise dem på skærmen. Det at kameraet tager billeder med 10, 12 eller 15 megapixels giver dig ikke nødvendigvis “bedre billeder”.

Med flere pixels kan du – lettere beskære billedet (og bibeholde en fin kvalitet). Zoome i billedet (og kompensere for det zoom, som kameraet måske mangler), og når du arbejder i photoshop eller andre “digitale foto værksteder”, så er flere pixels da en rar ting at have.

Problemet med mange pixels er så, at hvert eneste billede fylder mere – på memory kort, når du tager det, og når du efterfølgende skal gemme det på din computer. Det er for manges vedkommende “spildte” pixels, fordi man sjældent viser billedet i 1:1 forhold, men ofte i halv, kvart eller endnu mindre størrelser.

Et andet problem med mange megapixels, er i øvrigt, at kameraets størrelse sjældent vokser med antallet af megapixels, men er nogenlunde den samme. På grund af dette, er et de enkelte komponenter (f.eks. billedsensoren i kameraet) mindre, jo flere megapixels kameraet tager, og det kan i nogle tilfælde betyde, at kvaliteten af det billede der tages – til trods for de mange pixels – faktisk bliver ringere.

I stedet for at lytte til salgssnakken om hvor vigtige megapixels er, så prøv i stedet at kigge på kameraets øvrige engenskaber – hvordan er kvalieten, er det nemt at betjene, hvad fylder det, har det et fornuftigt optisk zoom og lignende – og naturligvis, hvordan er kvaliteten af de billeder, som det tager?

Alle megapixels er lige

De fleste mobiltelfoner har i dag indbygget kamera, og i antal megapixels, er de efterhånden ved at være godt med. En typisk “bedre mobiltelefon” har for tiden et kamera med mellem 3 og 5 megapixels. Med udgangspunkt i dette, så burde der jo næsten ikke være nogen grund til at have et almindeligt digital kamera – billederne fra telefonen er jo ligeså gode, hvis kameraet har lige mange pixels, ikke? – nej.

Selvom min mobiltelefon for tiden – en SonyEricsson P1i – har et fint kamera på 3.2 Mpx, så tager det stadige væk langt fra lige så gode billeder, som det 9 år gamle Olympus C220 kamera på 2.1 Mpx. Hvis det er strålende solskin, så er billedkvaliteten nogenlunde ens, men så snart solen forsvinder, så er det kameraet, der vinder enhver konkurrence om det bedste billede.

En anden udfordring er også, at mobiltelefonens kamera er langsomt. Det tager en rum tid at skifte over i “foto mode” for telefonen, tiden fra man trykker på udløseren til billedet tages er ulidelig lang og i det hele taget skal man ikke forsøge at tage billeder med noget der ligner bevægelse på telefonen, hvis man vil have et fornuftigt resultat (og lad mig i øvrigt springe helt uden om “nat billeder”, der har så meget støj, at de i praksis er ubrugelige).

I et digital kamera, er hovedenergien lagt på at lave en ting, der kan tage gode billeder, mens det i en mobiltelefon er en bi-funktion. Bevars, det virker.

Mobiltelefoner kan tage billeder, men selvom billedet angiveligt i megapixels ligger i samme kaliber, så er der stadigt rigtigt langt vej førend kvaliteten er i nærheden af et digital kamera, så lad være med at smide dit digitale kamera ud, bare fordi mobilen har lige så mange megapixels, som kameraet…

Kameratyper

Selvom der ikke findes faste opdelinger af kamera kategorier, så er her en kort oversigt over de hoved typer af kameraer, der findes.

Compact kameraer (“peg og klik”)

Man kan kende den kategori af kameraer på at det er små kamerer, som man typisk kan rende rundt med. De har i det store hele overtaget rollen som familiens primære kamera, da man skiftede til digital kamera.

Man kan typisk bruge kameraet uden at have læst vejledningen og uden særlige forudstæninger – nemt og enkelt er nøgleordene for denne kamera kategori.

De primære svagheder ved kameratypen tæller blandt andre, at kameraerne typisk kun har meget begrænset zoom (typisk op til 3x zoom) og at man sjældent har de indstillingsmuligheder til rådighed, som der findes i andre kameratyper.

Semi-compact kameraer

Denne type kameraer er storebror til compact kameraer, og er lidt mere avancerede. Typisk er de kendetegnet ved at have mere Zoom og lidt flere indstillingsmuligheder end compact kameraerne.

Hvor compact kameraer let passer i en lomme, vil semi-compact kameraerne typisk være lidt større og derfor snarere ligge i tasken end i lommen. Hvor compact-klassen er de billigste kameraer og spejlreflekse de dyreste, ligger denne kamera klasse sig i spændet mellem de to typer og forsøger at danne et passende kompromis.

Spejlrefleks kameraer

Mobil telefonen som kamera

De små kameraer, der sidder i mobiltelefoner, er gennem de seneste år blevet stadigt bedre. De bedste mobiltelefon-kameraer ligger i dag i specifikationer på niveau med de simpleste compact-kameraer.

Nogle er begyndt at bruge telefon-kameraet som erstatning for et compact kamera. Selvom det kan lade sig gøre, at tage gode billeder fra en mobiltelefon, så vent lige et par år med droppe kameraet et par år endnu – for selvom mobiltelefoner er blevet meget bedre, så er der stadigt en markant forskel mellem digitale kameraer og mobiltelefoners evner til at tage gode billeder.