Android: De første apps

Jeg har “root’et” min Android telefon, så jeg selv kan opdatere den software, der ligger på den. Alle de producenter, der laver Android telefoner (med Google’s Nexus linje som en af de få undtagelser), er som oftest fyldt med alt muligt skrammel, som man næppe ønsker, og opdateres typisk længe efter, der er kommet nye android versioner fra Google.

Uanset om det er min egen telefon, der reinstalleres eller jeg hjælper andre i gang med Android, så er de første 4-5 apps, der kommer på telefonen som oftest altid de samme. Her er min liste over ganske uundværlige apps på Android:

3gwatchdog3G Watchdog: programmet er en lille utility, der ligger i baggrunden og holder øje med hvor meget mobildata, der bruges. Jeg kender ikke rigtigt nogen, der foralvor har nogen ide om hvor meget mobildata de egentlig bruger, og dette program giver hurtigt en ide om hvor meget man bruger om dagen, om ugen eller om måneden. Det kan derfor hurtigt give en ide om den “datapakke” man har i sit abonnement passer til ens forbrug – hvis man har en 5Gb pakke, men reelt kun bruger 200-300 Mb om måneden, så har de 4.5 gb næppe den store værdi.

smartwifitogglerSmart Wifi Toggler: Programmet holder øje med hvilke mobilmaster, som er i nærheden, når du er tilsluttet wifi, og bruger disse oplysninger, til at slukke for wifi-forbindelsen, når du ikke er i nærheden af wifi-netværk, som du tidligere har været tilsluttet. Hvis man kommer et sted, hvor man ikke tidligere har været tilsluttet wifi, skal man manuelt lige tænde wifi-forbindelsen første gang og forbinde sig til wifi-netværket, og så lærer programmet, at her bruger man også wifi.

Pointen med dette program er, at det koster en del størm, når wifi er tændt og telefonen periodisk scanner efter wifi-netværk, og ved at holde wifi-slukket de steder, hvor der ikke findes wifi-netværk, som man har adgang til, skulle telefonen kunne holde strøm noget længere.

smsbackupplussms backup+: Programmet er et man installerer, sætter op og så som oftest glemmer alt om det. Det ligger i baggrunden og holder øje med alle SMS’er man sender og modtager, og laver en backup af disse til en folder i Gmail.

Det betyder, at hvis man en gang har brug for noget, som man har sendt eller modtaget i en SMS, så er det nemt og enkelt, at logge ind i Gmail og søge det frem (enten ved en generel søgning eller specifikt i den SMS-mappe, som programmet laver i Gmail, når man installerer det).

calltrackCall Track: Dette er lidt i samme genre som SMS Backup+, her handler det blot om opkald. Jeg plejer at starte med at lave en kalder kaldet “mobil opkald” i den Google Kalender, som telefonen er forbundet til. Der efter installeres programmet og opsættes, når programmet er installeret og opsat, så sørger det for at indsætte alle ind- og udgående opkald i den valgte Google Kalender.

For personer, der findes i dine kontaktpersoner, logger den dem med navn, mens ukendte  numre blot logges med det telefonnummer, som de ringede fra.

Det betyder, at hvis du har brug for at se hvem, der har ringet til dig – eller du har ringet til hvornår, så ligger alle oplysningerne i denne kalender og kan nemt findes frem igen. Nytte værdien af denne kommer især, hvis en håndværker eller et andet “fremmed nummer” har ringet til en, og man lige skal ringe tilbage.

De ovennævnte 4 apps er alle gratis, og er – uanset hvis telefon, som jeg har med at gøre – altid de første, der kommer på. De efterfølgende kommer an på hvis telefon, der er tale om – om det er spil og underholdning eller programmer i den mere “produktive genre”.

Bonus tip:
I “Play Store” butikken, kan man i settings opsætte to smarte ting:

  • Auto-update apps – beder alle apps man installerer automatisk om at opdatere dem, når der kommer nye versioner (det kan slåes til og fra på den enkelte App). Jeg har det generelt slået til, og får blot en notifikation, når noget er opdateret, men skal ikke gøre noget selv for at opdatere.
  • Update over Wi-Fi only – sørger for at auto-opdateringerne kun kører over wifi forbindelser og ikke bruger en masse mobildatatrafik på det, da jeg alligevel ret ofte er i nærheden af wifi-netværk.

Android: kontaktpersoner

I de “gamle dage” da mobiltelefoner var nye og smarte (og på GSM nettet), kunne man have sine kontaktpersoner på SIM-kortet, så de automatisk fulgte med når man skiftede mobiltelefon.

Det virkede fint et par år, men i takt med at man begydte at have mange numre til hver eneste kontakt (samt adresse og alt muligt andet), så begyndte kontakterne at glide over i telefonens hukommelse, og skiftede man telefon blev det en digital akrobatisk øvelse at forsøge at få alle kontaktpersonerne med sig.

Med smartphones er det heldigvis blevet “nemt” igen, idet telefonerne typisk synkroniserer deres kontakt-database ud på nettet og lader end downloade den igen, når man får en ny telefon. Her er lidt tips til hvordan det virker på Android telefoner.

gmail_contactsNår man starter en Android telefon, så tvinges man til at binde den sammen med (mindst) et Google login, og sammen med Google Login’et følger en Gmail mailbox. Hvis man logger ind i denne, så står der mail oppe i hjørnet, en det er i virkeligheden en dropdown-menu, hvor man også kan finde kontaktpersoner og opgaver (eller Contacts og Tasks, hvis man kører Gmail på Engelsk).

Under fanebladet contacts har du adgang til den  kontaktperson-database, som telefonen bruger, og hvis du laver ændringer herinde, så sendes de også til telefonen (lige som ændringer, der laves på telefonen, også opdateres her) – Synkroniseringen sker ikke live, men oftests indenfor et par minutter. Det er som oftest både hurtigere og nemmere, at lave ændringerne i browseren, end at gøre det på telefonen.

Hvis man bruger Gmail eller har haft oprettet folk i sin kontaktdatabase under flere navne – f.eks. “Anders Mobil” og “Anders Arbejde”, så kan man via web interfacet også flette kontakt personerne sammen, så det bliver til en enkelt personer. Det gør man ved at markere personerne i oversigten og i “More”-menuen over oversigten, vælge “Merge Contacts” (eller “Flet kontakter”).gmail_merge_contacts

Kontakt-databasen tillader, at man tilføjer billeder på kotaktpersoner. Udover at vise vedkommende i kontakt databasen, så viser den også billedet, når vedkommende ringer. Det kan også både gøres via web og via telefonen. Når man gør det via telefonen, så har man mulighed for at tage billedet med telefonens kamera. Hvis man tilføjer billeder via web, så er Facebook, LinkedIn og lignende sociale netværk et nemt sted hurtigt at finde billeder af de kontaktpersoner, som ikke har noget billede.

Hvis du også har virksomheder i din kontaktdatabase (taxa, cykelhandleren og såvidere), så kan du eventuelt finde virksomhedens logo, og tilføje dette som billede på kontaktpersonen. Ligeledes kan det også være en god ide at sætte et ikon på sin mobilsvar’s person  og ringer man meget til mødetelefonen, så kunne man også sætte et billede på denne.

Der er rigtigt mange sociale netværk, som meget gerne vil integre med dine contacts på telefonen. Det gælder facebook, linkedin og mange andre. Pas på med dette. Det kan være meget praktisk, da det nogle gange gør, at du blandt andet automatisk får billede på dine kontaktpersoner, får opdateringer af deres data (når de opdaterer dem på de sociale netværk), men det kan også give et syndigt rod og kaos, hvis integrationen/synkroniseringen går galt og personer får blandet deres data på kryds og tvæs.

Samsung Galaxy S3, TDC, Wifi og Fast Dormancy

Aside

Batteri levetid på en smartphone syntes aldrig at leve op til ens forventninger. Hvis du har en Samsung Galaxy S3 telefon, så er her to tip, som burde kunne forbedre batteriets levetid mærkbart.

smart_wifi_togglerSmart Wifi Toggler: Er et lille program, som kører i baggrunden. Det kan tænde og slukke for wifi forbindelsen “efter behov”. Programmet holder øje med hvilke mobilmaster (der alle har et unikt navn navn/en kode), som de wifi netværk, som du har været tilsluttet, er i nærheden af – og tænder kun wifi-forbindelsen, hvis du er i nærheden af et af de steder, hvor der findes et (kendt) wifi netværk. Se mere hos LifeHacker om Smart Wifi Toggler.

farstdormancy_toggleEn anden ting, der ligeledes skulle kunne spare strøm, er en funktion, der hedder Fast Dormancy. Tanken med denne teknologi, som er indbygget i de nyeste smartphones – herunder Samsung Galaxy S3 – er at man kan spare batteri og mindske datatrafikken i nettet. Det lydder rigtigt fint, men hvis mobilnetværket ikke er klar til at understøtte teknologien, så har det den modsatte effekt – i hvert fald for batteriets vedkommende. TDC’s mobilnetværk understøtter endnu ikke FastDormancy, så hvis du har root’et din telefonen, så kan du med FastDormancy Toggle for i9300 slå det fra og få lidt mere ud af batteriet.

(Note: Selvom jeg arbejder hos TDC, så er dette mit personlige website, hvor jeg repræsenterer mig selv, og ikke min arbejdsgiver. Brug af ovenstående  sker naturligvis på dit helt eget ansvar.)

Android: Inden du køber…

De fleste, der køber ny mobiltelefon, ender i dag som oftest med en smartphone. Der er grundlæggende 4 mulige “verdener”, som man kan lande i – Android, Apple, BlackBerry og Windows Phone – og udover dette findes der også en række “små” øer, men hvor dem, der er interesserede i dem, har valgt på forhånd.

google-android-mascotJeg har ikke haft nok erfaring med de 4 forskellige verdener, til at kunne sammenligne dem. Jeg er holdt mig til Android og kun strejfet Apple’s iOS og iPhones lidt en gang imellem, så hvordan man vælger mellem selve verdenerne, skal jeg afholde mig fra. Til gengæld vil jeg gerne fortælle lidt om hvordan du finder frem til den rigtige Android mobiltelefon.

Android kommer ofte med lidt ekstra

Der findes et hav af forskellige producenter, der laver “android” telefoner, men ofte tilføjer mere eller mindre oven på android for at give et særligt look. Det gælder stort set for alle mærker og modeller – alt fra Samsung, HTC over Motorola til Huawei. Den eneste undtagelse fra dette, er de telefoner, som er lavet i tæt samarbejde med Google og som hedder “Nexus”.

Producenterne tilføjer (f.eks. HTC Sense, Samsung TouchWiz og hvad det i øvrigt kaldes) er forsøg på at gøre den lidt mere “lækker”, brugervenlig og noget særligt, så du vælger deres “Android variant” næste gang igen. Problemet er blot, at producenterne generelt ikke har været specielt gode eller interesseret i at opdatere deres Android variant i takt med at Google har opdateret selve Android styresystemet.

Uanset hvilken Android variant du vælger, så sørg for at den som minimum har er Android version 4.1 (kodenavn “Jelly Bean”). På nuværende tidspunkt har alle “aktuelle” Android telefoner version 4.1 – og de fleste med ældre Android versioner, er gamle modeller, der blot lige skal sælges et rest-lager af.

Android 4.1 er vigtigt, da mange Apps til telefonen kræver mindst denne version. Har telefonen ikke denne version, vil der være stadigt flere ting, der ikke fungerer med telefonen, og dens forventede levetid dermed stærkt begrænset.

De fleste features er meget ens…

Der er en række ting, som du kan regne med er helt standard på langt de fleste android telefoner. Det gælder:

  • at de har touch-skærm,
  • at de har indbygget GPS (/GLONASS),
  • at der er indbygget bluetooth,
  • at der er et udmærket kamera indbygget,
  • at deres batteri levetid ofte er meget ens – maksimalt 2-3 dage ved normalt brug.

og såvidere. Hvad der er “standard funktionalitet” bliver løbende udvidet en lillle smule, men lige for tiden er nogle af de ting, som adskiller de forskellige Android telefoner fra hinanden:

  • Den fysiske størrelse (herunder specielt dikteret af skærmens størrelse).
  • CPU og hukommelse (“hvor hurtig er telefonen).
  • Kan der sættes hukommelseskort i telefonen
    (det kan er på de fleste, men det er begyndt at forsvinde for nogle modeller).
  • NFC (Near Field Communication)
    En standard for trådløskommunikation, som måske/måske ikke, bliver vigtig i fremtiden.

Udover de “generelle” mobiltelefoner, så findes der også en mindre niche af “special mobiler” inden for Android universet, som er målrettet et særligt segment eller en særlig anvendelse. Eksempler på denne type er f.eks. Sony Experia Active – som har indbygget ANT+ som kan snakke med pulsmålere og en række andet fitness udstyr, og derfor er målrettet aktive brugere. En anden målrettet kategori er “håndværker mobiler” – som ofte er stødsikre, vandfaste og kan tåle at blive beskidte – Samsung Galaxy Xcover er en typisk repræsentat fra denne genre.

Tilbehør

Når man køber tasker, etuier og andet til at beskytte sin telefon i, så kan det i Android verdenen være en udfordring. Giver der findes mange flere modeller og varianter, end der gør af iPhones, så er der ikke helt samme udvalg – eller slet ikke noget – til nogle af varianterne. Holder man sig til de meste populære modeller, så er det sjældent noget problem – HTC One, Samsung Galxy og andre populære modeller, har typisk et tilfredsstillende udvalg.

Headsets (trådløse såvel som kablede), opladere og memory kort, er typisk fuldt standardiseret på tværs af Android telefonerne, og man vil typisk kunne finde et stort udvalg af tilbehør overalt.

Hvad bruger jeg?

SGS3Jeg er på min trejde Android telefon. Min første var en HTC Hero, den næste en HTC Desire og lige for tiden er det en Samsung Galaxy SIII.

Jeg er var absolut ikke vild med Samsung touchWiz, og ville gerne have den nyeste version af Android (så godt som det er muligt). Jeg har derfor root’et telefonen – så man har fuld adgang til alt – og i stedet for Samsungs udgave af Android, har jeg installeret CyanogenMod, som er en Opensource “mod” (Android pakke), som findes til mange forskellige Android mobiltelefoner.

Eksport af podcast liste fra iTunes 11

Jeg er blevet rigtigt grundigt træt af den nye Podcasts app på min iPod og ligeledes af iTunes 11 måde at mishandle Podcasts. Siden jeg opgraderede til først Podcasts App’en siden iTunes 11, har det bare aldrig fungeret.

Det er sket flere gange, at de podcasts, jeg abonnerer på, er blevet fordoblet, så det lå to gange i både iTunes og Podcasts app’en. Det sker stort set dagligt at der går rod i hvilke episoder, som jeg har hørt og jeg skal efterhånden manuelt holde styr på det, for iTunes 11 magter det ikke.

Der er heldigvis sket rigtigt meget med Android på det seneste, og blandt andet er der dukket en håndfuld Podcast apps op, så jeg har tænkt mig at prøve, om det ikke kunne fungere med min Samsung Galaxy S3 og Nexus 10 tablet som Podcast afspillere.

Første trin er at få listen af Podcasts ud af iTunes, og da det er lavet lidt om i iTunes 11, så er her en mini vejledning (der i hvert fald virker på en Mac).

  1. Åben iTunes og gå ind i Podcasts ved at benytte den drop down, som du finder i øverste venstre hjørne af skærmen.
  2. Klik på “Podcasts” midt i menu bjælken (lige under Apple logoet).
  3. Gå til File menuen og vælg “Libray” og herunder “Export Playlist”.
  4. I vinduet der åbner skal du lige ændre Format (nederst) til OPML, så får du eksporteret en liste over de podcasts du abonerer på, i et format de fleste PodCast Apps kan håndtere.

beyondpodJeg er så småt begyndt at kigge på hvilken Podcast app, som passer bedst til mit behov på Android. Lige nu kigger jeg på BeyondPod og senere regner jeg også med at kigge på Pocket Cats.

BeyondPod virker umiddelbart godt, kan afspille, downloade og alt hvad man har brug for – både lyd og video podcasts. Der ser også ud til at være understøttelse af lydbøger.

På minus siden ser det ud til at der er både en version til mobiltelefoner og en anden til tablets – og umiddelbart ser det ikke ud til at man kan synkronisere hvad man har hørt (og hvor langt man er nået) i mellem sine enheder – noget som Pocket Casts ser ud til at understøtte.