AutoSync fra Garmin Connect til Endomondo

Så har Endomondo lanceret en smart feature – Garmin Connect integration.

Garmin har et styke tid været igang med at opdatere og lavet lidt om på deres “Garmin Connect”. Hvor de er på vej hen ved jeg ikke helt, men blandt andet er en af retningerne, at de er ved at blive til en “data hub”, hvor alle dine data fra Garmin enheder samles – og ikke mindst hvor de stadigt kan udveksles med andre online tjenester, hvis det er det, som du ønsker.

endomondoJeg har altid uploadet til Garmin Connect og til Endomondo parallelt – Connect fordi det viser flere data end Endomondo gør og Endomondo fordi de sociale features gør det værd at bruge. Hidtil har jeg skulle uploade parallelt til først det ene sted, så det andet sted.

I forbindelse med en tidligere opdatering af Garmin Connnect dukkede Garmin Express op, som er et lille program, der automatisk kan poppe op, når din Garmin enhed tilsluttes computeren (Mac eller PC) og som automatisk kan uploade aktiviteter fra enheden til Connect – ikke længere noget med manuelle uploads via browseren.

Med den nye integration, som Endomondo lancerede i dag, så kan Connect nu selv skubbe de aktivieter, der importeres til Connect videre til Endomondo, så de selv dukker op der. Strava har haft denne feature et stykke tid – og du kan tilsyneladende tilslutte flere forskellige online tjenester (for eksempel både Strava og Endomondo) og få aktivieterne skubbet til alle de steder, der understøtter Garmin Connect sync.

Integrationen skal blot sættes op en gang for alle under settings -> connect. Det tager under et minut – du vælger “Click to connect your account”, sendes forbi Garmin Connect, hvor du skal godkende at Endomondo får adgang til dine data og så sendes du tilbage til Endomondo. Når det er sat op, skulle det gerne se således ud:

Screen Shot 2014-09-22 at 21.17.44

Sync fra Garmin Connect til de tilknyttede tjenester plejer typisk at ske i løbet af få sekunder omend Garmin officielt lover i løbet af et par minutter.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.