Inden Mac’en kommer på værksted…

Jeg har en iMac, der er et par år gammel. Den har kørt fint, men Apple har desværre opdaget, at nogle af de harddiske, som sidder i den model, måske kan have problemer – og tilbyder derfor, at man kan få skiftet harddisken (uden beregning).

iMac 2009

Det har taget mig lidt tid at gøre klar til at få lavet denne udskiftning. Når harddisken udskiftes, så er det jo en såkald “pave & nuke“, hvor alt slettes fra maskinen og den er som ny.

Indledningsvist så er første trin en fuld backup af alt. Jeg er i teorien godt med, idet jeg har en Carbonite backup kørende (der laver fuld backup af hele maskinen “ud på nettet”), jeg har flyttet alt fra “Documents” til Dropbox, jeg har en kopi af iTunes biblioteket kopieret til min TDC Homedisk. Inden maskinen er klar til at få skiftet harddisken, skal jeg dog også have lavet et spejl af hele harddisken (carbonite er fint som backup, men en fuld restore via nettet kommer til at tage lang tid). Til Mac’en findes der to kandidater, der kan klare dette – SuperDuper (ja, det hedder det faktisk) og Carbon Copy Cloner. Tidligere fandtes der gratis udgaver af begge, men for Carbon Copy Cloner er det vist ikke længere tilfældet, og da jeg tidligere har gode erfaringer med SuperDuper, så bliver det nok den, der bruges til backup’en igen.

Udove dette, så er også et andet vigtigt trin. Hvis man har digitale licenser, der er bundet til maskinen, skal disse også frigives, så de kan “geninstalleres”, når maskinen har fået ny harddisk. For mit vedkommende er der i hvert fald to tilfælde af dette – iTunes (hvor computeren skal “deauthorizes”) og Audible. Om Steam og de mange andre ting, som man har fået installeret gennem årene har lignende ting “man lige skal huske” ved reinstallation bliver spændende.

I princippet er maskinen nu klar til at blive afleveret, men da maskinen også har adgang til en række personlige/private data, så er der også lidt ekstra tring, som jeg forventer at kaste mig ud i iden den afleveres.

Den første del af dette er en stribe “deauthorizations” (tilladelsesfjernelser). En række programmer og websites registrer via en cookie eller andet digitalt vandmærke at ens maskine har lov/ret til at tilgå ens data. Det gælder f.eks. Gmail, Facebook og mange andre sites, hvor ens login er “husket” og programmer som Dropbox, Google Drive, Calendar (der på min Mac synkroniserer med Google Calendar)  og lignende.

WebApps, der husker ens login, er nogenlunde til at have med at gøre. Det er som oftest blot et spørgsmål om at slette alle cookies i alle browsere man benytter, så vil der typisk være ryddet op. Desktop apps er lidt værere, da de typisk har forskellige måder at fjerne tilladelserne (enten serverside eller i App’en).

Når dette er sket, er sidste skridt – når al backup er foretaget og alle ovenstående skridt er taget – at slette alt på maskinen inden den afleveres i hænderne på nogle fremmede. Selvom jeg ikke forventer, de roder på min maskine, så har jeg ikke rigtigt tillid (nok) til fremmede, til at de bør have nogen mulighed for det.

Sko til cyklen i fitnesscenteret

Uanset om det kaldes spinning, bodybike, bikefit eller hvad der nu er navnet i fitnesscenteret, så er opskriften ofte den samme – Høj musik og en masse stationære cykler, der er klar brug og på hvilke man kan brænde alle de kalorier man orker.

De fleste, der prøver spinning, og som syntes det er “sjovt” nok til at blive ved, køber hurtigt egne cykelskol fremfor at leje nogle godt brugte i fitnesscenteret. Der er dog et lille tip, som de fleste fitnesscentre – uanset om de hører under FitnessWorld eller FitnessDK – som receptionen sjældent fortæller om.

De fleste køber et par standard cykelsko af “landevejsmodellen”, og monterer et par Delta Look klamper under dem – nogle store røde klodser. Ingen tvivl om de virker og kan bruges, men der findes faktisk noget bedre.

Hvis man har mod på at bruge en lille smule mere på skoene, så skal man i stedet købe sig et par “mountainbike” sko, der bruger SPD klamper i stedet. SPD klamper er nogle små metalspænder, der som oftests spændes under skoene, og sidder oppe under sålen, så man kan gå normalt på skoene, selvom der er klamper under dem.

SPD klamperne kan også saktens bruges i alle de fitnesscentre, som jeg har været forbi for nyligt. De bruges blot på den modsatte side af pedalerne i forhold til de almindelige LOOK klamper.

specialized_tahoe_blackJeg bruger blot mine almindelige cykelsko med SPD klamper, som jeg også bruger, når jeg kører på min almindelige cyclocross cykel. De er måske lidt sværere at klikke ind og ud af, men de sidder efter min erfaring bedre fast på cyklen, end cykelsko med de røde klodser og man behøver ikke at have flere par skifte sko med for at kunne gå almindeligt rundt i dem – specielt når en spinning time er slut og gulvet sejler i sved.

Hvis du skal have nye cykelsko til fitnesscenteret, så kig efter sko til SPD klamper. De er bedre både når man kører og når man går rundt i dem.

Video på tv’et fra en TDC Homedisk

Kan man afspille video-filer, der ligger på en TDC Homedisk, på sit TV?

Det ville være rart, hvis man kunne svare med et enkelt ja eller nej, men desværre er den praktiske virklighed noget mere kompliceret. I følgende er et bud på noget af svaret. Hvis man har et “moderne” tv – et tv med internet adgang, så er der en ret god chance for at det kan lade sig gøre. De fleste nyere tv’er har nemlig også indbygget en såkaldt DNLA klient. Hvis tv’et har en sådan, så kan det måske lade sig gøre.

tdc_homediskTDC Homedisk har nemlig en DNLA server indbygget, og hvis tv og homedisk er på samme (lokal)netværk, så bør tv’et kunne se homedisken og tilbyde at afspille musik, billeder og video fra denne.

Problemet med video-filer er så, at man ikke helt kan være sikker på, at de kan afspille – blot fordi de kan ses. Det kan være at billedet kan afspilles, men ikke lyden; at det omvendte er tilfældet – eller at slet ingenting virker.

Hvilke formater, som kan afspilles (såvidt som jeg har kunnet finde ud af) afhænger typisk af hilke formater som ens tv understøtter (- både “indpakning” – om det er AVI-filer, mov-filer eller hvad der ellers finde af standarder – og hvordan både lyd og billede er kodet – i mpeg2, mpeg4, h.264 og hvad der ellers findes af uendelige umuligheder.

Det fremgår som oftest af manualen, der følger med ens tv, hvad det understøtter, hvis man leder lidt – og hvis man ikke har mod på det, så er det blot at prøve lykken.

Hvis man ikke har et tv med indbygget DNLA klient, så er alt håb ikke ude. En sådan klient er også indbygget i flere spille konsoller. Det gælder i hvert fald både Playstation 3 og XBox 360. Hvis tv’et ikke selv kan se TDC Homedisk’en, så kan spille konsollen ret sikkert – og hvilke formater, som den kan afspille, er i øvrigt ret sikkert anderledes fra hvad tv’et måtte understøtte.

Hvis du ikke har en TDC Homedisk, men har en anden netværksdisk, så er det ret almindeligt, at de har indbygget DNLA server, og at den kan bruges til at vise musik, billeder og video på hjemmets største skærm.

Om juletræet, der blev til en Rose

Sidste år var det første år, vi havde juletræ (selv). Dette gav anledning til at deltage i en af de faste traditioner, der tilsyneladende findes her i Lyngby, som vi da godt nok havde læst om tidligere år, men ikke lige haft lejlighed til at deltage i.

Sagen er den, at kommunen den første weekend efter nytår har en lille begivenhed, hvor man kan komme og aflevere sit juletræ – som laves til flis, og i “bytte” får man så en ting til haven med hjem – en busk, en blomst eller hvad det nu måtte være (det annonceres i lokalavisen, hvad “årets bytte” er) – og er man interesseret, så får man også genre flisen af juletræet med hjem.

I år var det en Rose  – eller rettere en af 8 forskellige sorter (efter eget valg) – man fik i bytte. Udover selv juletræs indsamlingen og rose udleveringen, så var der også besøg af et par andre indslag på Baunegården, hvor det fandt sted. Sundhedsbussen, Biblioteksbussen var der og Spejderne solgte glögg og æbelskiver til dem, der lige skulle have det sidste glimt af julen med.

Jeg ved ikke hvor længe man har kunnet aflevere sit juletræ, men i 2009 var det i hvert fald også omtalt i lokalavisen.

Garmin Premium/Soft Heart Rate Monitor – Skift af batteri

Min Garmin pulsmåler begyndte at opføre sig lidt sjovt – den lavede forkerte målinger og udfald. Et par gange var cykel computeren (en Edge 800) længe om at opdage pulsmåleren, og alt i alt så pegede alle symptomerne efter lidt søgning i Google på at det er på tide at skifte batteriet.

Der står sikkert i manualen hvordan man gør, men den er gemt langt væk og normalt er Google en glimrende kilde til at finde en guide langt hurtigere end man kan finde en gemt og glemt papirmanual et sted. Jeg var dog ikke rigtigt heldig med mine forsøg, så her er lige en guide til andre, som måtte have samme behov.

Min pulsmåler er en “Garmin Soft Heart Rate Monitor” – den kaldes også nogle steder for “Garmin Premium Heart Rate Monitor”. For at skifte batteriet skal man bruge:

  • Et CR2032 batteri.
  • En mini stjerne skruetrækker (sandsynligvis en philips 1.5 mm).

Selve udskiftningen er lige til, og bør næppe tage mere end højest et par minutter. Fremgangsmåden er følgende. Start med at frigøre pulsmåleren fra bæltet. Den er hægtet på og kan trækkes fra hinanden. Når det er sket, har man delene hver for sig som vist på billedet herunder.

Her efter fjernes fire skruer fra puls senderen, og låget løftes af. Herefter er der fri adgang til at skifte batteriet. Når det er sket, så kan låget skues på plads og puls senderen kan klikkes tilbage på bæltet.

Se også…