Backup – enkelt, usynligt, automatisk og et andet sted

Gennem de seneste år, er de data, som vi har liggende på vores computere, blevet stadigt vigtigere. Alle har efterhånden udskiftet de gamle fotografiapperater med digtal kameraer – og mange er holdt op med at fremkalde billederne på papir, og viser i stedet familie billederne frem på tv’et eller bare på computeren.

Der er desværre også rigtigt mange, som ikke helt har tænkt over hvilke tiltag som man burde lave, når der pludseligt findes uerstattelige ting på ens computer – både i forhold til hvis computeren går i stykker, bliver stjålet eller på anden måde pludseligt er væk.

Nogle har købt en ekstern harddisk – og forsøger at huske at lave kopier af de vigtigste ting en gang i mellem. For at hjælpe med at huske på at lave backup, så står harddisken ofte ved siden af maskinen, som der skal backes up. Det er da bedre måske at have en kopi af sine vigtigste ting, men ikke rigtigt en løsning i topklasse.

Hvis en backup løsning skal fungere, så er der i hvert fald 4 kriterier, som løsningen bør overholde:

  • Det skal være enkelt – så man nemt kan sætte det op og være sikker på at det fungerer og har styr på at backupen kører.
  • Det skal være usynligt – så man ikke skal bander over at der skal køres en backup. Man skal ikke sætte ting til maskinen, lukke det ned man er igang med eller lignende.
  • Det skal være automatisk – så det bare virker. Man skal ikke huske at gøre noget en gang om dagen, om ugen eller om måneden. Det skal aktivere sig selv og sørge for at der laves backup, når der er brug for det.
  • Det skal være et andet sted – så man ikke risikerer at få stjålet sin backup sammen med pc’en eller hvis der er vand i kælderne, at både pc og backup medier drukner.

Der findes heldigvis forskellige bud på løsninger af hvordan man kan få lavet en backup, som overholder alle fire kriterier og hvis du ikke allerede har en velfungerende backup strategi, må jeg så ikke foreslå, at du kigger på Carbonite eller et af de andre systemer, hvor et lille program, der kører i baggrunden på din maskine, automatisk og løbende sørger for at lave en kopi af computeren til et sikkert sted på nettet.

Det er rimeligt overkommeligt økonomisk og i hverdagen mærker man næppe det kører. Carbonite findes til både windows og mac. For en fast pris kan man få lavet backup af alle interne drev i sin computer.

Garmin Edge 800 og temperaturer

 

Jeg har fornyligt fået en Garmin Edge 800, som jeg bruger som cykelcomputer. Det er Garmins topmodel i Edge serien for tiden, og sikkert lidt overdrevet for det faktiske behov, men når man gerne vil have, at den skal kunne vise kort og bruge navigation, så er det den helt rigtige model.

Normalt plejer jeg at bruge Endomondo.com til at uploade aktiviteter fra Garminen – og Garmin Training Center på min Mac (og endda at uploade fra Garmin Training Center til Garmin Connect, så der er en Online backup.

Et af de eneste problemer, som jeg rendte ind i med Edge 800 computeren, var at den ikke viste temperaturer fra mine cykelture. Selve enheden understøtter temperatur måling (sådan cirka), og den blev vist i displayet, men ikke i de opsamlede data.

At de ikke vises på Endomondo skyldes, at de for tiden ikke understøtter det, så ikke noget mystisk der (hvis du syntes det er en god ide, så lad dem det vide), men på Garmin Connect websitet, havde jeg set andres workouts havde temperatur grafer, så det måtte jo virke.

Jeg havde desværre ikke meget held med Garmins support, som i øvrigt var venlige og i mødekommende, men som mente, at det muligvis var min Edge, der var problemer med. Det mente jeg nu ikke, når det ud fra displayet på Edge’n så ud til at virke helt som det skulle.

Det lykkedes mig også at finde en løsning/forklaring. Problemet var ikke Edge’n, men der imod Garmin Training Center, der i hvert fald for nærværende ikke understøtter temperaturer og derfor ignorer de data, når den importerer data.

Løsningen er derfor, at uploade direkte til Garmin Connect – uden om Garmin Training Center, og så virker alt som det skal.

Tvivlsom flirt med annoncer

Aviserne er vids begyndt at tænke alvorligt over hvordan deres fremtid ser ud, og de digitale udgaver, er sikkert allerede nu mere læst end de trykte. Det er derfor også vigtigt for aviserne, at de finder måder at sikre deres økonomiske grundlag. Det er sket gennem annoncer, som har svinget mellem mere eller mindre agressivitet – popup’er, pop unders, flash animation og alt muligt andet, der kunne give penge i kassen.

Jeg har det sådan set fint med denne byttehandel – nyheder for reklamer. Så længe jeg ikke vil betale for adgangen til nyhederne, må de forsøge at finde en anden måde at få penge i kassen. Jeg syntes dog godt nok, at deres seneste forsøg på ekstrabladet.dk, er gået over stregen. Der er annoncerne efterhånden så godt forklædt ind i sitet, så man bliver i tvivl om det er annoncer eller sponsoreret journalistik.

Eb_dk

Dobbeltmoral og ytringsfrihed

Nogle gange er internet lidt sjovt. Et af de tidspunkter, hvor man kan undres over hvad der sker, er blandt andet, når nogle syntes de kan sættes sig som (smags)dommere over hvad andre gør – som om der ikke var båndbrede nok på nettet til os alle sammen.

Tag nu et af de seneste eksempler, hvor en brokker sig over “auto posts” fra Endomondo og Runkeeper, og syntes man kan sættes sig som smagsdommer og bede folk holde op med det. Bevars det er dem forundt at mene, det, men burde man ikke bare “stemme med tegnebogen/fødderne” og i stedet for at være smagsdommer, så blot lade være med at følge folk på twitter, hvis man syntes der er for lidt kvalitet (signal) i forhold til støj (noise).

Jeg kan specielt syntes det er sjovt, når en af dem, der med et retweet støttede dette brok over autoposts (se under 5. august), så selv lige føler trank til at blande hans webanalytiker posts med snak om showband – det kan godt være, at det ikke er en auto-post, men det er i den grad de mindst lige så meget støj.

Hvis man føler, at man er en “niche” orienteret tweeter, så skal man for min skyld være velkommen til at holde sit feed inden for et snævert spor – og man kan endda have flere twitter konti til hver af de emner man interesserer sig for – Steve Gibson er et fint eksempel på dette. Så kan interessenter i hver niche holde sig til den eller de konti, som de syntes er interessante. På twitter er der ingen begrænsninger på hvor mange twitter-konti man kan have – og ej heller hvor mange man følger.

Hvis du er en af dem, som jeg følger på twitter, så skal du være velkommen til at poste hvad som helst, som du har lyst til – jeg sætter mig ikke som dommer over det – men til gengæld, så forebeholder jeg mig naturligvis retten til at lade være med at følge dig, hvis indholdet har for meget støj i forhold til kvalitet, for det er sådan nettet burde virke :-)

 

Manchester

Vi havde nogle SAS EuroBonus point, der var ved at udløbe, og havde lige nok til at kunne benytte et af månedens tre tilbud – og da vi stort set kun har set London, når vi har besøgt England, så kunnne det da være meget sjovt at se en anden storby, så det blev Manchester, der var et af tilbudene.

Vi bookede værelse på “The Palace Hotel” via deres website – og valgte det primært ud fra placeringen.

Close
15-Jul-2011 10:25, NIKON CORPORATION NIKON D300S, 8.0, 18.0mm, 0.004 sec, ISO 800
Close
15-Jul-2011 10:33, NIKON CORPORATION NIKON D300S, 10.0, 24.0mm, 0.003 sec, ISO 800
Close
15-Jul-2011 10:35, NIKON CORPORATION NIKON D300S, 11.0, 25.0mm, 0.002 sec, ISO 800
 
Close
15-Jul-2011 10:45, NIKON CORPORATION NIKON D300S, 14.0, 22.0mm, 0.001 sec, ISO 800
Close
15-Jul-2011 10:46, NIKON CORPORATION NIKON D300S, 14.0, 18.0mm, 0.001 sec, ISO 800
Close
15-Jul-2011 10:50, NIKON CORPORATION NIKON D300S, 11.0, 27.0mm, 0.002 sec, ISO 800
 
Close
15-Jul-2011 10:53, NIKON CORPORATION NIKON D300S, 11.0, 60.0mm, 0.002 sec, ISO 800
Close
15-Jul-2011 11:00, NIKON CORPORATION NIKON D300S, 13.0, 22.0mm, 0.002 sec, ISO 800
Close
15-Jul-2011 11:10, NIKON CORPORATION NIKON D300S, 11.0, 18.0mm, 0.002 sec, ISO 800
 
Close
15-Jul-2011 11:15, NIKON CORPORATION NIKON D300S, 11.0, 22.0mm, 0.002 sec, ISO 800
Close
15-Jul-2011 11:24, NIKON CORPORATION NIKON D300S, 13.0, 38.0mm, 0.002 sec, ISO 800
Close
15-Jul-2011 11:28, NIKON CORPORATION NIKON D300S, 11.0, 22.0mm, 0.002 sec, ISO 800
 
Close
15-Jul-2011 11:29, NIKON CORPORATION NIKON D300S, 10.0, 18.0mm, 0.003 sec, ISO 800
Close
15-Jul-2011 11:46, NIKON CORPORATION NIKON D300S, 16.0, 18.0mm, 0.001 sec, ISO 800
Close
15-Jul-2011 11:47, NIKON CORPORATION NIKON D300S, 13.0, 18.0mm, 0.002 sec, ISO 800
 
Close
15-Jul-2011 11:48, NIKON CORPORATION NIKON D300S, 4.0, 31.0mm, 0.01 sec, ISO 1100
Close
15-Jul-2011 11:52, NIKON CORPORATION NIKON D300S, 8.0, 55.0mm, 0.004 sec, ISO 800
Close
15-Jul-2011 11:52, NIKON CORPORATION NIKON D300S, 4.5, 55.0mm, 0.04 sec, ISO 1600