Genbesøg i Singapore

Det er et par uger siden vi kom tilbage fra en rejse til Singapore, Cambodia og Vietnam. Jeg bakser fortsat med billeder – der skal sortere, så kun de bedste gemmes, få geotag’et billederne og rettet skæve billeder til.

Det var anden gang vi kom forbi Singapore, og nogle gange, der er det jo ret spændende at komme tilbage til et sted, så man kan se og opleve de ting, der ligger udover turistguidens obligatoriske top 10 liste.

Hvis det er første gang man kommer til Singapore, så er der nogle obligatoriske stop. Det vigtigste er “Night Zoo” – en Zoologisk have, der har aften åbent. Alle forventes vidst også at tage en tur på floden med en tur ud omkring “The Merlion” – en blanding af en fisk og en løve, der er Singapores “national dyr”. Andre stop på første tur tæller det historiske område med Raffles hotel, Raffles landing og andre historiske bygninger.

Nu var det anden gang vi kom til Singapore og vi havde i alt 3 fulde dage, hvor vi kunne få set på byen. Her valgte vi blandt andet at (gen)besøge Chinatown, se Sentosa (en ferie ø) og så et besøg i Sands Skypark.

Singapore Sands hotellet var ved at blive bygget i 2009, da vi første gang var i Singapore. Nu er det så færdigt og er et stort hotel, casino og shopping center. På toppen – på 57. etage – ligger hotellets pool område, og for almindelige turister, er ikke bor på hotellet, findes der mulighed for at besøge Sands Skypark. Det er en del af toppen af hotellet, hvor der er udsigt over det meste af Singapore.

Sands_singapore

Besøget på toppen koster (i 2011) S$20 – hvilket er S$10 billigere end Singapore Flyer (det store pariserhjul). Her er et enkelt billede af Singapore Sands, og når jeg er færdig med at ordne billeder, så kommer der sikkert også et par billeder af udsigten deroppe fra.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.