Flickr og GPS

Som tidligere nævnt, er jeg begyndt at bruge en GPS Logger til at tilføje GPS-positioner til mine  digitale billeder. Udover at det praktiske i at have positionerne gemt med billederne, så kan de også bruges til at lave Google kort med fotografier og meget andet. Hvis du bruger Flickr, så kan GPS-positionerne også bruges – og du kan bruge andres billeder med GPS positioner.

Hvis du åbner Flickr’s verdenskort, så kan du se markeringer på et verdenskort, hvor nogle af de billeder, der er Geotaget er markeret. Udover det sjove i at se tilfældige billeder fra rundt omkring i verden, så kan man også bruge det til lidt praktiske ting. Hvis du står og skal på ferie et sted, så kan du f.eks. søge efter det sted, og se om der skulle være nogle spændende ting at se i området. Det er ikke lige en turistguide, men det kan da give nogle ideer om de ting guidebogen foreslår, rent faktisk ser spændende ud eller ej.

Hvis du selv også er kommet så langt, at du bruger Flickr og har Geotags på dine billeder, så skal du lige være opmærksom på at du skal fortællle Flickr, at de skal kigge efter Geotags, når du uploader billeder. Det gør du under ved at logge ind, finde “you” menuen, vælge “Your Account” og under punktet (fanebladet) “Privacy & Settings” findes punktet “Who will be able to see your stuff on a map”, som du måske skal ændre indstilling på…

Bemærk i øvrigt, at hvis du uploader personlige billeder (billeder af der hvor du bor eller lignende), så er det måske en dårlig ide at vise hvor billedet er taget.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *