Grado, Trieste and Venice

It’s always fun visiting Italy. Besides their wonderful food, there’s also losts of sights to explore no matter where in Italy you visit. In June 2008 we went to North-east Italy and stayed in the town of Grado. It’s between Trieste (near the Albanian border) and Venice.

[googlemap lat=”45.686755″ lng=”13.427552″ width=”600px” height=”300px” zoom=”9″ type=”G_NORMAL_MAP”]Grado[/googlemap]
Continue reading Grado, Trieste and Venice

Surt Show i Silvan

Media_httpwwwnetfacto_cqleg

For nogle uger siden flyttede vi lidt rundt i vores “hjemmekontor” og i denne anledning, er vi endt med at skulle have skiftet en skrivebordsplade til en lidt større model. Vi rendte for nogle uger siden rundt mellem bordpladen.dk, køkkenbutikker og andre steder, der kunne levere end bøge-bordplade.

Efter at have konstateret, at den de fleste steder ville koste en formue (vi snakker over 6000,- for en plade på under 2m x 0,9m x 3cm), endte vi med at bestille en massiv blade fra Silvan (i specialmål) – som var billigere end de øvrige steder.

Nu har vi så ventet et par uger og med lidt over en uges forsinkelse, kunne vi så endeligt komme og hente den. Det gjorde vi så, og selve udleveringen gik sådan set også fint nok – vi kørte til Silvan på Lygten (Nørrebro), vækkede medarbejderen i vareudleveringen og fik pladen.

Desværre konstaterede vi så også, da vi var ved at læsse den i bilen, at en af limningerne ikke var lavet ordenligt – det var ujævnt og så grimt ud – og det var stadigt en plade til flere tusinde kroner, så den ville vi faktisk ikke have. Der fra startede så en kaskade af træels oplevelser.

Hvorfor var det i øvrigt, at de ikke lige havde tjekket pladen, da den kom hjem? det sted, hvor fejlen/skaden var, var helt synligt og enhver berøring, ville kunne bekræfte, at der var noget galt.

Først var der det at få den returneret. Vi prøvede først i informationen (det hedder heldigvis og meget retvisende ikke længere kundeservice), men de mente bestemt ikke, at  den var deres problem – der kunne vi returnere den til vareudleveringen og så komme tilbage og få pengene igen.

Burde man ikke have tilbudt os – bare en gang – at skaffe en ny plade hjem?

Når som sagt så gjort, og vi vandrede om i vareudleveringen, der tog imod den, men da lige skulle have en fra trælast til at kigge på den. Det tog sin tid – lang tid, men det lykkedes til sidst og vi blev tilsidst bedt om at gå til informationen for at få udbetalt beløbet.

Nu var det den samme, som første gang ved informationen, vi snakkede med – og hun kunne da sagtens genkende os. Vi fremviste sedlen, som vareudleveringen havde givet os med besked om at den var taget retur, men naturligvis skulle der 3 telefonopringninger og alt muligt andet til, førend man kunne udbetale pengene.

Jeg er absolut mest irriteret over den holdningen hos medarbejderne. Jeg fik tydeligt at virke, at det, at jeg havde fået en defekt vare, burde være mit problem – ikke deres – og det at sende mig gennem retur-proceduren og rende rundt mellem medarbejdere og diverse køer, var ligeledes en helt naturlig og forventelig ting af mig som kunde.

Det lykkedes heldigvis at få pengene udbetalt, og når vi skal have bestilt en ny plade, så tror jeg faktisk ikke det bliver hos Silvan.

Foto podcast

Jeg har egentlig længe gerne ville lave lidt reklame for nogle af alle de podcasts, som jeg lytter til – specielt på turen til og fra arbejde. Det har jeg ikke lige haft tid til (endnu), men oven på de sidste to posts om geotagging og GPS i digitale billeder, så vil jeg gerne lave lille reklame for et enkelt af dem.

For nogle måneder siden startede TWIP – This Week In Photography. Hovedmændene bag det er Scott Bourne og Alex Lindsay (der har medvirket i flere af TWIT’s podcasts) – og de har så et par af deres foto-venner med hver uge.

Det bærende i TWIP er et ugentligt podcast hvor der snakkes om fotografering. Niveauet har for mit vedkommende været yderst passende – den glade amatør, der tager fotografering alvorligt nok til at have købt et digital spejlrefleks og rent faktisk gerne vil lære at bruge det. Udover selve fotografering, så kommer de også godt omkring – om tips til at rejse med fotoudstyr, om håndtering og behandling af billeder og meget andet.

Udover selve podcastet, så kommer der også jævnligt artikler på deres websites, små videoer i deres feed og så er der efterhånden også et par ret aktive flickr grupper, hvor der også diskuteres fotografering på liv og løs.

Selvom det nogle gange bliver lidt for foto-nørdet for mit vedkommende, så er der generelt en meget hyggelig stemning, og når de kaster sig over et emne, så gør de en imponerende indsats for at få tingene forklaret, så man forstår dem, selvom man ikke lige er en professionel fotograf.

PodCastet er på engelsk og varer typisk under en time. Det koster – som de fleste øvrige podcasts – helt gratis. Hvis du er interesseret i fotografering, og vil have noget underholdning, der samtidigt lærer dig lidt, så tag og lyt med.

Digitale fotos med GPS

I sidste post fik jeg skrevet lidt om Geotagging og hvad jeg gerne ville med det. I denne, er så lidt status på hvor langt jeg er nået og hvordan det fungerer.

Inden man begynder at tage billeder….

Når man vil geotagge, så er der nogle få ekstra forberedelser man skal have lavet inden man tager billeder. Første punkt er naturligvis at huske at få sin GeoLogger (AMOD AGL3080 i mit tilfælde) med (samt batterier til denne). Udover dette, så skal man også huske at få stillet tiden i sit kamera korrekt og præcist inden man vælter ud i verden.

Dette skyldes, at GeoLoggeren gemmer GPS-data består af tid såvel som position, og at det er disse data, der gør man kan flette retvisende positioner ind i billederne man har taget. GPS-satelitterne benytter UTC tid uanset hvor man er i verden, men man behøver ikke at stile kameraet til UTC tid – det kan saktens være lokal tidszone. De programmer, som kan flette GPS data i billederne, kan vidst alle håndtere en tidszone korrektion.

Mens man tager billeder…

I forbindelse med billedjagten, skal man ikke meget andet end at huske at tænde sin GeoLogger inden man går hjemmefra og lade den ligge stille i 30 sekunders tid, så den lige kan finde ud af hvor den er.

Det er vidst ideen, at man har GeoLoggeren hængende med fri udsyn til satelitterne, men for mit vedkommende har den foreløbigt blot ligget øverst i min taske (rygsæk eller cykeltaske), og det har givet ganske fornuftige resultater.

På GeoLoggeren findes der udover on/off-knappen også en mulighed for at markere, når man har taget et billede. Dette skulle gøre det nemmere at få de rigtige GPS positioner på de billeder man tager. Jeg har endnu ikke benyttet denne, men i stedet blot ladet GeoLoggeren automatisk logge min position hele turen hvert sekund (eller hvert 10. sekund), og så udelukkende brugt tiden i loggen til at finde positionen, der passer til billedet. Det har også fungeret fint.

Når man kommmer hjem…

Jeg har tidligere, når jeg er kommet hjem med billeder, ladet iPhoto hente billederne direkte fra kameraet. Dette kommer jeg til at lave om på.

Fremover regner jeg med at kopiere alle billederne over i en folder på Mac’en og efterfølgende kopiere GPS-logfilerne til Mac’en, for der at kunne flette GPS data ind i billederne inden de arkiveres og gemmes.

AMOD’en jeg bruger gemmer data i et format, der hedder “NMEA0183”, og jeg bruger GPS Babel til at konvertere filerne over til GPX format. GPX (GPS eXchange Format) kan så læses af programmet GPSPhotoLinker. GPSPhotoLinker bruger jeg til – i batch mode – at få føjet positioner på alle billederne.

Jeg har foreløbigt kun prøvet at lægge GPS-positioner på JPG billeder, og det har virket ganske fint. Næste udfordring er så at få dem lagt ind i Nikon’s RAW-filer (NEF-billeder). Der findes programmer, der ser ud til at kunne klare den opgave – f.eks. GeoTag på SourceForge.

Med AMOD’en fuglte der i øvrigt også en udgave af JetPhoto, som også ser ud til at kunne en masse med GPS og billeder. En af de små tests jeg foreløbigt har fået lavet med det, er blandt andet en GoogleMap eksport af et par billeder fra en cykeltur.

Geotagging

Jeg har gernet ville lege med Geotagging noget tid blandt andet for bedre at kunne lave billedtekster, når man har været på storby ferie og taget en masse billeder i et lille område, og derfor kan have svært ved at skelne forskellige bygninger fra hinanden.

Jeg tager de fleste billeder med et Nikon D70 (og supplerende billeder med et Olympus Mju750) og ville gerne have en løsning, der virker med min Mac.

Hvorfor Geotagging?

Med geotagging lægger man GPS-positioner ind i de digitale billeder som man tager. I mange billedformater findes der meta-data plads, som kan indeholde GPS data om hvor billedet er taget. Hvis du allerede tager digitale billeder, så kender du sikkert allerede EXIF-data, som er de meta data, hvor du normalt kan se hvilket kamera, der har taget billedet (og ikke mindst hvornår).

Med Google Earth, Google Maps og mange andre programmer, der gør det nemt at kigge på kort, giver geotagging en lille ekstra dimension, hvor man pludseligt kan få vist hvor billedet er taget på et kort. Et af de steder, hvor du kan se geotagging i praksis er blandt andet på flickr.

Der er vidst ingen kameraer, der endnu har indbygget GPS, men der findes i dag udvidelser til nogle kameraer, der tilføjer en GPS til kameraet, så GPS-data skrives direkte ind i de billeder, man tager. En af Nokia’s seneste mobiltelefoner N82 med GPS og kamera, har funktionaliteten indbygget.

Amod AGL3080

Til geotagging brug findes der flere forskellige løsninger – blandt andet kan mange bil-GPS systemer saktens bruges – det eneste krav er stort set blot, at de kan lave en log over hvor man færdes. Hvis man ikke har en bil-GPS (hvilket var mit tilfælde), så findes der også dedikerede foto-GPS’er man kan bruge.

De fleste virker udelukkende til Windows fordi de kræver en eller anden speciel driver, men TWIP snakkede for et par podcasts’ siden om en Amod AGL3080, som skulle virke fint til Mac. Den koster under 500,- (incl. fragt).

Amod’en er en lille kasse, der rummer 3 AAA batterier, en SiRF III GPS modtager samt 128 Mb RAM. Den er driver-fri, så når man skal tømme den, kan man blot sætte den i en computer (mac, windows eller Linux) og den ligner en almindelig USB-memory klods. GPS-logfilerne ligger som almindelige ASCII filer med lijner i “NMEA 0183” format, der er et af standard formaterne for GPS filer.

Amod’en har to knapper – en tænd og en “marker” knap. Normalt tænder man bare Amod’en og lader den logge positionen automatisk hvert sekund – så har man plads til cirka 70 timers data. Man kan også ændre lidt i konfigurationen, så den kun logger hvert 10 sekund, hvilket jeg har gjort da jeg regner med, at det er “godt nok”. Dette giver kapacitet til meget, meget længere tid.

Jeg har testet Amod’en et par uger – ved at have den liggende i tasken på vej til og fra arbejde, på cykelture (demo fil konverteret til KML) og så videre, og generelt virker den bare som lovet. Det eneste, der var en lille smule tricky var lige at finde ud af at indstille den rigtigt, så den loggede hvert 10. sekund i stedet for hvert sekund.

GPS Babel

Et af de værktøjer, som jeg har brugt til at teste om Amod’en virker, er GPS babel. Det er et fikst lille program, der kan oversætte/konvertere mellem en række forskellige GPS-formater. Via GPS Babel har jeg konverteret fra NMEA0183-formatet til KML – Keyhole Markup Language – som er det Google Earth benytter.

I Google Earth har man så kunne se, at de opsamlede “tracks” ren faktisk svarer til der, hvor man færdes.

Fortsættes snart med erfaringer om at binde GPS data til billeder.