Google Placeringshistorik

Når man sætter en ny smartphone med Android op første gang, bliver man i forbindelse med opsætningen spurgt om telefonen må fortælle Google hvor den er, og bruge lokationen til at tilpasse det indhold, der vises til en.

Normalt opdager man det mest, hvis man bruger Google Now! eller hvis man søger i Google, hvor lokale steder i resultaterne, får en meget mere fremtrædende placering, og for andre, der har man sikkert glemt alt om det.

Udover at Google bruger ens aktuelle lokation, så gemmer de faktisk også oplysningerne, og giver dig adgang til se dem (og slette dem, hvis man måtte ønske det). Dette sker via Google Placeringshistorik (eller Google LocationHistory), hvor du kan slå op hvor din smartphone har befundet sig på et givent tidspunkt, og det kan man få et kort som dette ud af:

Screen Shot 2013-12-29 at 19.17.12

 

Når man færdes rundt, så sker det en gang i mellem at telefonen undersøger hvor den er (med GPS, mobil master eller wifi signaler), og disse data opsamles i en buffer, der så en gang i mellem sendes op til Google, når telefonen har en aktiv dataforbindelse (hvis du er i udlandet, og ikke har data roaming tændt, så sendes de først, når man enten har en wifi-forbindelse eller uploades når man er hjemme igen.

Det er kun en selv (og Google), der kan se de data, der opsamles, og har man noget imod de ligger der, så findes der mulighed for at slette alle data – eller data fra en specifik dag.

Du kan læse mere om indstilling af lokationsdata og placeringshistorik på Googles hjælpesider om Administration af placering.

Hvis jeg ikke kan se mine lokationsdata?

Data knyttes til den konto, som er logget ind på telefonen. Endvidere skal man have givet givet Google lov til at opsamle oplysningerne. Du kan se om du har gjort det i App’en “Google Settings” under punktet “Location”.

Hvis jeg har en iPhone?

Hvis du har installeret “Google Now”, så ser det ud til at det er muligt, at opnå samme funktionalitet via den app’s “Location” settings.

Styr på Office dokumenter på din (Android) tablet?

Google har lige sluppet et interessant program løs til Android. Det er gratis og hedder QuickOffice. Med QuickOffice kan man redigere Word, Excel og Powerpoint præsentationer på Android – på smartphones såvel som tablets.

quickofficeQuickOffice rummer ikke samtlige funktioner, som de fulde versioner af Microsoft Office pakken, men rigeligt til at langt de fleste “almindelige brugere” næppe vil savne funktioner, og alene det nemt og enkelt at kunne åbne og læse – endda redigere – i  Word dokumenter, Powerpoint præsentationer eller Excel regneark, er jo ret fantastisk.

Jeg har tidligere eksperimenteret med OfficeSuite Pro, som virkede okay til at læse dokumenter, men som jeg aldrig rigtigt har fået til at fungere godt nok at til bruge det til andet end skimme dokumenter, når det ikke kunne være anderledes.

Hvis du i øvrigt installerer (og sign’er ind) i QuickOffice inden for den næste uge (senest 26/9), så har Google lovet at give 10 Gb plads de næste 2 år på Google Drive – så selvom programmet ikke viser sig lige at være noget for dig, så er det i sig selv da nok motivation til at prøve det af.

Apple bruger? Hvis du ikke lige har en Android tablet, så fortvivl ikke, Google har også frigivet QuickOffice til iOS, så du kan bruge det på iPhones og iPads.

Find min Android

Der er fuld fart på tilføjelsen af features og nye egenskaber i smartphones, og nogle gange går det næsten så stærkt, at man ikke kan følge med. En af de seneste features, som jeg faldt over, er en lille indbygget (og lettere skjult) funktion i Android, som kan bruges til at finde telefonen, slette indholdet på den og få den til at ringe, hvis man har glemt hvor den er – det er gratis og det er indbygget i selve Android.

Må jeg præsentere: Android Device Mananger.

For at benytte funktionen skal du først aktivere den på din Android telefon (, tablet eller andet der kører android og har internet forbindelse). Det gør du på følgende vis:

  • Gå ind i “Settings“.
  • Vælg “Security“.
  • Find punktet “Device Administrators“, klik på det og aktiver det.

Nu er du klar til at bruge funktionen – Det gør man via websitet “Android Device Manager“. Når du åbner siden kommer du til en side der ligner følgende:

android-device-manager

 

Den blå prik på kortet viser hvor ens Android enhed er (såvidt Google ved).

På det hvide kort ser man…

  • Navnet på ens enhed (“Flemmings Gala…”), så hvis man har flere kan man kende dem fra hinanden.
  • En lille “drop down” hvor man kan se hvilke enheder, der har funktionen aktiveret (og som man har adgang til).
  • En lille pen, som giver mulighed for at navngive enhederne. En Samsung Galax S3 vil normalt blot hedde GT-I9300, når den dukker op første gang, da det er dens “tekniske model navn”.
  • En opdater knap, som forsøger at bekræfte at telefonen er, hvor kortet neden under viser.
  • I teksten under telefonen står noget om hvornår positionen seneste er opdateret samt usikkerheden på placeringen.
  • Endeligt er der to knapper – “Ring” og “Erase”. Ring får telefonen til at ringe højt, så du kan finde den, hvis den er forsvundet. Erase giver dig mulighed for at slette alt indhold på telefonen, hvis du har mistet den.

Hvilke Android enheder virker det med?

Funktionen skulle virke med alle Android versioner fra version 2.2 og nyere. I praksis burde det virke på alle aktuelle telefoner. Du kan se hvilken version af Android  din telefon kører ved at gå ind i “Settings“, “About Device” (nederst i listen) og på den side vil versionsnummeret så under “Android Version“.

Hvad skal der til førend den kan administeres med Android Device Manager?

Udover at du skal have en version af Android, der understøtter funktionen – og aktiveret den som beskrevet ovenfor, så skal du også være logget ind på telefonen med den Google konto, som du kigger på websitet med for at kunne se Android enheden.

Normalt er det ret enkelt – hvis du kan læse din Gmail på telefonen (/tablet’en), så vil du med samme mailadresse kunne se telefonen i Android Device Mananger.

Hvis du vil se hvilke konti, der er logget ind på telefonen, så kan du finde dem ved at gå til “Settings” og under overskriften “Accounts” finde punktet “Google”. Her vil den vise hvilken (eller hvilke) konto(/konti ), der er logget ind på telefonen.

 

 

Nikon: Husk lige manualen… nemt.

Hvis man har et Nikon dSLR kamera, så er det altid meget rart at have manualen med. Med de mængde af funktioner og indstillingsmuligheder, der findes i kamerarne (i øvrigt uanset om det er Nikon, Canon eller et andet mærke), så er det meget rart at have manualen med når man er ude at rejse.

nikon_manual_viewerProblemet med dette er så, at manualen er en lille mursten trykt på tyndt papir, så den er faktisk hverken nem eller praktisk at have med. Det har Nkon heldigvis en løsning på i form af en App til både Android og iOS (iPhone, iPad og iPod Touch) – den hedder Manual Viewer 2, og giver mulighed for at få en digital kopi af manualen på din smartphone eller tablet.

Første gang man starter programmet, vælger man sprog (engelsk, tysk, spansk og flere andre, men ikke lige dansk), og så får man mulighed for at downloade den eller de manualer, som man har brug for – og havde dem liggende uden det kræver en internetforbindelse at bruge den.

App’en er gratis og det er ligeledes gratis at hente de manualer, som man skal bruge.

(via photofocus.com).

Spil på Android

android_jelly_beanDer er sket rigtigt meget med Android, da det kodenavnet for versionen begyndte at hedde “Jelly Bean”. Fra at have et fokus på at levere en teknisk solid, men langt fra brugervenlig og elegant brugergrænseflade, fik Google flyttet fokus over på også at lave et lækkert design. Om det har været driveren, om det var udbredelsen af Android eller et helt andet forhold, der var årsagen, ved jeg ikke, men hvor det tidligere var undtagelsen at finde flotte og fantastiske spil til Android, er platformen i dag fuldt på højde med Apple’s iOS.

I denne post vil jeg gerne præsentere et par af de spil, som jeg har liggende på min telefon og tablet, som er gode eksempler på de spil, der der findes til Android platformen – i ingen særlig orden…

subway_surfersSubway Surfers er et dansk udviklet spil, og er et moderne “platform” spil. Fremfor at løbe sidelæns, løber man op (eller ind i skærmen). Man skal undgå forhindringer og samle forskellige bonuser op. Spillet er nemt og enkelt, men fantastisk underholdende. Jo længere man kommer, desto større fart på. De bonuser man samler sammen kan bruges til Hoverboards (svævende skateboards) eller alt muligt andet. Der er få regler, meget lidt at lære – og solid underholdning.

Subway Surfers er gratis. Der findes lidt reklamer i spillet, og der er mulighed for at købe bonuser og andet, så man kommer hurtigere frem gennem de forskellige levels  – ikke at det er nødvendigt :-)

candy_crush_sagaCandy Crush Saga er vist et af de mest populære spil for tiden. Det er en avanceret udgave af “3 på stribe spil”, som starter ret simpelt, men i takt med man kommer gennem de forskellige levels, bliver stadigt sværere og mere kompliceret.

Candy Crush Saga er gratis (og indeholder også reklamer, som Subway Surfers), men har nogle interessante måder, at forsøge at lokke penge ud brugerne. Man har 5 spil om dagen – og når man ikke gennemfører en bane, så koster det et liv – det får man først fornyet efter en halv times tid – med mindre man har lyst til at købe ekstra “liv”.

Ligeledes gælder, at der mellem nogle levels også er lagt “forhindringer” ind. Her kan du først passere når du har bestået 3 missioner (over 3 dage), når du har forbundet spillet til din Facebook profil – eller du betaler.

Reglerne i spillet er simple og egentlig er der ingen grund til at betale for noget, hvis bare man ikke bliver fanget og hele tiden skal have et til spil og et til og et til….

flow_freeNæste spil på listen af Flow Free. Der findes en hel serie af spil, hvor Flow Free blot er et af mange. Hvilket, der er “det origianle” og hvad der er kopier, ved jeg ikke, men grundlæggende går det ud på, at man skal forbinde nogle punkter på en plade med hinanden. I de simple udgaver, er reglen at de farvede punkter skal forbindes med en linje man tegner, og ingen linjer må krydse hinanden.

Pladerne er til at starte med simple 6×6 felter, men i takt med man løser de første mange opgaver, så vokser antallet af farvede punkter, der skal forbindes og ligeledes størrelsen af pladen man spiller på. Nogle flow spil er helt gratis, mens nogle rummer mulighed for at man kan købe pakker med ekstra baner.

great_little_wargameTilbage i action genren har vi som næste spil på listen Great Little Wargame. Det er et action-orienteret strategi spil, der mest af alt ligner et 3D animeret brædtspil i tegneserie-stil. Man starter med nogle få figurer, som skal indtage modstanderens base, og i takt med man kommer gennem levels, dukker der flere forskellige “karakterer” op og lidt flere forskellige missioner.

Det er ikke stor og kompliceret strategi, men et spil, der i den grad passer til en tablet. Det er tur-baseret og tegneserie stilen kombineret med lettere strategiske udfordringer, kan godt få timer til at forsvinde i Great Little Wargame.

quiz_battleSidste spil i denne post er Quiz Battle. Det kræver, at man har en at spille med, men det er ikke noget du behøver at bekymre dig om. Hvis der ikke lige er en bestemt, du vil spille mod, så matcher spillet dig automatisk op med en anden. Spillet er et twist over Trivial Pursiut spillet på en bane, hvor man bygger en slange fra start til slut på skift. I hver runde har man 5 forsøg på at forlænge slangen hvor hen man vil og når man er nået frem til mål, har den med flest point vundet. Man får tildelt 7 spørgsmål i hver runde i tilfældige genrer (Spillet har en særlig forkærlighed for at tildele mig spørgsmål i “Dansk Ballet”, “Finsk litteratur” og lignende), og de 5 bruger man i hver runde. Banen man spiller på har et par “bonus felter, hvor man kan redde sig 2x eller 3x point.

Er man til spil som Trivial Pursiut, så er Quiz Battle ret sikkert noget for dig, og du kan have ret mange spil kørende parallelt. Grund spillet er gratisk, men vil man have nogle alternative baner at spille på (hvis det lyder sjovt), så kan man købe sig til disse. Der er også reklamer efter hver runde, og en betaling kan sikkert købe en fri for disse. Quiz battle findes også til iOS, så har du venner med iPhone, iPod eller iPad, kan du også spille mod dem.

Dette var 5 af de spil, som ligger på min Nexus for tiden, men der sker rigtigt meget inden for spil til Android for tiden, så kig også forbi Google Play’s spil sektion, hvor der hele tiden dukker nye spændende ting op.

God Fornøjelse.