Inden Mac’en kommer på værksted…

Jeg har en iMac, der er et par år gammel. Den har kørt fint, men Apple har desværre opdaget, at nogle af de harddiske, som sidder i den model, måske kan have problemer – og tilbyder derfor, at man kan få skiftet harddisken (uden beregning).

iMac 2009

Det har taget mig lidt tid at gøre klar til at få lavet denne udskiftning. Når harddisken udskiftes, så er det jo en såkald “pave & nuke“, hvor alt slettes fra maskinen og den er som ny.

Indledningsvist så er første trin en fuld backup af alt. Jeg er i teorien godt med, idet jeg har en Carbonite backup kørende (der laver fuld backup af hele maskinen “ud på nettet”), jeg har flyttet alt fra “Documents” til Dropbox, jeg har en kopi af iTunes biblioteket kopieret til min TDC Homedisk. Inden maskinen er klar til at få skiftet harddisken, skal jeg dog også have lavet et spejl af hele harddisken (carbonite er fint som backup, men en fuld restore via nettet kommer til at tage lang tid). Til Mac’en findes der to kandidater, der kan klare dette – SuperDuper (ja, det hedder det faktisk) og Carbon Copy Cloner. Tidligere fandtes der gratis udgaver af begge, men for Carbon Copy Cloner er det vist ikke længere tilfældet, og da jeg tidligere har gode erfaringer med SuperDuper, så bliver det nok den, der bruges til backup’en igen.

Udove dette, så er også et andet vigtigt trin. Hvis man har digitale licenser, der er bundet til maskinen, skal disse også frigives, så de kan “geninstalleres”, når maskinen har fået ny harddisk. For mit vedkommende er der i hvert fald to tilfælde af dette – iTunes (hvor computeren skal “deauthorizes”) og Audible. Om Steam og de mange andre ting, som man har fået installeret gennem årene har lignende ting “man lige skal huske” ved reinstallation bliver spændende.

I princippet er maskinen nu klar til at blive afleveret, men da maskinen også har adgang til en række personlige/private data, så er der også lidt ekstra tring, som jeg forventer at kaste mig ud i iden den afleveres.

Den første del af dette er en stribe “deauthorizations” (tilladelsesfjernelser). En række programmer og websites registrer via en cookie eller andet digitalt vandmærke at ens maskine har lov/ret til at tilgå ens data. Det gælder f.eks. Gmail, Facebook og mange andre sites, hvor ens login er “husket” og programmer som Dropbox, Google Drive, Calendar (der på min Mac synkroniserer med Google Calendar)  og lignende.

WebApps, der husker ens login, er nogenlunde til at have med at gøre. Det er som oftest blot et spørgsmål om at slette alle cookies i alle browsere man benytter, så vil der typisk være ryddet op. Desktop apps er lidt værere, da de typisk har forskellige måder at fjerne tilladelserne (enten serverside eller i App’en).

Når dette er sket, er sidste skridt – når al backup er foretaget og alle ovenstående skridt er taget – at slette alt på maskinen inden den afleveres i hænderne på nogle fremmede. Selvom jeg ikke forventer, de roder på min maskine, så har jeg ikke rigtigt tillid (nok) til fremmede, til at de bør have nogen mulighed for det.

One thought on “Inden Mac’en kommer på værksted…”

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.