Bankskifte i praksis

Der findes efterhånden mange webguides/portaler, som gerne vil hjælpe dig med at vælge den rigtige bank. Når du måtte have besluttet dig for at skifte bank, og valgt hvorfra og hvortil du vil skifte, så kan banken ofte klare det meste for dig, men der er lige et par hjørner, hvor man kan hjælpe sig selv, hvis det skal gå så nemt som muligt.

Skifte dag(en)

Når du starter bankskiftet, så er den nye konto i banken ofte klar inden der starter nogen overførsel fra den gamle bank – herunder også kreditkort tilknyttet den nye konto. Sørg for at aktivere kreditkortet og når det er på plads, så vælg en skæringsdato, og gå ind i de gamle netbank og overfør et passende beløb fra kontoen i den gamle bank til den nye bank, og stop her efter med at bruge den gamle konto (herunder tilknyttede Dankort, Masterkort og øvrige tilknyttede kort).

De fleste Dankort transaktioner kommer rimeligt hurtigt ind på kontoen, men der kan nogle gange gå et par dage, og for at sikre, at der ikke afvises træk på kortet, så er det en god ide, at den gamle konto lige får et par dages dvale inden kontoen nedlægges og restbeløbet overføres til den nye bank.

Betalingsservice & automatisk korttræk

Start med at rydde op i betalingsservice aftalerne inden banken overfører aftalerne. Login i den gamle netbank og find oversigten over hvilke betalingsaftaler, der ligger. Her er sikkert et par gamle aftaler, som du roligt kan slette. Eksempler på sådanne aftaler kunne være:

  • Hvis du har fået ny bil, så ligger der sikkert en gammel aftale med CRM på den gamle bils registreringsafgift.
  • Hvis du har opsagt abonnementer på blade, så ligger der sikkert stadigt gamle aftaler.

De aftaler, der er tilknyttet betalingsservice kan den nye bank sørge for at få overført for dig. Bemærk i øvrigt, at de ikke skal lande på en bestemt konto i den nye bank. Hvis du gerne vil have en “budget konto” og lønkonto i den nye bank, så kan de sagtens overføre indestående fra gamle bank til en konto og betalingsservice aftaler til en anden konto.

Ud over betalingsservice, så findes der også en betalingsform, der hedder “automatisk korttræk”. Det ligner betalingsservice, i den forstand at en virksomhed automatisk (efter forbrug eller frekvens) kan trække penge. Automatisk korttræk aftaler er knyttet til dit betalingskort, ikke selve kontoen, og din nye bank kan ikke overføre de aftaler, der måtte være sat op automatisk – det skal du selv sørge for.

Hvilke automatisk korttræk aftaler man har, kan være svært at få et overblik over, men er er nogle af de typiske steder, hvor man ofte har automatisk korttræk:

  • Mobil, telefoni og tv abonnementer.
  • Rejsekort og BroBizz
  • MobilePay, Paii, Paypal og andre betalingstjenester.
  • Amazon og andre steder med “1-clik commerce”.

Prøv eventuelt at kigge dine seneste konto-udtog igennem, og find “gentagne korttræk”. Hvis de ikke er på din betalingsservice oversigt, så er der en god chance for at der er tale om automatisk korttræk.

Når du skal skifte betalingskort på automatisk korttræk aftaler, så vil du typisk skulle ind via leverandøren af den specifikke tjenestes selvbetjening og selv opdatere kort-oplysningerne der.

Farvel til den gamle bank

Bemærk, at når overførslen fra den gamle til den nye bank sker, så lukkes du ude af den gamle netbank. Hvis du er interesseret i at kunne se dine transaktioner og lignende (som andet end konto udskrifter i PDF filer), så kan du eventuelt i forlængelse af din “skifte dag” sørge for at logge ind og eksportere de data du gerne vil gemme.

De fleste netbanker rummer mulighed for at eksportere data til Excel eller CSV (kommaseparerede) filer, som du kan bruge med Spiir eller selv bruge som du måtte ønske.

 

Bank, NetBank og it-sikkerhed

Jeg har et problem med “min bank”. Den udviser en adfærd, hvor man nærmest kan have dem mistænkt for bevidst at sjuske i en sådan grad, at det er med til at give brugerne en stribe dårlige vaner, når det gælder forsvarlig adfærd på nettet.

“Banken” har godt haft en lidt omskiftelig tilværelse over de seneste par år, men faktisk syntes jeg ikke – når penge er en forretningsområde – er nogen undskyldning, det gør det kun værere. Jeg startede i Skandiabanken. Den blev siden til Eik bank, der endte i det offentlige “bank skraldespandsselskab” og landede siden hen hos Spar Lolland – omend vidst som en søster bank med navnet FinansNetBanken indtil videre.

Det har i nogen tid været lidt et rod. Selvom de hedder Finansnetbanken, så er deres website på finansbanken.dk (finansnetbanken.dk redirecter i det mindste til deres valgte hoveddomæne). I e-Boks er det Spar Lolland, der er afsender på breve fra Finansbanken. Deres Netbank ligger så ikke på finansbanken.dk, men er i stedet på portalbank.dk domænet (Sikkert sammen med SDC‘s øvrige netbanker – og som i øvrigt giver en fejlside hvis den ikke “deep linkes” –  endnu et minus point i min bog).

For så at forøge forvirringen yderligere, så er det naturligvis hverken SDC, Spar Lolland eller Finansbanken, som har købt certifikatet, der bruges nået man krypterer trafikken til netbanken, det kommer nemlig fra IBM Danmark ApS…

Det er da helt utroligt, at en bank vil have så mange “identiteter” – det er jo nærmest at opfordre til at gøre dens kunder til phishing ofre, for hvordan kan jeg vide, om en mail, der angiveligt linker til bankens nyhedsbrev på banknyhedsbrev.cn rent faktisk har dem som afsender eller ej? – deres nyværende domæne- og kommunikationsstrategi er i hvert fald ingen hjælp.

ps. SSL-certifikatet på sparlolland.dk er i øvrigt også udstedt til IBM Danmark ApS, så måske har IBM Danmark overtaget banken og blot ikke fortalt om det?

På anden klasse i banken

Jeg havde Skandiabanken, og var egentlig ret glad for den. De blev så købt eller solgt af/til Eikbank, som så har lavet om i en række ting, så det ikke helt er lige så godt at være kunde hos dem, som det var en gang. Det har sikkert været nødvendigt for at få økonomien til at hænge sammen, og det kan være, at de faktisk stadigt er bedre end gennemsnittet. Der er dog lige et sted, hvor de virkeligt lige forstår at understrege, om man er rigtig kunde – eller bare en af de anden klasses kunder, som de nu fik med Skandiabanken, nemlig når man logger ind i netbanken.

Hvor kan det dog syntes træels og “du er ikke så god som resten af vores kunder”-agtigt, når ens netbank ligger på en URL, der hedder:

https://www.eikbank.dk/netbank/logon/tidligere_skandiabanken_kunde/Pages/default.aspx

Det kan være en lille ting, men det ville nu have føltes lidt mere velkomment, hvis “tidligere_skandiabanken_kunde” i stedet bare kaldte det “regnr_6610” eller noget andet, der ikke havde nogen værdiladning.

Dankortet har fødselsdag…

Wow… er det allerede 25 år siden, at DanKortet kom på gaden?

Er der et sted, hvor Danmark syntes at være foran resten er verdenen, så er det godt nok med DanKortet – jeg kender godt nok ingen andre steder, hvor selv en pakke tyggegummi kan betales med et lille plastickort.

Det er godt nok sørgeligt, at bankerne sammen med PBS har travlt med at ødelægge det med flere gebyrer, chips som ikke sider fast og lignende.