S&P Silent-100 CHZ

Vi har fået lavet nyt badeværelse og e af de ting, der har drillet lidt, er udluftningen. Der er monteret en “S&P Silent-100 CHZ” blæser i loftet. Den har kørt i døgndrift siden monteringen, men efter lidt søgning i google lød det til at det var en simpel justering, som skulle få den til at køre rigtigt.

Modellen vi har fået monteret er en vist en af de mest almindelige udluftere, men en af de små detaljer, der mangler i diverse vejledninger er hvordan man får fjernet front coveret.

Hvis du undrer dig over hvordan det gøres, så er det ganske enkelt. På den ene af siderne findes et lille rundt hul i coveret. Ved at stikke en lille pint ind i dette skubbes en lille plade ind mod blæseren og coveret kan let svinges ned (som en låge) og tages af.

På billedet ovenfor er coveret taget af – og den lille låse mekanisme er øverst i billedet lige over den store plastic pind.

Vejledningerne til “S&P Silent-100 CHZ” mener alle, at justeringer i forhold til luftfugtighed og tiden ventilatoren kører, skal indstilles via to justeringsskruer, men i vores model, var der ikke nogen skruer, men i stedet et panel af dip-switches (som den sorte plastic pind er egnet til at justere på).

Vejledningen nævnte ikke noget om disse switches, men efter længere tids søgning på nettet, så ser det ud til at man kan benytte vejlednigen til en S&P Silent-100 CHRZ, som blandt andet kan downloades fra Thermex til at finde ud af hvad de forskellige switches betyder og hvordan den indstilles korrekt.

 

 

Porto, Portugal

Vi rejste en lille gruppe afsted på en selv-arrangeret tur til Porto.

Vi fløj med Ryanair direkte fra CPH til Porto (som var den eneste direkte forbindelse). Begge veje afgik flyet som planlagt. Vi landede sent i Porto lufthavn og tog en taxa ind til byen. Det tog cirka 10 minutter.

Vi var indkvarteret i en stor lejlighed, der passede til gruppens størrelse. Den lå i kort afstand fra centrum på nord siden af floden. Lejligheden var fundet via AirBNB, men var en udlejningslejlighed, der aldrig boede nogen i.

Vi lejlede en Ford Galaxy, og kørte rundt i 2 dage. Specielt mod nord findes der nogle fantastiske naturparker og interessante steder at udforske.

Byen Porto

Porto er ikke nogen stor by, og har man tid nok, så kan man saktens gå rundt og se alt, hvad der er værd at se. På den ene siden af floden Douro er en gammel by med maser af små snævre gader og masser af liv. På den anden side ligger portvins husene, der er i dag blot er turistfælder, der fortæller om portvinens historie og produktion, men hvor de egentlige portvins huse for længe siden er flyttet ud til vinmarkerne uden for Porto.

De fleste portvins huses fortælling om portvin er cirka den samme grundlæggende produktion ofte krydtet med lidt familie historie om det enkelte portvinshus. Det ligner meget hinanden, så hvilket portvins hus man besøger (i Porto by) er nogen lunde lige meget. Har man ikke smagt portvin nok efter et enkelt besøg, så findes der i øvrigt masser af barer, som tilbyder portvinssmagninger.

Et andet sjovt sted at besøge – specielt hvis man har læset Harry Potter bøgerne – er boghandlen Libraria Lello. Den åbnede tilbage i 1906 og er en speciel oplevelse – så speciel, at man betaler entre for at komme ind og se den.

Der har siden 1872 kørt sporvogne i Porto – og det gør der stadigt. Der er et par router og der benyttes stadigt gamle sporvogne (ikke noget moderne letbane her). Der er tre ruter og det er vist mest for hyggens og turisternes skyld de kører. Man bør dog ikke snyde sig selv for en tur, for det er meget hyggeligt. Billetter købes ombord og er ikke specielt dyre.

Er man til udsigt og ikke højdeskræk, så er en tur op (under) Arrábida broen også et besøg værd. Broen er en nyere motorvejsbro, som ligger mellem Porto og Douro flodens udløb i Atlanterhavet (stadigt til at gå til fra byen). Man går i en mindre gruppe op og har fået sikkerhedsudstyr på, så det virker fuldt forsvarligt. Turen der op er ad traper og gang, så er man vandt til at gå på trapper er der ikke noget fysisk krævende i turen op. Man ender midt over floden (lige under motorvejen, men den høres næsten ikke), hvor der er udsigt ind over Porto by og et kig endnu læggere ind i landet hvor vinmarkerne ligger. Kigger man væk fra Porto har man udsigt over Atlanterhavet. Vores guide var studerende var det lokale universitet, som kunne udpege mange af de lokale seværdigheder.

Mad og drikke

I Porto bør man smage en Francesinha. Det er en portugisisk sandwhich, som er overhældt med smeltet ost. Det er et meget solidt og tungt måltid, og mange har sikkert kun mod på at prøve det en enkelt gang

En anden naturlig klassisker er Vinho verde (“Grøn vin”). Det er unge, friske vine fra Minho området, der ikke er lavet til at blive lagret. Specielt på en varm dag, er dette en forfriskende drik.

Montenegro

Vi var på ferie i Montenegro i Juni 2017. Vi rejste med Apollo, som havde det som en af sine nyere destinationer for færdige pakkerejser. Turen startede i Københavns lufthavm til Podgorica – hovedstaden i Montenegro – med Montenegro Airlines. Fra Podgorica kørte vi direkte videre til byen Budva, som ligger ud til Adriaterhavet over for Italien, og havde byen som base hele ugen.

Budva – byen vi boede i – er en mindre by, hvis hovedbeskræftigelse er fokuseret omkring turisme. Der kommer mange turister – fra Øst- og vesteuropa – og der er et større udvalg af hoteller og restauranter samt forskellige former for handel og underholdning målrettet turister.

Der er i Budva også en fin gammel by i stil med dem, man kan finde i Italien, på Malta og andre steder omkring Middelhavet. Den er pakket inde i en tyk borgmur og der findes kun ganske få biler. Der er både offentlige og private strande. De offentlige er ofte ret tæt pakket og hvad man skal bruge, skal man selv medbringe. De private strande ligger typisk sammen med en bar, cafe eller restaurant og for et par Euro lejer man typisk en solseng, parasol eller andet udstyr.

Om at komme rundt…

Der findes to i Montenegro, men der er kun 4 linjer som i alt dækker 250 km. I praksis så er det bus-ruter man skal benytte, hvis man skal rundt med offentlig transport.

Vi lejede bil et par dage. Vi gik gennem Apollo, der havde kontakt til en lokal udlejer. Bilen var fint, prisen var i bund og trafikken var rimeligt overskuelig. Det største problem var primært, at de fortrækker (store) rundkørsler fremfor trafiklys. Hvis man er vandt til at køre i større danske byer, så bør det ikke være noget problem at køre i Montenegro. Vi brugte Copilot til Android til at finde rundt og navigere.

Hvad man kan se…

I lighed med Budvar, hvor vi havde base, findes byen Kotor. Den er et foretrukket mål for mange krydstogt skibe, der sejler i området. Her kan man opleve en gammelby, der med næsten middelalder stemning rummer masser af se – knapt så meget, hvis der er mange skibe i havnen. Der er masser af restauranter og shopping lige uden for den gamle by, så en dag kan til bringes her uden alt for meget søgen efter gøre mål.

I Montenegro er store dele af landet også udlagt til national parker. En af dem rummer blandt andet verdens næst største Canyon – Tara River Canyon, der kun overgået af Grand Canyon.

Har man lejet en bil er en af mulighederne også at besøge nabolandene. Det gjorde vi. Det blev til en dagstur ind i Albanien. At krydse grænsen to lidt tid på grund af kø, men var som sådan problemfrit. Vejene er i en dårligere stand end montenegro, så man skal absolut holde så på de større veje. De har egen valuta, og man skal ikke forvente at kune bruge credit cards med samme lethed, som i Montenegro. De fleste steder kan man betale med Euro, men kursen svinger meget – og sjældent i ens favør – og byttepenge er altid de lokale albanske.

Hvis man er fan af Game of Thornes tv-serien, så er et besøg i Dubrovnik, Kroatien, oplagt, da en del af serien er optaget her.

Spise…

Køkkenet i Montenegro er typisk øst europæisk. Mange ting er friture stegt og der kan være langt mellem friske grøntsager. Der er ikke så mange fancy restauranter, men god rustik mad kan saktens findes – ligesom der findes et rigt udvalg af fastfood i form af burgere, pizza og lignende.

Hvis du vil vide mere…