Overhalingsbane til cykelstier

Berlingske beretter:

Langsomme og brede christianiacykler, der fylder hele cykelstien, kan være et overstået kapitel. Københavns Kommune vil nemlig til sommer afprøve en ordning med overhalingsbaner for byens cyklister.

Jeg glæder mig allerede. Selvom danskere måske nok er bedre til at håndtere cykler i trafikken end så mange andre steder i verden, så er der mange cyklister, der er plaget af misforståelser om fornuftig adfærd i trafikken. Om de bilister, som ikke trækker mod højre på motorvejen og som tror det at blinke giver en ubetinget forkørselsret, så også færdes på cykelstierne, kunne man så frygte.

Vand i Københavns Lufthavn

Det er vel alle, der efterhånden har erfaret, at det er blevet strengt forbudt at tage drikkevand med gennem sikkerhedskontrollen i Københavns Lufthavn – uagtet hvad man så ellers måtte syntes om det. Butikkerne, der ligger efter sikkerhedskontrollen, har naturligvis opdaget dette – og ved også, at den knas tøre aircon luft, som findes i jetfly, er med til at sikre, at mange køber en flaske vand til flyveturen – uanset hvor urimelige priser, de måtte forlange for dette.

Jeg skal ikke påstå, at det noget sted i lufthavnen er billigt – det billigste er vidst, at medbringe en tom drikkedunk og fylde den på et af toiletterne med vand fra en hane. Hvis man ikke har mod på dette, så er der åbnet en “Tiger” butik i lufthavnen, og her tager de trods alt kun 10 kroner for to halve liter vand (+ pant – ialt 13 kroner). Det er ikke billigt, men det er da langt mere rimeligt end de (typisk) 25 kroner for 2 gange en halv liter, som bladkioskerne (og de fleste spisesteder) tager.

Plane at gate in CPH airport