Mac: Autostart programmer

Når man starter sin computer, er der ofte en del programmer, der startes automatisk. Kommer man fra windows, ligger en del af disse i start-mappen under programmer, men en sådan findes ikke lige i OSX, så hvordan finder man så ud af hvilke programmer, der startes automatisk (og hvordan fjerner man dem igen).

For at styre hvilke programmer, der automatisk startes, skal du ind i “System Preferences” og finde punktet “Accounts”. Her er to faneblade – password og login items, og det er på siden Login Items, at man kan styre hvad der startes, når du starter maskinen (hvilke programmer, der startes er bruger afhængigt).

Media_httpwwwnetfacto_ugbcd

Du fjerner programmer, der startes ved opstart, ved at vælge det/dem, du gerne vil fjerne, og trykke på minus knappen. Du fjerner ikke programmet ved at fjerne det fra opstarten, det gør du på en anden måde.

Når du er der inde, så kan du med plus knappen under listen over de programmer, der startes, også tilføje nye programmer – hvis du automatisk vil starte mailprogrammet, din browser eller andet du måtte ønske.

FPS spil på mac

Det er ikke lige spil, som Mac OSX er kendt for – det har det i hvert fald ikke været. Det har mere været det, at man har kunne arbejde med grafik, lyd og andre medier. At den har en Unix et sted under motorhjelmen, så den er stabil og sjov for nørder.

Mac’en behøver dog ikke være en ren arbejdsmaskine – uagtet den er god til det. Man kan faktisk nemt finde masser af spil til den, hvis man bare leder lidt. Min Mac er stadigt den “gamle” PowerMac med PowerPC indmad. Det betyder desværre, at der ikke er helt så mange spil at vælge mellem, som der er begyndt at komme til de nye med Intel CPU’er.

Der er dog to spil, jeg gerne lige vil reklamere for. Som begge er gratis og som hører til FPS-genren (FPS: First-Person Shooter – dvs. Couner-Strik, Quake og lignende).

OpenArena faldt jeg over for noget tid siden. Det minder en hel del om Quake III – og har vidst også rødder, der går tilbage til Quake III Arena. Det er gratis og hvis du kender Quake III føler man sig hurtigt hjemme. Det er ret nemt at finde servere, så man kan spille mod andre – og vil man ikke dette, så er der også mulighed for single player.

Det nyeste “fund” hedder Urban Terror. Her snakker vi et alternativ til Counter-strike og det er også gratis. Der findes ikke mulighed for single player, men det er intet problem at finde masser af servere på nettet, hvor der er masser af andre at spille med (eller mod). I lighed med Counter-strike, så har Urban Terror også et par forskellige modes, man kan spille i – to hold mod hinanden, alle mod alle, capture the flag og så videre.

Udover at virke fint til Mac, så findes begge spil i øvrigt også til Windows og Linux. God fornøjelse.

Set på nettet…

Jeg tager en hel del billeder, og nogle af dem forsøger jeg at sælge som Stock-billeder via iStockPhoto. Efter et par års arbejde med at opbygge en portfolio, så lykkedes det også jævnligt at få solgt billeder. Der er dog en ting, der er lidt træels ved iStockPhoto (og sikkert også lignende bureauer) – selvom man sælger mange billeder, så er det ret sjælden, at man ser, hvor de billeder man får solgt, rent faktisk bliver brugt.

Nu har jeg så endeligt spottet et af mine billeder – i en rejse artikel om de dansk vestindiske øer (eller US Vrigin Islands som de også hedder). Det er da lidt sjovt at se hvor og til hvad ens billeder bliver brugt.