Google Placeringshistorik

Når man sætter en ny smartphone med Android op første gang, bliver man i forbindelse med opsætningen spurgt om telefonen må fortælle Google hvor den er, og bruge lokationen til at tilpasse det indhold, der vises til en.

Normalt opdager man det mest, hvis man bruger Google Now! eller hvis man søger i Google, hvor lokale steder i resultaterne, får en meget mere fremtrædende placering, og for andre, der har man sikkert glemt alt om det.

Udover at Google bruger ens aktuelle lokation, så gemmer de faktisk også oplysningerne, og giver dig adgang til se dem (og slette dem, hvis man måtte ønske det). Dette sker via Google Placeringshistorik (eller Google LocationHistory), hvor du kan slå op hvor din smartphone har befundet sig på et givent tidspunkt, og det kan man få et kort som dette ud af:

Screen Shot 2013-12-29 at 19.17.12

 

Når man færdes rundt, så sker det en gang i mellem at telefonen undersøger hvor den er (med GPS, mobil master eller wifi signaler), og disse data opsamles i en buffer, der så en gang i mellem sendes op til Google, når telefonen har en aktiv dataforbindelse (hvis du er i udlandet, og ikke har data roaming tændt, så sendes de først, når man enten har en wifi-forbindelse eller uploades når man er hjemme igen.

Det er kun en selv (og Google), der kan se de data, der opsamles, og har man noget imod de ligger der, så findes der mulighed for at slette alle data – eller data fra en specifik dag.

Du kan læse mere om indstilling af lokationsdata og placeringshistorik på Googles hjælpesider om Administration af placering.

Hvis jeg ikke kan se mine lokationsdata?

Data knyttes til den konto, som er logget ind på telefonen. Endvidere skal man have givet givet Google lov til at opsamle oplysningerne. Du kan se om du har gjort det i App’en “Google Settings” under punktet “Location”.

Hvis jeg har en iPhone?

Hvis du har installeret “Google Now”, så ser det ud til at det er muligt, at opnå samme funktionalitet via den app’s “Location” settings.

Tips om USA ture…

Følgende artikel opdateres løbende i takt med at jeg bliver klogere – eller som forhold ændrer sig. Du skal være velkommen til at bruge det som inspiration og gode råd, men sørg også for selv at sikre, at de forhold ikke har ændret sig og at de ting, der er beskrevet herunder stadigt er gældende.

Planlægning og om at komme omkring

For at komme ind i USA, skal man have ansøgt om ETSA senest 72 timer inden afgang. Det kan man saktens gøre selv, også selvom mange bureauer tilbyder at hjælpe en med det mod et (større) gebyr. Ansøgning sker på nettet via ESTA-sitet (sitet findes også på dansk). Et godkendt ESTA har en varighed på 2 år og kan bruges på gentagne rejser til USA.

Det er ofte meget dyrt at lege en GPS til lejebilen gennem udlejningsbureaerne. Har man en smartphone, er det ofte meget billigere at bruge sin smartphone og købe en App, der kan downloade kort (på forhånd) til telefonen. Vi har flere gange brugt CoPilot og det har fungeret godt og effektivt – det findes både til Android og iOS.

CoPilot tip: Hvis man har forbooket hoteller, kan man med fordel finde hotellerne hjemmefra i CoPlot og lægge dem ind i en liste af Favoritter – og man kan ligeledes gennem dem med egenvalgte navne, så de f.eks. får rejse dagsnummer forrest og dermed står i den rækkefølge de skal bruges – f.eks. “01 – Custom House Hotel, LA”. Ligeledes gælder, at man også kan finde de sights man har tænkt sig at besøge og tilføje disse til en favoritliste, så de lettere at finde.

 

Hvis man benytter denne løsning, så er det en fordel også at finde et strømstik til bilen cigaret stik, der kan konvertere til USB strøm. De koster sjældent ret meget og findes hos Tiger, computer-forhandlere og nogle isenkræmmere.

Gadgets og Elektronik

  • De bruger 110v og lidt anderledes stik – der nemme at finde, hvis man ikke allerede har et converter stik. Vi fandt et converterstik, der har indbygget USB ladestik, hvilket ofte er ret praktisk.
  • For ikke at have flere konverteringsstik med, så kan det også være en ide med et fordelerstik, så flere gadgets kan oplades på en gang med en enkelt konverter.
  • De fleste elektroniske gadgets kan selv finde ud af at bruge strømspændinger på både 110 og 220 volt, men check eventuelt på strømforsyningerne du medbringer, at det er tilfældet. Det er normalt trykt på dem.
  • Hvis man har mange gadgets med – smartphones, tablets, mp3-afspillere og lignende, så kan det være en ide at skaffe en USB oplader, der har flere udgange.

Lejebil

Uanset hvem man lejer bil igennem, så plejer det at fungere nemt og effektivt. Vi har prøvet Hertz, Alamo og et par andre af de store bil-udlejere, og selvom der er lidt små forskelle på hvordan deres procedurer er, så har det altid været ret enkelt at finde ud af.

Der er kommet en del betalingsveje – f.eks. når man krydser Golden Gate – spørg til hvordan det fungerer, når lejebilen samles op – det er meget forskellige systemer rundt omkring i USA.

  • Alle biler man lejer er som udgangspunkt med automat-gear, og man skal ikke forvente, at kunne finde en med manuelt gear i samme klasse.
  • Bilerne er som udgangspunkt noget større end herhjemme. Vores “lille mellem” bil, viste sig at være en Mazda 6, Dodge Avenger eller lignende.
  • Generelt kører amerikanerne forfærdeligt pænt og er ret sløve sammenlignet med almindelig københavnsk trafik. Det var ikke noget problemet at følge/færdes i trafikken – hverken i byer, på highways eller andre steder. Skiltning på vejene er generelt på niveau med danmark – på highways/freeways lidt bedre.
  • Mange lejerbiler har “aux in”, så man kan tilslutte en mp3-afspiller eller smartphone, hvis man har det rette kabel med. FM radio virker fint, hvis man er inde i byerne, men så snart man forlader byerne, skal man forvente at høre AM-radio (mellembølge). Der er rigtigt mange reklamer i amerikansk radio, og man kan hurtigt blive træt af at høre på det.

Penge

Amerikanere er mest til at bruge kontanter, men man kan saktens  bruge credit card langt de fleste steder uden besvær (supermarkeder, etc.), vi havde nogle hundrede dollar med som backup.

Mange tankstationer tager ikke mod internationale credit cards i selvbetjeningsstandere, men på de fleste Chevron tanke kunne man også bruge internationale credit card. De fleste andre steder, kunne man betale med kort ved at aflevere det i butikken inden tankning. Typisk foregik det ved at købte man benzin i butikken inden tankning og fik frigivet den mændge på standren (hvilket er spændende, når man ikke aner hvor stor tanken er). Vi tankede generelt, når vi kom forbi og tanken var under halv fyldt – overvejende fordi vi kørte lange stræk og der kunne være langt mellem tankstationer.

Hoteller og indkvarting

Vi havde booket alle overnatninger/hoteller hjemmefra, men det er sikkert ikke nødvendigt – andre finder bare noget i takt med at man kommer frem. Jeg _tror_ ikke, at det gør den store forskel rent økonomisk hvad man gør – det er nok mest et spørgsmål om man vil bruge tid på at finde det sted nan vil overnatte eller se noget i stedet.

Der er normalt ikke morgenmad med i hotellerne, men det var der dog på et par af dem vi boede på. Er det ikke med, er det som oftest nemt at finde morgenmad i nærheden. Vi boede på flest Best Western hoteller. De havde stort set alle gratis wifi – endda ofte på værelserne.

Det virkede til at mange restauranter og spisesteder (non-fastfood) lukkede ved 21 tiden.

Hvis man kommer forbi et Best Western, Hilton eller lignende stort turist hotel, så har de gode, gratis kort over lokal området

FORSYNINGER/SHOPPING

Hvis man vil leve af junk/fast food, så er det så kræver det ingen omtanke. Der er masser den slags pitstops langs de fleste veje. Vi plejer dog at finde et supermarked og købe en flamingo køleboks (der sjældent koster ret meget), og så fylde den med is på hotellet (hvor det normalt er gratis). Det giver mulighed for at købe ind til morgenmad og frokost i supermarkedet, hvor man lettere kan finde noget “ordentlig mad”.

Der findes en del forskellige supermarkeds kæder, og man lærer hurtigt hvad de hedder. Kører man med en GPS, så kan man normalt også få den til at finde nærmeste supermarked, når man får brug for det.

Den bedste supermarkedskæde man kan komme forbi, er i øvrigt efter min mening Whole Foods Market, som minder om en Irma, blot i Bilka størrelse.

Generelt er det ret billigt at købe ind i USA – uanset om der er tale om elektronik, tøj eller andet. Hvis man er ude efter at købe stort ind af tøj, så kan det normalt godt betale sig at køre forbi et outlet center, (f.eks. premiumoutlets), hvor priser er endnu lavere end i almindelige butikker.

NATIONAL PARKER

Hvis man kommer forbi mere end 2-3 national parker, så køb et årskort med det samme. Det koster US$80 (for bilen og alle i den – 2013). Et årskort kan i øvrigt bruges til 2 biler inden for det år, så kender man andre, der kommer forbi nationalparker i USA, kan de med fordel arve kortet.

FORLYSTELSESPARKER

Et klassisk stop på USA ture er ofte i en af de mange forlystelsesparker – Disneyland, Universal Studios, Seaworld eller en af de mange andre. Det er noget helt andet end Tivoli eller Bakken, så afsæt en hel dag til hver park du vil besøge – det er ofte det værd.

De fleste af de store parker har forskellige tilbud på deres websites, som er langt billigere end at købe billetten ved indgangen – og specielt hvis man køber en pakke med billet til flere forskellige parker.

Parker, der er i “familie” med hinanden minder oftest om hinanden, så har man været i Disneyland Paris, så overvejen eventuelt et besøg hos Universal Studios i stedet.

Billetten inkluderer normalt indgangen og et “tur pas”, så alle forlystelserne er gratis. Nogle steder kan man tilkøbe et “fast-pass”, som gør at man kan springe køen over – andre steder kan man booke en fast tid til en forlystelse, så man ikke skal stå i køen og vente. Sørg for at læse op på hvordan det fungerer via parkens website, hvis du vil have mest ud af dit besøg.

Netsurf uge 52

Velkommen til årets sidste omgang netsurf. Der er blandt andet blevet plads til et par opsamlinger med “årets bedste”.

Godt, nytår.

Netsurf uge 51

Julen nærmer sig og det påvirker denne uges netsurf, selvom der naturligvis også er blevet plads til andet…

(lidt forsinket, men sådan kan det gå…)

Digital svindel møder hverdagen

Politiet i Brasilien har lige beslaglagt en hævemaskine (en ATM). Maskinen var ikke lavet af en bank, men i stedet af nogle svindlere. De havde bygget en “falsk hævemaskine”, som var en “hætte” som kunne monteres oven på en rigtig hævemaskine – og på en sådan måde, at det ikke var åbenlyst, at der var noget galt.

I denne flaske hævne maskine var så monteret en batteri drevet computer og en kortlæser. Når kunderne til ATM maskinen satte deres kort i maskinen og tastede pinkoden, så blev disse opsnappet og sendt afsted til svindlerne, der stod bag maskinen, mens kunden blot fik at vide, at der var sket en teknisk fejl – og i de fleste tilfælde sikkert bare ville finde en anden automat og ikke tænke yderligere over hvad der var sket.

krebsonsecurity_FakeATMback-600x402
KrebsOnSecurity: The Biggest Skimmers of All: Fake ATMs

Denne type svindel er interessant idet det er et eksempel på hybrid-svindel, og hvor ny digital teknologi bruges i den virkelige verden. Brian Krebs fortæller mere om det på sin blog i artiklen “The Biggest Skimmers of All: Fake ATMs“…