Sikkerhed og Java

Vi bruger efterhånden Internet (og IT-systemer generelt) til rigtigt mange kritiske ting, og som følge heraf syntes det også at blive stadigt mere attraktivt at finde sikkerhedshuller og udnytte disse.

Det seneste store hul, der blev fundet, var i Java (7), og det var et gumt sikkerhedshul, der endda virkede på tværs af Windows, Mac og Linux (såfrem man kørte med nyeste version af Java). Det er et såkaldt “Zero day” hul – det vil sige, at det er opdaget ved at nogle udnyttede det. Computerworld beretter dog, at det rygtes, at Oracle (der leverer Java) kendte til hullet månedsvis uden dog at levere en opdatering, der lukkede det.

Generelt har anbefalingen i de internationale medier været, at man blot burde afinstallere og fjerne Java, hvis man ikke havde brug for det. En af årsagerne til denne anbefaling var blandt andet at de værktøjer, som findes til at (nemt) udnytte sikkerhedshuller, allerede var blevet opdateret, så de også kunnne misbruge dette seneste hul. Der var med andre ord god grund til at tro, at mange ville blive ramt af digitale angreb, som en direkte følge af Java problemet.

Det er måske meget fint, for alle uden for Danmark, men desværre har vores alle sammens NemID, der bruges til NetBanker, e-Boks, den offentlige digitale verden og andre steder, valgt at bygge hele deres løsning på Java, og deres anbefalinger omkring sikkerhedsissues tangerer det tragi-komiske.

Hullet har været kendt en uges tid, og frem til i dag, har der været radiodødt fra Oracle’s side. Det er sjældent et godt tegn, da det typisk betyder, at Oracle holder fast i deres plan om kun at opdatere Java 3 gange om året. Næste planlagte opdatering var først den 16. oktober. Der har heldigvis været tilstrækkelig kritik og mediestorm omkring emnet, at Oracle i dag har frigivet en opdatering, der lukker hullet. Tak.

TDC Homedisk

I kælderen har jeg en TDC Homedisk stående. Det er en netværksharddisk (homeserver eller hvad det nu ellers kaldes). Der findes en masse af disse i en hver computer biks nu om dage, og i princippet ligner mange af dem hinanden. Det er en kasse med en ekstern harddisk – men i stedet for en USB tilslutning, så kan den sættes på og bruges via ens hjemmenetværk.

For mit vedkommende står den nede i krybekælderen, hvor jeg også har en TDC Homebox installeret. Homeboxen er det, der en gang var et modem, et ADSL modem og hvad det nu ellers har heddet gennem årene. Den moderne udgave – Homeboxen – er en boks med en 4 port switch, en wifi router og et par telefoni adaptere.

En TDC Homebox er som sagt en netværksharddisk (netharddisk), og det betyder, at alle de maskiner, der er på samme netværk – uanset om det er Windows, Mac eller Linux maskiner – kan tilsluttes Homeboksen og bruge den som en fælles harddisk.

Udover dette, så bygger de fleste netharddiske på Linux, og har lidt ekstra funktionalitet indbygget. I Homeboxen er de mest interessante, at der er indbygget en iTunes Server samt en DNLA server.  Med iTunes Serveren burde alle maskiner, der har iTunes installeret, kunne bruge musikken, som man ligger på Homedisk’en, som et fælles bibliotek. DNLA er en standard, som kan dele musik, billeder og video i hjemmet. Den kaldes af Samsung AllShare, og med lidt held burde DNLA serveren i Homebox’en gøre, at mit tv i stuen, der også er på hjemmenetværket også kan se musik, billeder og film, der lægges på Homeboksen.

Den har som det kan ses på billedet en USB port på fronten. Gennem denne kan man tilslutte en ekstra (ekstern) harddisk. Det har jeg ikke leget med endnu, så hvordan det virker, må komme senere.

Man betaler et abonnement for sin TDC Homedisk. For dette får man blandt andet lavet automatisk backup af indholdet på disken (alle filer under 2Gb). Man kan også logge på sin Homedisk ude fra – både via web samt via en app til Android eller iOS (iPhone/iPod).

Med dette skulle præsentationen af Homeboxen være på plads, og jeg regner med at skrive lidt mere om Homeboxen, når jeg får prøvet nogle af de ting den kan af i praksis.

3 tips til at undgå punkteringer på cyklen

Jeg cykler hver dag til og fra arbejdet, og det bliver til en hel del kilometer. En af de ting, der generer mest undervejs, er hvis man skulle rende ind i en punktering. Det virker dog til, at man med tre tips i stort omgang kan undgå punkteringer – og jeg har foreløbigt kørt et par tusind kilometer på mine hjul uden en punktering. Jeg gør generelt 3 ting for at undgå punkteringer.

1. Vælg de rigtige dæk

Enhver cykel handler vil gerne sælge dig “kevlar dæk” og få dem til at lyde som kuren der forhindrer punkteringer. Mine erfaringer er, at der er meget stor forskel på kvaliteten og effektiviteten af kevlar dæk, og at det, at de kaldes kevlar ikke ubetinget har den største effekt.

Hvor sikker man vil være på ikke at punktere, er i øvrigt ofte et kompromis mod hvor lette dækkene skal være at køre på. Jo mere “punkter-fri” dækkene skal være, desto mindre racer-dæk vil de typisk være.

På racercykler kører de fleste vidst med dæk, der hedder “Schwalbe Durano Plus“. Det er ikke kevlar dæk, men dæk med en gummi-plastic membran indbygget i dækket, som beskytter mod langt de fleste småsten, glas skår og andet, der typisk giver punkteringer.

Bagdækket – godt slidt, men stadigt “punkter frit”.

Jeg har ikke prøvet Durano-dæk, men jeg ville gerne være “endnu mere sikker” på ikke at punktere, og har derfor valgt nogle dæk, der hedder “Continental Touring Plus“. De er tungere at køre med – og i øvrigt også meget sværere at montere, idet de er meget tykkere og stivere. Her er det end endnu tykkere plastic membran og et kraftigere dækmønster, der gør et yderst ihærdigt forsøg på at stoppe enhver ting, der kan forårsage en punktering.

Der findes andre “touring dæk” og hvis du vil være (ret) sikker på at undgå at punktere, så er det dem, du skal vælge. Du skal dog være opmærksom på, at det absolut ikke er racerdæk, så de er tungere at køre med og de kommer langsommere frem.

2. Sørg for de er pumpet tiltrækkeligt

Der står på siden af cykeldækket hvilket tryk, der skal være i det. Min egen erfaring er typisk, at man med en gammeldags håndpumpe, der når man ikke i nærheden af det anbefalede tryk. En investering i en ordentlig pumpe med manometer er måden at få pumpet cyklen ordenligt. Udover manometeret, der kan sikre du rammer det rigtige tryk – og så er den også meget nemmere at pumpe med end med en almindelig håndpumpe.

Tryk på 6+ bar syntes at være en god til færre punkteringer, men til gengæld knap så komfortabel Læs på dækket du kører med, hvilke tryk det bør have, og vælg et tryk i den høje ende af området det dækker.

3. Tør dækkene af (og fjern småsten)

Sidste lille tip er, at man jævnligt – for mit eget vedkommende typisk en gang om ugen – lige bør tørre dækket af og sikre, at der ikke sidder alle mulige småsten og andet skidt i dækket, som kan arbejde sig ind i det. Udover en fugtig klud til at tærre dækkene, så bruger jeg også en lommekniv tli at lirke småsten, der har sat sig fast i dækket ud.

Det tager typisk ikke mere end et minut, lige at tørre end omgang og fjerne hvad der sidder af skidt – og det virker til, at det er med til at sikre, at der kommer lidt færre punkteringer, når man er ude på cyklen.

 

Pizza på grillen

De fleste kan strække sig op til at smide bøffer på grillen, men mange snyder vist sig selv for mange af de andre spændende ting, som man også kan bruge en (kugle)grill til. En af de nemme – og gode ting, man kan bruge grillen til, er blandt andet at bage pizza’er i.

Hvis man vil kaste sig ud i dette, skal man starte med at have en pizzasten. Gerne en rund, der passer i størrelse til ens gril, men udover dette, så kræver det ikke noget særligt.

Pizza klar til at komme på grillen

Start med at få lavet pizzaen efter samme opskrift, som bruges, hvis den skal laves i ovnen, men sørg for at pizzaen er rundt, og gerne en lille smule mindre end pizzastenen.

Fyld grill-starteren, og når kullene er klar, tømmes grilstarten over i grillen. Sørg for at de ligger rundt i kanten, men at der ikke er nogle kul i midten (- en kasseret pølsetang eller lignende er udemærket til at få placeret kullene fornuftigt i grillen). Pointen i dette er at undgå, at der kommer en masse direkte varme på pizzastenen nedefra.

Pizza bagningen checkes løbende…

Placer pizzaen på bagepapir. Klip eventuelt lige papiret til, så du ikke risikerer, at der går ild i dette, når pizzaen kommer på grillen. Placer pizzaen & bagepapiret på pizzastenen. Sæt pizzastenen med pizzaen på midt i grillen, læg låget på grillen og sørg for at der er fuld ventilation gennem grillen (både i bund og i låget).

Når pizzaen er færdigbagt løftes den af stenen og placeres på et skærebrændt eller ligende. Hvis der skal bages flere pizzaer, så kan den næste forsigtigt løftes ned på pizzastenen.

Når man er færdig med at bage pizza(erne), efterlades pizzastenen på grillen, men al ventilation lukkes, som når grillen normalt slukkes efter brug og grillen skal have lov at køle af. Når den ikke længere er varm, kan pizzastenen fjernes.

Det færdige resultat.

MølleåsSejladsen

En af de stolte traditioner, der i år for 51. gang sætter lidt kulør på livet i Kongens Lyngby er Mølleås sejlladsen. Den 3. weekenden i augst samles spejdere for i selvbyggede både at sejle om kap ned af Mølleåen fra Lyngby til Rådvad.

Starten går ved den gamle mølle på Lyngby hovedgade og starter med en kort tur gennem et vandhul hvor Mølleåen løber tæt på Lyngby hovedgade. Her testes bådenes flydeevne og stabilitet på et kort stykke. Herefter tages de op ad vandet og bæres (typisk i løb) over Lyngby Hovedgade og efter at have krydset denne sættes de igen i Mølleåen og sejlladsen kan fortsætte.

Her er et par billeder fra årets sejllads: