Bank, NetBank og it-sikkerhed

Jeg har et problem med “min bank”. Den udviser en adfærd, hvor man nærmest kan have dem mistænkt for bevidst at sjuske i en sådan grad, at det er med til at give brugerne en stribe dårlige vaner, når det gælder forsvarlig adfærd på nettet.

“Banken” har godt haft en lidt omskiftelig tilværelse over de seneste par år, men faktisk syntes jeg ikke – når penge er en forretningsområde – er nogen undskyldning, det gør det kun værere. Jeg startede i Skandiabanken. Den blev siden til Eik bank, der endte i det offentlige “bank skraldespandsselskab” og landede siden hen hos Spar Lolland – omend vidst som en søster bank med navnet FinansNetBanken indtil videre.

Det har i nogen tid været lidt et rod. Selvom de hedder Finansnetbanken, så er deres website på finansbanken.dk (finansnetbanken.dk redirecter i det mindste til deres valgte hoveddomæne). I e-Boks er det Spar Lolland, der er afsender på breve fra Finansbanken. Deres Netbank ligger så ikke på finansbanken.dk, men er i stedet på portalbank.dk domænet (Sikkert sammen med SDC‘s øvrige netbanker – og som i øvrigt giver en fejlside hvis den ikke “deep linkes” –  endnu et minus point i min bog).

For så at forøge forvirringen yderligere, så er det naturligvis hverken SDC, Spar Lolland eller Finansbanken, som har købt certifikatet, der bruges nået man krypterer trafikken til netbanken, det kommer nemlig fra IBM Danmark ApS…

Det er da helt utroligt, at en bank vil have så mange “identiteter” – det er jo nærmest at opfordre til at gøre dens kunder til phishing ofre, for hvordan kan jeg vide, om en mail, der angiveligt linker til bankens nyhedsbrev på banknyhedsbrev.cn rent faktisk har dem som afsender eller ej? – deres nyværende domæne- og kommunikationsstrategi er i hvert fald ingen hjælp.

ps. SSL-certifikatet på sparlolland.dk er i øvrigt også udstedt til IBM Danmark ApS, så måske har IBM Danmark overtaget banken og blot ikke fortalt om det?

Billedbeskæring på Mac

Sammen med en Mac – eller rettere OSX (operativ systemet) – følger der som på Windows en masse programmer med. Nogle gange kan man blive helt overrasket over hvor praktiske nogle af dem faktisk er i hverdagen. Et af disse er Preview.

Jeg skal ikke i denne lille post forsøge at fortælle alt om hvad preview kan (Jeg tror faktisk stadigt, at jeg fra tid til anden finder nye funktioner). Her skal jeg blot lige nævne en enkelt lille feature, som jeg overraskende ofte benytter.

På en Mac er Preview standard programmet til en masse fil-formater – PDF-filer og en masse grafik formater. Når man laver screenshots eller har et billede, som lige skal beskæres en lille smule for at være helt rigtigt, så har jeg – til trods for at have flere programmer der er “fulde billed-redigieringsprogrammer” (Adobe Elements, Pixelmator og flere andre), fundet ud af at Preview er den nemmeste måde lige at beskære billedet.

For at gøre det, skal man blot bruge “markeringstoolet” (se screenshot). Jeg bruger normalt bare rectangular selection som laver en firkantet beskæring, men man kan også bruge de øvrige muligheder for at beskære andre formater, hvis det er det, man har brug for.

Når man har valgt det område, der skal skære ud, så går man blot i Tools menu’en finde Crop eller trykke cmd+K. Så får man beskåret billede til den størrelse man har brug for. Husk at passe på, at du ikke få overskrevet din original fil, hvis det ikke er det du ønsker.

OSX 10.9 opdatering

Apple har vist i de nyere versioner af OSX lavet lidt, og derfor finder man ikke markeringstool’et samme sted som tidligere. I den (for tiden) seneste version af OSX finder man værktøjet ved at klikke på “Show Edit Toolbar” (den knap, der er market med blåt længst til højre herunder, og så findes menuen, hvor man vælger det beskæringsværktøj, man ønsker at bruge.

Screen Shot 2013-12-21 at 11.55.12