Gratis internet i s-togene tilbage…

Det ser endeligt ud til, at det gratis internet, som der reklameres for på stogene, snart vender tilbage. Efter Butler networks gik konkurs, så har der vidst godt nok været Wifi i togene, men ingen forbindelse videre til internet.

I følge Comon, så skulle det nu være på vej tilbage, så man igen kan surferundt på nettet, når man sidder i toget – og ikke selv har lyst (*) eller mulighed (**) for at bruge mobiltbredbånd.

Det glæder jeg mig til – specielt når det også ser ud til at måden man får adgang er blevet ændret/opdateret – det kan vidst kun være til det bedre.

*) Erfaringsmæssigt, så bruger min Android telefon noget mere strøm, når den bruger mobilt bredbånd fremfor wifi, så hvis der skal være lidt strøm tilbage, når man når frem til sin destination, er wifi-surf klart at forestrække.

**) Ikke alle laptops, tablets, ipod touches eller lignende har indbygget 3G modem.

Se ruten fra en garmin edge på Google Earth

Hvis man køre længere cykelture (eller løber lange ture) og gerne vil vise resultatet frem på Google Earth, kan man så det? – ja, men for mit vedkommende er det godt nok via en lille omvej.

Start med at downloade og installere GPS Babel. Programmet er gratis og findes til Windows, Mac og Linux. GPS Babel kan oversætte mellem en masse forskellige GPS formater, og hvis ens GPS tracker er understøttet direkte, så kan man bruge det direkte. GPS understøtter en række Garmin formater, men desværre ikke lige .fit formatet, som min Edge 800 optager i.

Når man har med .fit-filer at gøre, så er der to mulige veje.

Den ene er at bruge Garmin Training Center, som kan indlæse .fit-filer, og exportere dem i tcx-formatet (som GPS Babel kan indlæse). Garmin Training Center til Mac er dog i skrivende stund absolut ikke imponerende og blev smidt ud af min maskine, da jeg opdagede, at det blot smed temperatur data fra Edge 800 væk.

Jeg bruger derfor den anden vej. Som tidligere skrevet, så bruger jeg endomondo, så der ligger alle mine aktiviteter. Ved at åbne en aktivitet på endomondo, så har man adgang til at eksportere den. Det kan man gøre i enten TCX-format – eller gpx (GPS XML) format. Uanset hvilken type man vælger, så kan begge dele læses af GPS Babel, og der igennem eksporteres videre til Google Earth som en KML-fil.

En tur i el-bilen

Hvis du ser en Citroën C1 (undskyld, C-Zero) med nummerpladen “TDC1” eller “TDC2”, så er det en af arbejdets to el-biler, som blev anskaffet sidste år. I en virksomhed som TDC er der ofte en masse møder – og flere af disse foregår ofte få kilometer fra hovedkontoret i Københavns sydhavn og til den slags ture skulle en el-bil jo efterhånden være perfekt. Jeg prøvede dem ikke lige, da der var “åben bil arrangement”, da de kom til Teglholmen i efteråret, men i dag var der et møde hos en leverandør, og dermed en berettiget lejlighed til at prøve den.

Selvom jeg ikke kører i bil til dagligt, så har vi en. Det er en Peugoet 407SW diesel (med manuelt gear), og det er en sådan jeg er vandt til at køre i – og de sidste 3-4 biler har i øvrigt også været diesel biler i “Ford Focus størrelse”.

Vi fik udleveret nøglen uden nogen yderligere introduktion, så hvor svært kunne det være?

Ikke særligt. Når man tænder den, ligner det en almindelig (nøgle baseret) tænding, blot vågner motoren ikke op med en knurren – der kommer bare lys i displayet. Gearet ligner et automat gear og der er kun to pedaler – en bremse og en speeder.

Jeg har aldrig kørt en bil med automat gear, men jeg er ret sikker på, at C1 el-bilen, betjenes nogenlunde identisk med en sådan. Der er D, P, R og N som alfabet suppe ved gearet – Drive, Park, Reverse, Neutral og en “parkteret” position. Gearet blev sat i D og speederen trykket ned. Det gik fint og rattet virker præcist som i en “almindelig” bil.

Bremserne “huggede” lidt hårdere end forventet de første par gange, indtil jeg lige fandt ud af hvordan de virkede, og de vi forlod sydhavnen, var der vidst styr på det hele. Selve bilen er som enhver anden C1 (eller sikkert Peugoet 107 og andre biler i samme klasse) – bil radio, aircon – og som ekstra monteret udstyr håndfrit bluetooth og en basic GPS fra Garmin.

I trafikken opførte bilen sig som enhver anden, og der var ingen problemer med at følge med. Ved stoplys var den vidst lidt hurtigere afsted en mange andre biler, idet der ikke er gearskift, men blot en lang jævn accelleration. Bilen så ud til at kunne køre omkring 80 km på en opladning, men min tur blev blot til 2x 10 km. Det var dog nok til at bekræfte, at til møder ude i byen, er den en hurtigere og mere effektiv måde at komme rundt på.

Tidligere har el-biler i øvrigt været fritaget for P-afgifter i København, men det gælder ikke mere. Så Socialdemokraternes drømme om elbiler bilver vidst ved drømmen.

Jeg ved hvor du bor…

Uanset om man er typen, der render rundt med et GPS pulsur eller man bruger sin smartphone og en app som Endomondo, SportyPal eller RunKeeper, så er der næppe megen tvivl om, at mange har taget det til sig og bruger det i stor stil.

Jeg har samlet min “sportstracking” omkring to sites – Garmin Connect og Endomondo. Første site bruger jeg til min egen fornøjelse, mens jeg bruger Endomondo til lidt “social motivation”. I forbindelse med de fleste sport-tracking sites, findes der mulighed for at holde sine aktiviteter mere eller mindre private – eller åbne – alt efter hvilken tilgang man har til sitet.

Når du melder dig til et sådan site, så start altid lige med at checke hvad default/standard indstillingerne er. Altså dem, der gælder, når du uploader nye aktiviteter til sitet. Da mange ofte har faste rutiner omkring træning – hvor og hvornår, så kan alle, der får lov at se ens aktiviteter hurtigt se et mønster.

Garmin Connect er modellen ret simpel. Selve sitet rummer ingen grupper eller lignende, der er bare dig selv, og for dine aktiviteter på Garmin Connect findes der to mulige tilstande – privat eller offentlig. Hvis den er privat, kan kun du se den, når du er logget ind, og hvis den er offentlig så kan alle se den (sådan i teorien).

På Garmin har jeg generelt en regel, der hedder, at alt er privat og hvad der ligger der, er til min egen fornøjelse. Når jeg deler et link til noget, så er det på en enkelt aktivitet – og typisk kun i en periode indtil dem, der kunne være interesseret i at se det (fordi de har været med på en tur eller vil se en rute), har haft lejlighed til det – og der efter lukkes adgangen igen.

Endomondo er det en lillle smule anderledes, idet du kan have Friends/Venner, og fremfor en grov “alt eller intet” indstilling, som Garmin har valgt, så kan man under settings/indstillinger styre på en række parametre hvad man selv, ens venner og alle skal kunne se.

Når jeg bruger Endomondo har jeg den regel, at “venner” må se stort set alt, men er til gengæld ret firkantet med kun at “blive venner” med folk jeg rent faktisk kender (eller i det mindste ved hvem er).

Selvom det sikkert kan være sjovt at prale for hele nettet om hvor flittig man er til at dyrke motion, så starter mange aktiviteter ofte hjemme fra, så alle, der har adgang til at se data, hurtigt kan se hvor man bor og rutinerne i ens træning er også hurtigt med til at fortælle hvornår man ofte vil kunne træffes på en rute (eller ikke er hjemme) – og ingen af delene syntes jeg, at der er nogen specielt grund til at dele med alle på nettet.

Cykelsko

Jeg har alt kørt med helt almindelige pedaler på min cykel. Et par flader, som man kunne trampe ned på, og som cyklen i bevægelse. Jeg har også kørt spinning (/bodybike/bikfit eller hvad det nu end kaldes i fitnesscentre), men her var det med cykelsko og klamper.

I forbindelse med opgraderingen af cyklen sidste år, var et af “det kunne da være sjovt at prøve” valg jeg lavede var at få sat “kombi pedaler” på. Disse pedaler er helt almindelige pedaler på den ene side, mens der på den anden sidste af pedalerne kan sættes klamper fast.

Klamper og cykelsko er desværre ikke mere standardiseret end at der findes et par forskellige systemer, som overhovedet ikke kan med hinanden, og derfor kan sko til et system naturligvis ikke bruges til klampler og pedaler til et andet. De gamle spinning sko jeg havde liggende, brugte naturligvis et andet system, end de kombi pedaler, som min cykel havde fået monteret.

Nu har vi paseret jul og pludseligt har jeg nu et par sko, som passer til pedalerne, og disse sko er faktisk noget anderledes end forventet. De ligner meget mere “almindelige sko” end mine gamle cykelsko, og de er derfor til at gå rimeligt almindeligt med – både indendørs og udendørs. Klamperne er “SPD” systemet, som er et af de store. Disse klamper sidder “gemt” i sålen og er det, der gør at man kan gå almindeligt. Udover dette så føles det at køre med SPD systemet i øvrigt ret meget magen til Look-klamper, som jeg kørte spinning med. De giver et hørbart klik, når man sidder rigtigt fast og de er nemme at klikke ud af.

Skoene jeg kører med er dem her over – Specialized Tahoe Black. De er vidst kendt som “Mountainbike sko”. På billedet er de som de kommer i kassen, og man skal selv lige fjerne “S”-logoet i sålen – det var lige til, men krævede lidt hjælp fra en hobbykniv og en skruetrækker for at kunne få “låget” af. Under det sidder skruehullerne, der passer til SPD klamperne, og de er ret enkle at montere.

Jeg har nu kørt knap 200 km med skoene, og det er bestemt en opgradering, der var rigtigt rar. Der kommer lidt flere kræfter i pedalerne, og man kan også “trække” når man kører “op” med pedalerne. Der er dog et par enkelte ting, som man bør overveje at ændre i sin kørestil.

Det er en klar fordel ikke hele tiden at skulle klikke ud og ind, og fremfor at hoppe fra lyskryds til lyskryds, så er det afgjort sjovere at tilpasse farten, så man kommer over for grønt, når man er ved krydset.

Man skal lige øve at komme ud og ind i klamperne i en fart. Det tog lige et par ture inden der var helt styr på det. Ved en af de første ture med skoene på, tænke jeg ikke lige over at skulle klikke ud og kom frem til lyskrydset, stoppede og væltede, da jeg ikke hurtigt nok fik klikket ud.