Lidt flere Android Apps

Udover de første apps på Android, så findes der efterhånden et rigeligt udvalg af Apps, som saktens kan matche dem man finder til iOS (altså iPhone & co.). Man kan finde mange gratis apps til Android, men som på iOS, så stiger kvaliteten ofte betragteligt, hvis man bruger et par kroner på at købe en “premium” udgave.

Hvis du er kommet godt i gang med de første Apps, så er her lige et par ekstra App anbefalinger.

calendarHvis du ikke har den nyeste version af Android, så find Calendar (fra Google) i Google Play. Det er (ret sandsynligt) en nyere version, som både ser bedre ud og virker bedre end den, der fulgte med de tidligere android versioner. Du skal måske rode lidt i nogle indstillinger (på den gamle version af kalenderen), hvis du skal undgå dobbelt varsler for alle møder og andet i kalenderen, men det er absolut besværet værd (specielt den opdaterede kalender widget er noget bedre).

Jeg bruger Dropbox, og har alt fra “Documents” fra min Mac (det der på Windows’ er My Documents) liggende i dropbox, så har jeg både en backup og adgang til det over alt – og med Dropbox til Android får jeg adgang til alt – så snart jeg blot har internet forbindelse fra telefonen eller tablet’en. Dropbox har også foto sync, så alle billeder, der tages af telefonen eller tablet’en automatisk uploades til Dropbox (med Hazel kan på Mac man så lave en regel, der tager alle nye billeder og tilføjer dem automatisk til iPhoto eller Aperture).

Jeg har tidligere skrevet om LastPass, og Lastpass’ Android App er naturligvis altid installeret på min telefon og tablet, så jeg har en chance for at finde de passwords, jeg måtte have brug for.

weatherundergroundFor hvad angår vejret DMI har en fin lille App – DMI Vejr, som fungerer udemærket på Android telefoner. Den nuværende version er dog ubeskrivelig uegnet til Tablets, og egner sig heller ikke til brug, når man er på ferie. Her bruger jeg Weather Underground, som virker ret godt uanset hvor man er.

mx_player

Hvis man har tænkt sig at afspille video, så fungerer “Gallery”, der følger med Android rimeligt fornuftigt, men jeg foretrækker nu MX Player. Den husker hvor langt man er kommet, kan afspille flere formater og har genrelt alle de features indbygget, som man kan ønske sig af en video afspiller. Den gratis version af MX Player har lidt reklamer i sig, men er man træt af disse, kan man købe en MX Player Pro, som er reklamefri.

For hvad angår Widgets, er jeg blevet ret glad for One More Clock – specielt med Chrome Rings Temaet (se screenshot her). Det er en lille widget, der erstatter uret og vejret (og som viser vejr, ur og hvor meget af batteriet, der er tilbage). One More Clcck findes også i en betalingsudgave, der støtter udvikleren med et par kroner.

any_doSom et sidste tip har jeg også to konkurrende todo lister installeret – Wunderlist og Any.do. WunderList findes til næsten hvilken som helst platform og er en simpel todo-liste, der kan hvad man har brug for og som sørger for at synkronisere alle opdateringer, så man altid kigger på samme liste – uanset om man er på web, telefon eller tablet. Any.do har jeg ikke helt haft samme held med for hvad angår synkronisering (selvom det burde virke). Den har til gengæld en fantastisk enkelt og flot design. Den forsøger tillige at lave en leg/et spil ud af at få klaret sin todo liste og hvor banalt det end lyder, så virker det faktisk meget godt.

Det var vist anbefalinger nok for denne gang. Næste gang kommer det sandsynligvis til at handle om spil.

Aprilsnar

Det er den dag på året igen, og hermed følger en oversigt over diverse “nyheder” (opdateres løbende):