Tip: X-Apps på Android

Med en moderne smartphone ender man ofte med at have en masse apps installeret, som man kun bruger sjældent eller i perioder. Typiske eksempler på sådanne apps kunne f.eks. være “biospil“, som kun er aktuelt, når man er i biografen, og CPH Appen, som jeg kun har noget at bruge til, når jeg er i Københavns Lufthavn(e).

Selvom de fleste smartphones har rigeligt plads til at man ikke behøver at afinstallere dem for at få plads på telefonen, når man ikke bruger dem, så kan det dog godt være lidt træels i hverdagen, når de ligger i Apps oversigten, og det er der heldigvis en nem løsning på.

Jeg har ændret navnet på nogle af disse sjældent brugte apps, så der er “X-” foranstillet navnet – CPH Appen er således omdøbt til at hedde X-CPH og gemmer sig nu som noget af det sidste i listen af Apps på telefonen. Man kan eventuel bruge mere end blot X, hvis man har brug for flere “kategorier – X, Y og Z – så hvert bogstav har sin kategori af sjældent brugte Apps.

Jeg bruger Apex som Launcher på min Android telefon (og Google’s egen Launcher på min Nexus tablet), men dette tip burde virke på stort set alle Android telefoner og tablets omend den specifikke måde kan være lidt forskellig alt efter hvilken Android version og launcher man har.

For at omdøbe en App, gør man følgende find den app, der skal omdøbes og tryk – og hold ikonet nede. Så sendes du først til forsiden af telefonen (som om du ville lave en genvej), men øverst er der “uninstall” og “edit”. Mens du stadigt holder ikonet nede, træk det over på Edit og slip det, så kommer der en lille boks frem, hvor du kan ændre navnet.

Hvis du ikke kan få det til at virke, så findes der også en gratis app – App Name Editor (som jeg dog ikke har prøvet), som skulle kunne gøre det ret nemt.

Agent – Lille smart program til Android

Jeg har tidligere skrevet lidt om hvilke programmer, som jeg foreslår er de første man får installeret på sin Android telefon. Over de seneste par måneder, er der kommet et smart lille program til listen, så lad mig straks præsentere dette i håbet om andre også for glæde af det.

Agent

agentApp’en hedder Agent og består af 5 “agenter” som på hver deres måde kan en lille smart ting. Det er ikke alle agenterne jeg bruger, men dem man ikke ønsker at bruge kan blot slåes fra og så generer de i øvrigt ikke.

Sleep Agent er en af agenterne og et godt eksempel på hvad en agent kan. Sleep Agenten sætter man op og fortæller hvornår man plejer at gå i seng og stå op på hverdage og i weekender. Når man er i “sove intervallet” så slukker agenten automatisk for alle de lyde, der normal kommer fra ens telefon og man får nattero (Som udgangspunkt er alle indkommende opkald også lydløse, men man kan lave en liste over personer, som har lov at ringe – med lyd – selvom man er i “sove perioden”).

Meeting Agent er en anden, jeg bruger. Her kan den kigge på ens kalender (man vælger selv hvilken, hvis man har flere) og når man har møder, så går telefonen på lydløs, mens mødet står på (i følge kalenderen).

De øvrige agenter, som lige nu findes i App’en er:

  • Driving Agent, som aktiveres, når du kører, og som f.eks. automatisk kan sende SMS til dem, der ringer til dig om at du er bag ratttet og ikke kan snakke.
  • Parking Agent, som aktiveres, når du har kørt og stopper. Den kan så hjælpe dig med at huske hvor bilen er parkeret.
  • Battery Agent, som aktiveres hvis batteri niveauet går under et givent niveau og kan aktivere nogle forskellige tiltag for at spare på strømmen, der er tilbage (slukke bluetooth, wifi og lignende).

Alle agenterne har en håndfuld indstiller, der syntes at kunne nok til at kunne dække de fleste behov.

Agent er gratis og hentes fra Google Play. Udover Agent, så Egomotion, der står bag App’en også lavet Trigger, som kan bruges til at bygge dine egne agenter.

Med Google Kalenderen på ferie

Jeg har lige været på efterårsferie i Italien, hvor det blev til stop i Venedig, Firenze og Rom. I denne forbindelse forsøgte jeg som noget nyt at bruge et “nyt system” til at holde styr på de planlagte elementer af turen – boarding pass til fly, tog billetter, hotel vouchers og så videre.

Der findes naturligvis en masse websites, som meget gerne vil hjælpe med dette – TripIt, TripCase og mange andre, men jeg rejser hverken nok til at det har kunne betale sig at finde et website eller en app, som kunne bruges til formålet, eller fundet en, hvor det nemt og enkelt har lade mig få alle informationer ind og holdt styr på dem…. indtil nu.

Opbygning af overblikket

Som et nyt eksperiment prøvede jeg at benytte min helt almindelige Google kalender til formålet. Flyveturen blev lagt ind som et møde fra afgangstiden til den forventede landing, bookede tog billetter blev ligeledes lagt ind som aftaler på de dage (og i de tidspunkter) de var booket til og endeligt blev alle hotel overnatningerne lagt ind som “heldags begivenheder” på de dage de var booket.

Til nogle attraktioner var der også booket “skip the line” billetter over nettet hjemmefra, hvor man booker et besøg på et fast tidspunkt, og dermed kan springe en kilometer lang kø over. De blev også lagt ind som aftaler på de respektive tidspunkter.

Med dette arbejde på plads har man hurtigt et samlet overblik, og man har brugt noget man kender og skal ikke lære noget nyt.

Detaljerne

På hver enkelt aftale kopierede jeg typisk alle detaljer fra bekræftelsesmail direkte ind i “Description” feltet i de enkelte kalender aftaler. Disse indeholdt typisk detaljer om bookingen – om der var morgenmad med på hotellet, booking koder, plads reservationer i toget og andet, som man kunne træffe at få brug for.

Hvis der var en specifik adresse i forbindelse med aftalen brugte jeg “Where” feltet til denne. Hvis Google kan “forstå” adressen laver links til Google Maps, så det er nemt at finde og har man internetadgang, kan det også bruges til navigation til stedet.

I Google Kalenderen kan man på hver enkelt aftale vedhæfte dokumenter, og denne funktionalitet benyttede jeg til at vedhæfte billetter, vouchers, boardpasser eller hvad der nu var aktuelt for den enkelte aktivitet.

På farten

Uanset om man bruger Android eller iPhone, så er det muligt at synkronisere sin kalender til sin mobil og/eller sin tablet – og med synkroniseringen sikre, at man altid har den opdaterede version, uanset om man kigger på den fra en computer, retter i den på mobilen eller får overblik på tablet’en.

Hvis aftalerne blot er synkroniseret inden man tager afsted på ferien, så kræves der ikke internetadgang (hverken wifi eller mobildata) for at kunne se kalenderen og alt indhold i den.

Sharing is Caring

Givet man bruger Google Kalenderen, så er der en ekstra bonus feature – alle øvrige deltagere på rejsen, kan inviteres med til de møder/aftaler, som man laver, og dermed har de også en opdateret oversigt over hele ferien på deres enheder.

rome_bus

Lettere installation af Apps på Android

Hvis man har fået ny (android) telefon, og alle Apps ikke er kommet med over helt automatisk, så man lige vil have installeret dem, man måtte mangle  – eller hvis man har findet en liste over Apps man lige vil prøve, så er der mange, der gør det via Play Store på ens Android enhed, men hvis du har en computer i nærheden, er der faktisk en måde, der ofte er meget lettere.

I stedet for at finde apps frem via Play store på telefonen, så kan du også finde Play Store på web, og få installeret Apps på telefonen via den. Proceduren er ganske simpel:

  1. Gå til Play Store i din browser og sørg for at logge ind som samme bruger, som du bruger på Android enheden.
  2. Find den App, du vil installere og klik på knappen “Install”, så der åbner et lille overlay.
  3. Vælg den telefon, tablet eller anden Android enhed, som du ønsker at installere på er valgt i dropdown listen (hvis du kun har en enkelt android mobil, så er den sikkert den eneste).
  4. Klik “install” og efter få minutter (hvis telefonen har internetforbindelse), så installeres Appen på den android enhed du har valgt.

Du kan via ovenstående opskrift finde alle de apps, du måtte mangle og “skubbe” dem over på telefonen eller tablet’en – og hvis du vil have samme app installeret på både en telefon og tablet, så er det også nemmere bare at bruge webinterfacet til det fremfor at først at installere på telefonen og derefter installere på tableten.

Android fotos

I de fleste smartphones findes der et kamera, og disse er løbende blevet bedre og bedre. Dette til et punkt, hvor mange efterhånden ikke længere med bringer et (kompact) kamera, men blot “nøjes” med telefonens indbyggede kamera.

Her er en hurtig guide til det helt basale brug af kamera app’en, der er indbygget i Android.

Fokus

focusMan fokuserer billedet ved at klikke på skærmen, på det sted på billedet, hvor man ønsker at fokusere. Når kameraet har fundet fokus skifter den ligge “fokus” markering (“sigtekornet”) til grøn. Det er vist her til højre.

Hvis der ikke kan opnåes fokus bliver den typisk rød, og billedet bliver sjældent ret godt. Hvis dette er tilfældet, så gå lidt frem eller tilbage, så plejer det at hjælpe på det.

Hvordan “sigtekornet” ser ud, har skiftet lidt mellem de forskellige android versioner, så hvis det ikke præcist ligner den version her, så er det sikkert fordi du har en lidt anden version af Android – eller at producenten af telefonen har valgt at ændre på kamera app’en, så den er lidt anderledes.

Blitz

Mobilkameraer er stadigt bedst egnede til at tage fotos udendørs og gerne i fuldt solskin, men mange nyere mobiltelefoners kamera er dog blivet så gode efterhånden, at de også kan bruges andre steder.

auto_blitzGenerelt bør du sætte blitzen på “auto”, det er det symbol, der er vist her til venstre. Normalt har kamera funktionen kun tre tilstande – blitz fra, auto-blitz og blitz (tvungen) på.

På Auto-blitz tænder telefonen for blitzen, hvis den ikke tror på, at der kommer et ordenligt billede ud af det uden. I mange tilfælde kan det være værd at prøve manuelt at tvinge blitzen på, hvis man ikke er tilfreds med resultatet uden blitz.

Zoom

Smartphones har alle digitalt zoom indbygget. Hvis du ikke har mulighed for at flytte telefonen fysisk (ved at gå frem eller tilbage), så kan det til nød bruges. Zoom’et har dog en grim tendens til at forringe billedkvaliteten, så brug den med omtanke.

Man zoomer ind og ud ved at sætte to fingre på skærmen og køre dem fra hinanden (som om man “trækker” en del af billedet større), og og zoomer ud igen ved at køre fingrene sammen indtil man er tilbage på “1.0” zoom (svarende til ingen zoom).

Lokationsdata i billedet

En af de features, som findes i smartphones, som ikke findes i ret mange kameraer (for tiden), er en GPS modtager (og andre funktioner til at finde ud af præcist hvor telefonen er). Det bruger kamera app’en også, når du tager billeder, og som standard skrives lokationen (i form af GPS koordinater) ind som (usynlige) metadata i billedet.

Hvis du ikke er interesseret i at andre kan se disse data, så husk at finde funktionen, der kan slå det fra, når du tager billedet – eller fjern disse data inden du deler billedet med andre. På Google+ og Flickr er der en indstilling, hvor man kan vælge om lokationsdata skal vises eller ej.

Fra mobilen til pc og til nettet

Den mest normale måde at få billederne fra telefonen og videre ud i verden, var indledningsvist via USB. Når kablet tilsluttes telefonen (og en computer), så dukker telefonen typisk op som en “usb lagringsenhed“, og alle billederne ligger i en folder kaldet “DCIM”. Denne måde at arbejde med billederne minder meget, om den måde man (kan) tømme(r) de fleste digitale kameraer.

I de nyere version af Android, er Google+ kommet til og dets foto håndtering er løbende blevet udvidet og udbygget. Blandt de nyere smarte funktioner er blandt andet, at den automatisk (via Wifi og/eller mobildata) kan uploade billederne til Google+. Her ligger billederne, så du i første omgang kun selv kan se dem. Du kan fra Google+ downloade billederne enkeltvist, alle fra en given begivenhed eller blot dele dem med andre via Google+.

Hvis du bruger Dropbox, har denne også fået funktioner til at håndtere digitale fotos. Denne funktion slår du til inde i dropbox app’en, og denne sender lige som Google+ også billederne afsted til din dropbox konto. Udover at en kopi i første omgang gemmes på nettet, så synkroniseres billederne også til den eller de computere, hvor du har installeret Dropbox.

Man kan saktens benytte både Google+ og Dropbox billed backupen samtidigt. Det gør jeg, og med Google+ har jeg en nem måde, hvor billeder der lige skal deles eller vises til andre er tilgængelige, mens jeg bruger Dropbox’en til at få billederne nemt til min computer og derfra importerer dem videre ind i mit samlede billedarkiv.

Alternative Apps

Hvad du kan med kameraet i din Android telefon er naturligvis begrænset af de fysiske komponenter, som telefonen består af. Der findes til gengæld rigtigt mange apps, som tilbyder et alternativt design til måden kameraets funktioner præsenteres på, giver mulighed for at lægge filtre og andet på billederne.

Hvis du er interesseret i disse, så er det blot at gå på opdagelse i Play Butikken, hvor der findes hundredevis af både gratis og betalings foto-apps.