Spil på Android

android_jelly_beanDer er sket rigtigt meget med Android, da det kodenavnet for versionen begyndte at hedde “Jelly Bean”. Fra at have et fokus på at levere en teknisk solid, men langt fra brugervenlig og elegant brugergrænseflade, fik Google flyttet fokus over på også at lave et lækkert design. Om det har været driveren, om det var udbredelsen af Android eller et helt andet forhold, der var årsagen, ved jeg ikke, men hvor det tidligere var undtagelsen at finde flotte og fantastiske spil til Android, er platformen i dag fuldt på højde med Apple’s iOS.

I denne post vil jeg gerne præsentere et par af de spil, som jeg har liggende på min telefon og tablet, som er gode eksempler på de spil, der der findes til Android platformen - i ingen særlig orden…

**subway_surfersSubway Surfers** er et dansk udviklet spil, og er et moderne “platform” spil. Fremfor at løbe sidelæns, løber man op (eller ind i skærmen). Man skal undgå forhindringer og samle forskellige bonuser op. Spillet er nemt og enkelt, men fantastisk underholdende. Jo længere man kommer, desto større fart på. De bonuser man samler sammen kan bruges til Hoverboards (svævende skateboards) eller alt muligt andet. Der er få regler, meget lidt at lære - og solid underholdning.

Subway Surfers er gratis. Der findes lidt reklamer i spillet, og der er mulighed for at købe bonuser og andet, så man kommer hurtigere frem gennem de forskellige levels  - ikke at det er nødvendigt :-)

**candy_crush_sagaCandy Crush Saga** er vist et af de mest populære spil for tiden. Det er en avanceret udgave af “3 på stribe spil”, som starter ret simpelt, men i takt med man kommer gennem de forskellige levels, bliver stadigt sværere og mere kompliceret.

Candy Crush Saga er gratis (og indeholder også reklamer, som Subway Surfers), men har nogle interessante måder, at forsøge at lokke penge ud brugerne. Man har 5 spil om dagen - og når man ikke gennemfører en bane, så koster det et liv - det får man først fornyet efter en halv times tid - med mindre man har lyst til at købe ekstra “liv”.

Ligeledes gælder, at der mellem nogle levels også er lagt “forhindringer” ind. Her kan du først passere når du har bestået 3 missioner (over 3 dage), når du har forbundet spillet til din Facebook profil - eller du betaler.

Reglerne i spillet er simple og egentlig er der ingen grund til at betale for noget, hvis bare man ikke bliver fanget og hele tiden skal have et til spil og et til og et til….

flow_freeNæste spil på listen af Flow Free. Der findes en hel serie af spil, hvor Flow Free blot er et af mange. Hvilket, der er “det origianle” og hvad der er kopier, ved jeg ikke, men grundlæggende går det ud på, at man skal forbinde nogle punkter på en plade med hinanden. I de simple udgaver, er reglen at de farvede punkter skal forbindes med en linje man tegner, og ingen linjer må krydse hinanden.

Pladerne er til at starte med simple 6x6 felter, men i takt med man løser de første mange opgaver, så vokser antallet af farvede punkter, der skal forbindes og ligeledes størrelsen af pladen man spiller på. Nogle flow spil er helt gratis, mens nogle rummer mulighed for at man kan købe pakker med ekstra baner.

great_little_wargameTilbage i action genren har vi som næste spil på listen Great Little Wargame. Det er et action-orienteret strategi spil, der mest af alt ligner et 3D animeret brædtspil i tegneserie-stil. Man starter med nogle få figurer, som skal indtage modstanderens base, og i takt med man kommer gennem levels, dukker der flere forskellige “karakterer” op og lidt flere forskellige missioner.

Det er ikke stor og kompliceret strategi, men et spil, der i den grad passer til en tablet. Det er tur-baseret og tegneserie stilen kombineret med lettere strategiske udfordringer, kan godt få timer til at forsvinde i Great Little Wargame.

quiz_battleSidste spil i denne post er Quiz Battle. Det kræver, at man har en at spille med, men det er ikke noget du behøver at bekymre dig om. Hvis der ikke lige er en bestemt, du vil spille mod, så matcher spillet dig automatisk op med en anden. Spillet er et twist over Trivial Pursiut spillet på en bane, hvor man bygger en slange fra start til slut på skift. I hver runde har man 5 forsøg på at forlænge slangen hvor hen man vil og når man er nået frem til mål, har den med flest point vundet. Man får tildelt 7 spørgsmål i hver runde i tilfældige genrer (Spillet har en særlig forkærlighed for at tildele mig spørgsmål i “Dansk Ballet”, “Finsk litteratur” og lignende), og de 5 bruger man i hver runde. Banen man spiller på har et par “bonus felter, hvor man kan redde sig 2x eller 3x point.

Er man til spil som Trivial Pursiut, så er Quiz Battle ret sikkert noget for dig, og du kan have ret mange spil kørende parallelt. Grund spillet er gratisk, men vil man have nogle alternative baner at spille på (hvis det lyder sjovt), så kan man købe sig til disse. Der er også reklamer efter hver runde, og en betaling kan sikkert købe en fri for disse. Quiz battle findes også til iOS, så har du venner med iPhone, iPod eller iPad, kan du også spille mod dem.

Dette var 5 af de spil, som ligger på min Nexus for tiden, men der sker rigtigt meget inden for spil til Android for tiden, så kig også forbi Google Play’s spil sektion, hvor der hele tiden dukker nye spændende ting op.

God Fornøjelse.

comments powered by Disqus