Nyt SIM-kort - sådan da...

HTC Desire - ikke engang MacGyver tricks kunne redde den.

Jeg har skiftet mobiltelefon. Efter lidt over 2 år med en HTC Desire telefon, gik skærmen i stykker og gik i tusind stykker. Heldigvis var det lige op til nye mobiltelefoners højsæson, så der rigeligt nye og interessante modeller på markedet. I vente tiden inden de rent faktisk var til at købe, lånte jeg en gammel Samsung Galaxy S, og den var et så positivt bekendtskab, at jeg nu er end med en Samsung Galaxy SIII.

Jeg har endnu ikke haft Galaxy SIII længe nok til at ville sige noget om den endnu, og denne artikel skal også handle om noget lidt andet. En af de ting, der har ændret sig siden sidst jeg skiftede telefon er SIM-kortet og det er måske lige et par ord værd.

Den første mobiltelefon jeg havde i midt 90’erne, brugte et SIM-kort på størrelse med et kreditkort. Chippen var præcis som på de SIM-kort, der bruges i dag, men eftersom telefonerne var noget større, så betød det ikke noget, at kortet var lidt stort.

Anden generation var skiftet til hvad der hedder “Mini SIM” (25mm x 10 mm). Det er den størrelse som alle de Nokia, SonyEricsson og mange andre mobiler brugte, og som fyldte gadebilledet de første år af dette årtusinde. Jeg tror, at iPhone4 var den første udbredte mobiltelefon med næste standard af SIM-kort - “Mikro SIM” (15 mm x 12 mm), og det er også den, som en Samsung Galaxy SIII bruger.

Mit SIM kort efter at være konverteret fra MiniSIM til MikroSIM

De fleste teleselskaber skifter SIM-kortet gratis, hvis man har brug for det, men man kan også saktens købe en “SIM card cutter”, som kan konvertere et Mini-SIM kort til et Micro-SIM kort, hvis man har mod på det og ikke vil vente på et nyt SIM kort.

Jeg har bestilt en sådan fra et site i Norge, hvor de havde en til en urimelig rimelig pris. Jeg har godt nok fået konverteret mit SIM-kort i en cutter, så jeg nu har fået Micro-SIM kort, der passer i telefonen, men der var lige en enkelt ting, som gjorde, at det var værd at bestille kittet fra nettet. Sammen med cutteren følger nemlig 2 adaptere med, som kan lave Micro-SIM kort tilbage til Mini-SIM kort, og det kan jeg også bruge til noget.

I skuffen har jeg altid en gammel mobiltelefon liggende. For tiden er det en SonyEricsson W890, som er backup, hvis smartphonen skulle gå i stykker af den ene eller anden årsag. Backup telefonen bruger stadigt Mini-SIM, og hvis jeg gerne vil kunne flytte telefonnummeret (i form af SIM-kortet) over i backup telefonen, så har jeg brug for konverteren.Mere om SIM-kort størrelser.

comments powered by Disqus