Overraskelsen røg med overskriften

Nogle journalister formår til fulde at udnytte RSS feeds, som en teaser, der lige lokker et klik ud af den, der sidder og løser med i feedet. Det er sjovt, når det lykkedes, men så er der de gange, hvor overskriften lige ødelægger den gode teaser. PCWorld havde et godt eksempel på dette i dag i deres feed – hvis overskriften ikke havde afsløret artiklens indhold, så havde jeg måske klikket…

Media_httpbetanetfact_malvv

På anden klasse i banken

Jeg havde Skandiabanken, og var egentlig ret glad for den. De blev så købt eller solgt af/til Eikbank, som så har lavet om i en række ting, så det ikke helt er lige så godt at være kunde hos dem, som det var en gang. Det har sikkert været nødvendigt for at få økonomien til at hænge sammen, og det kan være, at de faktisk stadigt er bedre end gennemsnittet. Der er dog lige et sted, hvor de virkeligt lige forstår at understrege, om man er rigtig kunde – eller bare en af de anden klasses kunder, som de nu fik med Skandiabanken, nemlig når man logger ind i netbanken.

Hvor kan det dog syntes træels og “du er ikke så god som resten af vores kunder”-agtigt, når ens netbank ligger på en URL, der hedder:

https://www.eikbank.dk/netbank/logon/tidligere_skandiabanken_kunde/Pages/default.aspx

Det kan være en lille ting, men det ville nu have føltes lidt mere velkomment, hvis “tidligere_skandiabanken_kunde” i stedet bare kaldte det “regnr_6610” eller noget andet, der ikke havde nogen værdiladning.

Fotofremkaldelse på mac

Jeg er sikkert lidt gammeldags. Nogle gange synes jeg faktisk det er meget rart, at få fremkaldt nogle af de digitale fotos til papirbilleder, og det er heldigvis meget nemt nu om dage – i hvert fald hvis man bruger windows – på Mac kan det være lidt mere problematisk. Jeg bestiller højest et par gange om året, så når jeg gør, er der typisk et par hundrede billeder, der skal afsted.

Senest forsøg var hos Foto.com. De har nogle lidt sjove priser og rabat modeller, men det er rimeligt nemt at finde ud af hvad tingene koster, så den prøvede jeg inden jul. De har vidst robotter til at oversætte sitet, så der er en del af teksterne, der er ret sjove, men pyt. De har en pc-klient, men den findes ikke til Mac. Deres Java klient fungerer til gengæld til Mac, og det lykkedes at bestille knap 1000 billeder i et hug uden problemer.

Denne gang var turen så kommet til Coop/ Kvickly’s fotofremkaldelse, som havde tilbud på billeder. Det var kun 50 stykker, der skulle fremkaldes, så det ville jo være en fin lejlighed til at prøve dem. Det forsøgte jeg så på i går aftes. Rå billederne fyldte 72Mb, og selvom det måske i teorien kunne lade sig gøre at bruge upload formen, så havde jeg ikke lyst til at prøve den – og deres klient-software findes kun til Windows, så var der Java-klienten tilbage. Til trods for over en times eksperimenter, så lykkedes det mig aldrig at få den til at fungere, og jeg måtte opgive.

Jeg har tidligere et par gange bestilt hos TDC Online, Netto og Elgiganten. Det er aldrig lykkedes mig at få Java-klienten til at fungere på min Mac – hverken i Firefox, Safari eller WebKit. Der findes til gengæld en “komfort klient”, hvilket er en smart betegnelse for et problem, og det findes også til Mac. Det fungerer fint, og er stort set det samme uanset om det var TDC Onlines, Nettos eller ElGigantens udgave – og tja… det bliver jeg nok ved med fremover.

Nytårshærværk

Så har det været nytår igen. Normalt har vi ikke rigtigt oplevet nogen ballade – vi bor på en fredelig vej, der lige præcis normalt er trafik nok, til at der aldrig er ballade af nogen art – næsten. Nytårsaften er tilsyneladende den ene dag om året, hvor folk i en alkohol rus (eller hvad det nu måtte være), smider hæmningerne og føler sig berettiget til at lave en form for ballade og hærværk uden nogen form for hensyn til hvem, det måtte gå ud over.

Velvidende, at dette plejer at være tilfældet – år for år – så plejer vi også at tage rimelige hensyn med henblik på at minimere de potentille skader uanset om vi er hjemme eller ej på dagen/aftenen. Dette indbærer at fjerne skradespande, fjerne alle “løsøre” (alt der ikke er boltet, cementeret eller på anden rimeligvis fastgjort) og låse det i skure eller indenfor, og det plejer normalt at virke, så der ikke tidligere har været nogen problemer.

Det var der så i år. Vi var ikke lige hjemme, så hvad der præcist er sket ved vi ikke, men i hvert fald havde vi en lille granbusk stående ved vores indkørseli et hævet bed, og da vi kom hjem, var der tilsyneladende en, der havde “stage-dive’t” i den – med det resutlat, at de fleste grene var knækket ved roden og busken se nu ret for færdelig ud.

Tja… skulle man sige, det er jo ikke en postkasse der er sprunget i luften eller lignende. Problemet er bare, at busken har stået der i over 20 år og vi kan enten grave den op, og være klar med en ny fin busk, der lige paser til stedet den står om 20 år – eller købe en ny busk, der passer til stedet, men som sandsynligvis vil koste flere tusidnede kroner (prøv gerne en planteskole og se på større buske, hvis du syntes det lyder vildt).

Jeg håber godt nok, at der var en, der havde en sjov aften – og forhåbenligt slog sig en hel del, på badet, der ødelage busken.