USB Opladning på rejsen

En af de interessante udfordringer, man kan komme ud for, når man rejser rundt, er at man efterhånden har en større samling dimser med, som alle sammen med jævne mellemrum forventer at blive ladet op.

Typisk inkluderer denne samling mobiltelefoner, GPS udstyr, mp3 afspillere, ipods, ipads, ebogs læsere eller alt muligt andet, og desværre er de færreste hoteller forsynet med rigelige mængder af stik, konvertere og hvad der ellers skal til for at holde det digitale liv kørende.

En af de små trick, som jeg nyder gavn af, når vi rejser, er at flere af vores  digitale dimser (apperater) kan oplades via en USB port, og for en beskeden investering købte jeg en 4 port usb oplader for et par år siden. Denne fylder næppe meget mere end den “220v til USB stik” blok, der følger med en ipod eller en typisk mobiloplader, men har ikke blot et enkelt USB stik, men der i mod 4 indbygget. Den USB lader, som jeg fandt, kan tillige tage imod både 220v og 110v størm, så når man først har et lille konverteringsstik, er man klar.

USB laderen har jeg med i stedet for USB laderne til de enkelte digitale apperater, og så har jeg naturligvis lade kablerne til de enkelte apperater med. De monteres så efter behov i USB laderen, og den sørger for at oplade op til 4 apperater fra et enkelt strømstik – og en enkelt oplader vejer også mindre end at have hele samlingen med, hvilket også er et plus.

Der findes flere forskellige modeller, men herunder kan du se den Kensington 4-port usb oplader, som jeg bruger, når jeg er ude at opleve verden.

2 thoughts on “USB Opladning på rejsen”

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.