Garmin Edge på forlænget sommertid

Min Garmin Edge 800 har drillet de seneste par dage. Den blev ikke automatisk klar over at sommertiden var slut og insisterede derfor på at vise, at tiden var en time senere end det faktisk var.

Man kunne tro, at det var fordi, at jeg havde glemt at stille den om efter tiden nu var skiftet til vintertid, men det er faktisk ikke tilfældet. Sagen er den, at den mulighed findes ikke i en Garmin Edge 800. Måden den finder ud af hvad klokken er, er ved at modtage tiden via GPS signalet  samt ud fra GPS-positionen vide hvilken tids zone man er – og så ud fra dette altid vil kunne vise den rigtige tid.

Når det så ikke lige virker, så er det fordi det Time Zone Map, der ligger i Edge’en trænger til at blive opdateret, for ud over at indeholde oplysninger om hvor de forskellige tids zoner er rent geografisk, så indeholder det også oplysninger om hvornår sommertid starter og slutter.

For at fikse problemet startede jeg med at opdatere softwaren i min Edge til seneste versiom (jeg tilsyneladende en version bag ud) via Garmins WebUpdater. Det havde desværre ikke den ønskede effekt, for selvom der var rettet nogle ting, så var Time Zone Map’et ikke en af dem.

garmin-expressEfter lidt mere søgen i Google lykkedes det dog at finde ud af, at Garmin også har fået nget de kalder Garmin Express, og selvom det i første omgang lød som noget, der mest var til at opdatere GPS-enheder til biler, så viste det sig faktisk, at det præcis var dette program, der også kunne opdage at Time Zone Map’et trængte til at blive opdateret og fik det klaret.

I øvrigt, hvis du bruger en Garmin Edge (eller lignende) sammen med et website, som Garmin Connect, Endomondo eller Strava, så er der også kommet en opdatering af Garmin Communicator pluginen fornyligt.

Digital afpresning

Udover alle de fantastiske ting, som vi efterhånden har lært at bruge computere til, så er der også altid fulgt en bagside med. Udover “de gode” programmer, som vi selv opsøger og benytter, så har der også fra computernes tidligste barndom også eksisteret “onde ting” i form af vira, orme og andre uønskede ting.

I gennem de seneste par år har der – specielt på Windows platformen – været et våben kapløb, hvor anti-virus programmerne kæmpede en kamp for at holde sig et skridt foran (når det går godt) de seneste vira, der rammer nettet. I de fleste tilfælde har det heldigvis overvejende været en kamp, som den mellem graffiti malere og myndighederne – og hvor den reele skade som oftest var minimal, hvis blot den blev behandlet med den rette digitale medicin.

Det har dog på det seneste ændret sig, da der er kommet en ny virus på banen, der er langt værere end noget tidligere  – og som desværre nok vil vise sig at være forløber for hvad der venter fremover. Denne nye virus hedder CryptoLocker.

Alvor bag truslerne…

I sin spredning ligner CryptoLocker tidligere vira, men der hvor den er anderledes, er i den skade den laver. Spredningen sker typisk via email attachments hæftet på spam-mails – det har det dog med at ændre sig, i takt med at mail-spam filtrene lærer at fange den slags mails.

Når ens computer inficeres med CryptoLocker, så leder virusen systematisk efter alle billeder, dokumenter og andre personlige filer, som man har liggende på maskinen. De ting den finder krypteres (med moderne og stærk kryptering), og nøglen der skal bruges for at kunne dekryptere tingene sendes til en server på nettet og slettes lokalt.

SkraldespandNår dette er sket, præsenteres ofret for en skærm, hvor man har 72 timer til at købe sine data tilbage, sker det ikke inden for de 72 timer, slettes nøglen, der skal bruges til at genskabe filerne igen og de krypterede data/filer er i praksis for evigt tabt.

Hvor nogle tidligere vira har truet med at slette ens harddisk eller “FBI” fortæller at man har gjort noget forkert, men kan betale en bøde online, så er der med CryptoLocker en helt ny alvor bag truslen, og der er – rent teknisk – tilsyneladende ikke noget, som et anti-virus program kan gøre, for gendanne, genskabe eller reetablere de data, som CryptoLocker har taget som gidsel.

At CryptoLocker virker effektivt er der i øvrigt flere historier på nettet, der syntes at bekræfte. Den mest anvendte måde at betale løsesummeren er via noget, der hedder “MoneyPak” – og som der flere steder lige frem skulle være udsolgt, da der har været så stor efterspørgsel efter dem.

Hvad kan man gøre?

Hvis du ikke vil risiskere at blive afpresningsoffer for CryptoLocker, så er der nogle ting, som du kan gøre, for at forhindre det – eller minimere skaderne, hvis det sker. Her er nogle forslag:

  • Indtil videre er det kun Windows maskiner, der rammes, så kører du Mac eller Linux, så kan den (endnu ikke ramme dig).
  • Sørg for at have en off-line backup af dine data – altså på en disk eller i “skyen” (f.eks. Carbonite), som IKKE er tilsluttet maskinen, da CryptoLocker kigger på alle diske den kan se for at finde data, den kan tage som gidsel.
  • Lad være med at klikke på links i email (lad være med at blive offer for phishing). Hvis du får mail fra Skat, din bank eller andre, der beder dig gøre noget, så åben selv en browser og gå til deres website og find det, som de vil have dig til.
  • Åben ikke vedsendte filer i mails, hvis det ikke er noget, som du på forhånd har aftalt med afsenderen, at du skulle modtage.
  • Sørg for at holde din maskine opdateret med seneste udgave af alle programmer. Secunia PSI er et godt værktøj til at hjælpe med dette.
  • Lad være med at installere noget på din computer, som du ikke selv har opsøgt. Når man besøger en side, der fortæller, at du mangler en plugin for at kunne se siden, så find selv den plugin fremfor at lade en tilfældig side på nettet installere noget du ikke ved hvad er på din maskine.

Skulle du alligevel blive ramt – og ikke har backup, så virker det indtil videre til, at der ikke er meget andet at gøre, end betale de US$300, som de kriminelle bag CryptoLocker kræver af dig – og så håbe, at du får adgang til dine data igen.

Hvis du vil vide mere…

Døgn tilpassede farver på computeren

Hvis du bruger din computer sidst på aftenen, hvor det er mørkt omkring dig, så har du sikkert bemærket, at der nærmest kommer en lys eksplosion ud af skærmen. Nogle påstå også, at det at side og stirre ind i en stærkt lysende skærm ligefrem har en generende effekt på ens evne til at falde i søvn. Om det faktisk er tilfældet eller ej ved jeg ikke, men jeg ved til gengæld, at efter jeg faldt over F.Lux for et par år siden, så er det blevet noget mere behageligt at benytte computeren.

flux-icon-sm

F.Lux er et lille program, der kører i baggrunden af din maskine – og som startes automatisk, når min maskine starter. Det er sat op, så det ved hvor maskinen står (i den fysiske verden) og bruger denne information til at vide hvornår det er sol op- og nedgang.

Med udgangspunkt i døgnrytmen, justerer F.Lux løbende gennem døgnet farvetemperaturen, så den “passer” til den aktuelle tid på døgnet. Effekten af dette er mest synlig, hvis man har en ren hvid flade. Når det er midt på dagen, så den virke meget kold (næsten med et blåligt skærk), mens den i takt med tusmørket og aftenens komme bliver mere og mere varm (rødlig) – og så omvendt igen når det bliver morgen/dag.

Jeg har valgt at køre med “standard” indstillingerne i F.Lux (Halogen), men der findes mulighed for at man kan indstille hvor stor effekt F.Lux justerer farverne med, og også lige slå den fra en time, hvis det er det, man ønsker.

F.Lux er gratis, så der er nærmest ingen grund til ikke at prøve det – og det findes i øvrigt både til Mac, Windows og Linux.

Det er ikke for alle…

Hvis “ægte” farve gengivelse er vigtig for dig – f.eks. hvis du farvejusterer billeder, laver (web)design arbejde eller lignende, så skal du næppe have F.Lux kørende. Her vil programmet naturligvis i kraft af sit virke, være direkte generende, men i alle andre tilfælde, hvor korrekt farvegengivelse er af mindre betydning end en behagelig oplevelse for øjenene, der kan jeg kun anbefale F.Lux.

Firefox, Java og NemID

java-logo-smallI sidste uge opstod der et interessant problem – Oracle, der står bag Java fri gav en sikkerhedsopdatering med 51 opdateringer, hvoraf de 50 af dem angiveligt kunne udnyttes “remote” – dvs. det krævede ikke end gang, at den, der ville misbruge sikkerhedshullet havde fysisk adgang til maskinen, men blot at de kunne lokke en bruger til at besøge en (web)side, der fik lov at køre lidt java-kode, som udnyttede hullet.

Lang de fleste skyndte sig forhåbentlig at opdatere, men specielt i Danmark, hvor vi har “nemID” var der desværre et problem – NemID virkede  ikke med den opdaterede version af Java, og man fik så valget mellem at blive afskåret fra netbank, e-boks og digital adgang til det offentlige danmark eller en sikkerhedsopdateret maskine.

firefox-logo_smallHvis du benytter Firefox browseren, så har udviklerne bag den i øvrigt også erkendt, at Java har givet anledning til mange sikkerhedsproblemer, og fra og med version 24 (den i skrivende stund aktuelle version) begynder de at blokere for Java, og kræve brugeren godkender brugen af Java – hver eneste gang.

Selvom det ud fra et sikkerhedssynspunkt er en god ide at blokere/advare om Java, så er det ikke noget, der fremmer “brugervenligheden”, for dem, der benytter firefox, at de nu hver eneste gang de vil i netbank eller benytte andre steder, der kræver nemID nu skal konfronteres med en sikkerhedsadvarsel.

Er du en af dem, så tag det roligt. Det er er som sådan ikke (pludseligt) blevet mere usikkert at benytte Java, end det tidligere var – Firefox har blot besluttet at skærpe advarslerne mod Java generelt.

Det aktuelle problem med NemID blev heldigvis løst i lørdags, så man kunne opdatere sin maskine uden at miste adgangen til NemID.  NemID da også lovet – for et svimlende beløb – at lave et teknologi skift, så de fremover ikke er afhængig af Java (og nemID begynder at virke på tablets, mobiltelefoner og andre steder, hvor Java ikke findes/virker.

Hvis du vil checke at du har den seneste version af Java, så kan du gøre det på http://java.com/verify.

Skift af stift i indbygget halogenspot


Vi har rundt omkring i huset et par halgoenspots af den indbyggede typpe – i lofter, i køkken og i badeværelset. Det er håndværkere, der har installeret dem alle og vi fik ikke lige nogen vejledning i hvad man egentlig gør, når halgoen stiften (“pæren springer”) skal skiftes.01_spot Det er heldigvis ikke ret svært, så her er lige en lille guide.


For at skifte den skal man bruge:

  • En lille skruetrækker
  • En ny halgoen stift
  • En klud eller lignende til at holde på den nye stift.
  • … og eventuelt en lille tang

Find skruetrækkeren…

02_skruetraekker

Halgoen spottet har en glasplade foran halgoen stiften, og den holdes på plads af en metal ramme, der er klikket på plads og holdes fast af 2 ben. Find derfor først en skruetrække i stil med denne og lirk den ind mellem den yder ramme og metalrammen der holder glasset på plads. Man kan sikkert også bruge noget andet – hovedsagen er at det kan klemmes ind i mellemrumet og få fat, så man kan trække metal rammen fri, hvor den holdes på plads.

03_spot_open

Herunder kan du se, hvorledes rammen er kommet fri i den ene side, og når den først er fri som vist herunder, er det ingen sag lige at få den fri i den modsatte side. Så kan rammen og glaspladen løftes fri og lægges til side.

04_cover_fri

 

Selve halgoen stiften er trykket lige ind i “fatningen”. Check at der er slukket for strømmen og brug eventuelt skruetrækker en at pille den gamle halogen stift ud. Find så den nye stift frem. Man bør ikke røre ved stiften med fingrene, så jeg plejer at finde en gammel klud, et ærme af en t-shirt eller andet, som kan bruges til at holde på den nye stift med.

Jeg plejer også at bruge en lille tang i forbindelse med montagen. Det er mest fordi, at det det virker nemmere at styre stiften på plads, når ens hænder ikke gør at man ikke kan se hvad man laver. Mit “ny stift montage kit” kan ses herunder:

05_ny_paere2

At lirke den nye stift på plads kan være lidt tricky – mest fordi det ofte ikke er nemt at se hvad man laver og fordi man ofte ender i underlige arbejdsstillinger, når man skal have den nye stift ind. Når den er skubbet på plads, tændes strømmen lige, så det checkes, at den nye stift virker – og efterfølgende kan glasset og metalrammen klikkes på plads igen.