Tvivlsom flirt med annoncer

Aviserne er vids begyndt at tænke alvorligt over hvordan deres fremtid ser ud, og de digitale udgaver, er sikkert allerede nu mere læst end de trykte. Det er derfor også vigtigt for aviserne, at de finder måder at sikre deres økonomiske grundlag. Det er sket gennem annoncer, som har svinget mellem mere eller mindre agressivitet – popup’er, pop unders, flash animation og alt muligt andet, der kunne give penge i kassen.

Jeg har det sådan set fint med denne byttehandel – nyheder for reklamer. Så længe jeg ikke vil betale for adgangen til nyhederne, må de forsøge at finde en anden måde at få penge i kassen. Jeg syntes dog godt nok, at deres seneste forsøg på ekstrabladet.dk, er gået over stregen. Der er annoncerne efterhånden så godt forklædt ind i sitet, så man bliver i tvivl om det er annoncer eller sponsoreret journalistik.

Eb_dk

Dobbeltmoral og ytringsfrihed

Nogle gange er internet lidt sjovt. Et af de tidspunkter, hvor man kan undres over hvad der sker, er blandt andet, når nogle syntes de kan sættes sig som (smags)dommere over hvad andre gør – som om der ikke var båndbrede nok på nettet til os alle sammen.

Tag nu et af de seneste eksempler, hvor en brokker sig over “auto posts” fra Endomondo og Runkeeper, og syntes man kan sættes sig som smagsdommer og bede folk holde op med det. Bevars det er dem forundt at mene, det, men burde man ikke bare “stemme med tegnebogen/fødderne” og i stedet for at være smagsdommer, så blot lade være med at følge folk på twitter, hvis man syntes der er for lidt kvalitet (signal) i forhold til støj (noise).

Jeg kan specielt syntes det er sjovt, når en af dem, der med et retweet støttede dette brok over autoposts (se under 5. august), så selv lige føler trank til at blande hans webanalytiker posts med snak om showband – det kan godt være, at det ikke er en auto-post, men det er i den grad de mindst lige så meget støj.

Hvis man føler, at man er en “niche” orienteret tweeter, så skal man for min skyld være velkommen til at holde sit feed inden for et snævert spor – og man kan endda have flere twitter konti til hver af de emner man interesserer sig for – Steve Gibson er et fint eksempel på dette. Så kan interessenter i hver niche holde sig til den eller de konti, som de syntes er interessante. På twitter er der ingen begrænsninger på hvor mange twitter-konti man kan have – og ej heller hvor mange man følger.

Hvis du er en af dem, som jeg følger på twitter, så skal du være velkommen til at poste hvad som helst, som du har lyst til – jeg sætter mig ikke som dommer over det – men til gengæld, så forebeholder jeg mig naturligvis retten til at lade være med at følge dig, hvis indholdet har for meget støj i forhold til kvalitet, for det er sådan nettet burde virke :-)