kortlæser til digital kameraet

Media_httpbetanetfact_piuaj

Med de fleste digital kameraer følger et kabel, så man kan downloade billederne fra kameraet til sin computer.
Det virker normalt fint og uden problemer, men man kan også vælge at investere i en kortlæser i stedet, så man ikke bruger kameraet og kabelet til download, men i stedet sætter sit memorykort i en kortælser og downloader fra denne.

Der findes mange forskellige kortælsere, men de fleste består af en USB-forbindelse til computeren og en lille (ofte) plastic kasse, hvor der er nogle spræker i. Der findes kortlæsere, der kun læser et enkelt format, men de fleste læser typisk fra 5 og op til 10-20 forskellige kort formater. Hvorfor skulle man så vælge at investere i en kortlæser fremfor bare at downloade fra kameraet.

Det er der et par forskellige grunde til:

  1. Det går typisk hurtigere (end at hente direkte fra kameraet).
  2. Man bruger (/slider) ikke på kamearets batterie
  3. Det er nemmere (hvis man skal tømme flere kort).
  4. og det koster ikke så meget at købe en kortlæser, så mon ikke ikke ovenstående fordele er investeringen værd.

Når du køber en kortlæser er der et par forskellige ting, du skal kigge efter:
1) Understøtter den de formater du har brug for
Hvis du kun har et enkelt kamera, så er det normalt ikke noget problem, men hvis du har kameraer, der bruger xD, Compact Flash og SecureDigital kort, så er det normalt lige til at finde en læser, der understøtter alle de forskellige formater, og derfor kun have en enkelt stående. Mange kortlæsere kan i øvrigt også læse de flash-formater, som mobiltelefoner bruger, og hvis du også bruger din mobiltelefon til at tage billeder med, så kan du jo ligeså godt finde en kortlæser, der også understøtter det format, som din mobiltelefon bruger.

2) Virker den med din computer
De fleste kortlæsere virker uden problemer med Windows, men ikke altid med Mac. Selvom du skal bruge den med Windows, så check også lige, at der findes drivere, til den version du bruger.

3) Kører den med den rigtige forbindelse
Selvom de fleste kortlæsere kører USB, så findes der også nogle, der kører Firewire. Hvis din maskine har firewire, er det sikkert fint, men hvis det er USB 2.0, så er der to hastigheder – “full speed” og “high speed”. High speed kører (op til) 480 Mbps, hvor Full speed kun 12 Mbps, og derfor væsenlig langsommere.
Min nuværende kortlæser – En Hama 46945 – blev købt for under 100 kroner. Den læser 8 forskellige formater og kører USB 2.0 (“full speed”). Desværre læser den ikke xD kort og heller ikke det MemoryStick format, som min mobiltelefon bruger, så den skal nok snart udskiftes. Den har til gengæld været med på rigtigt mange rejser og rundt i verden, for den har ikke krævet nogle drivere – hverken til mac eller windows – og har derfor bare kunne sættes i enhver pc vi kom forbi, når der lige skulle laves en backup af billederne.

WebKit, Safari og Firefox

Media_httpwwwnetfacto_fnhcw

Jeg har surfet rundt på nettet i over 10 år, og de fleste år har jeg brugt Netscape Navigator og siden Firefox. Det er sikkert derfor, at jeg ikke lige – sikkert som man forventes som ny Mac-ejer – lige syntes Safari er en specielt fantastisk browser. Faktisk bruger jeg kun Safari en gang i mellem fordi den virker (lidt) bedre end Firefox, når jeg bruger min WebBanken fra Mac.

Apple mener vidst selv, at Safari er langt bedre end Firefox – den skulle være hurtigere og alt muligt andet smart, men når man bruger Firefox på Windows og Linux næsten dagligt, så skal Safari være langt bedre, førend den har en chance, og det har den bare ikke været.

Nu kan jeg godt lige at lege lidt med nye, smarte ting og jeg faldt over WebKit. Det er lidt som Gecko i Firefox verdenen – en intern (open source) motor i browseren. WebKit kan man dowloade og bruge. Det er en lidt rå oplevelse, men det har jeg gjort fra tid til anden over den seneste uges tid.

Det har godt nok været imponerende, for et eller andet må de have fået fikset i den – den er fabelagtig hurtig. I enkelte tilfælde – f.eks. på nogle af engadgets lange, billed-tunge sider – har jeg kunnet kalde siden i firefox, så starte WebKit, åbne samme side, se den blive renderet færdig og skifte tilbage til firefox for at se den stadigt arbejdede på sagen (og jeg syntes ellers ikke at Firefox plejer at føles langsom).

At WebKit er langt hurtigere end Firefox lige nu, lover sikkert godt for næste version af Safari, men det er nu ikke noget, der får mig til at overveje at skifte min primære mac browser ud. Heldigvis har en Mac Firefox udvikler kigget sourcekoden til WebKit og fundet ud af hvordan den raket fart, der er på WebKit også kan komme til Firefox – Jeg glæder mig allerede.

Noget om megapixels

Hvis man skal købe et digital kamera, så er der to “megapixel myter”, som man bør få aflivet inden man kaster sig i armene på en foto-sælger. Den ene er at “flere megapixels er bedre” og den anden er at “alle megapixels er lige”. Her er et kort forsøg på at fortælle om hvorfor de to ting er myter.

Flere megapixels er bedre – nej.

De fleste digitale kameraer i dag ligger på over 5 megapixels. Det er “nok”. I hvert fald hvis man kun regner med at bruge kameraet til at tage almindelige 10×15 (eller 10×13) cm billeder – eller hvis man blot skal vise dem på skærmen. Det at kameraet tager billeder med 10, 12 eller 15 megapixels giver dig ikke nødvendigvis “bedre billeder”.

Med flere pixels kan du – lettere beskære billedet (og bibeholde en fin kvalitet). Zoome i billedet (og kompensere for det zoom, som kameraet måske mangler), og når du arbejder i photoshop eller andre “digitale foto værksteder”, så er flere pixels da en rar ting at have.

Problemet med mange pixels er så, at hvert eneste billede fylder mere – på memory kort, når du tager det, og når du efterfølgende skal gemme det på din computer. Det er for manges vedkommende “spildte” pixels, fordi man sjældent viser billedet i 1:1 forhold, men ofte i halv, kvart eller endnu mindre størrelser.

Et andet problem med mange megapixels, er i øvrigt, at kameraets størrelse sjældent vokser med antallet af megapixels, men er nogenlunde den samme. På grund af dette, er et de enkelte komponenter (f.eks. billedsensoren i kameraet) mindre, jo flere megapixels kameraet tager, og det kan i nogle tilfælde betyde, at kvaliteten af det billede der tages – til trods for de mange pixels – faktisk bliver ringere.

I stedet for at lytte til salgssnakken om hvor vigtige megapixels er, så prøv i stedet at kigge på kameraets øvrige engenskaber – hvordan er kvalieten, er det nemt at betjene, hvad fylder det, har det et fornuftigt optisk zoom og lignende – og naturligvis, hvordan er kvaliteten af de billeder, som det tager?

Alle megapixels er lige

De fleste mobiltelfoner har i dag indbygget kamera, og i antal megapixels, er de efterhånden ved at være godt med. En typisk “bedre mobiltelefon” har for tiden et kamera med mellem 3 og 5 megapixels. Med udgangspunkt i dette, så burde der jo næsten ikke være nogen grund til at have et almindeligt digital kamera – billederne fra telefonen er jo ligeså gode, hvis kameraet har lige mange pixels, ikke? – nej.

Selvom min mobiltelefon for tiden – en SonyEricsson P1i – har et fint kamera på 3.2 Mpx, så tager det stadige væk langt fra lige så gode billeder, som det 9 år gamle Olympus C220 kamera på 2.1 Mpx. Hvis det er strålende solskin, så er billedkvaliteten nogenlunde ens, men så snart solen forsvinder, så er det kameraet, der vinder enhver konkurrence om det bedste billede.

En anden udfordring er også, at mobiltelefonens kamera er langsomt. Det tager en rum tid at skifte over i “foto mode” for telefonen, tiden fra man trykker på udløseren til billedet tages er ulidelig lang og i det hele taget skal man ikke forsøge at tage billeder med noget der ligner bevægelse på telefonen, hvis man vil have et fornuftigt resultat (og lad mig i øvrigt springe helt uden om “nat billeder”, der har så meget støj, at de i praksis er ubrugelige).

I et digital kamera, er hovedenergien lagt på at lave en ting, der kan tage gode billeder, mens det i en mobiltelefon er en bi-funktion. Bevars, det virker.

Mobiltelefoner kan tage billeder, men selvom billedet angiveligt i megapixels ligger i samme kaliber, så er der stadigt rigtigt langt vej førend kvaliteten er i nærheden af et digital kamera, så lad være med at smide dit digitale kamera ud, bare fordi mobilen har lige så mange megapixels, som kameraet…

Den Store Danske Encyklopædi

For nogle år siden udkom “Den Store Danske Encyklopædi” fra Gyldendal. Den kan købes hos boghandlen og koster typisk over 1.000 kroner. Jeg har nu været på bogudsalg. Der fandt vi den på DVD, den koster under 30,- kroner og inkluderer et års online adgang (hvor der findes opdaterede artikler).

Umiddelbart ville jeg føle mig ret snydt, hvis jeg havde købt bog-udgaven, men den er sikkert fint pynt til enhver tom boghylde, men DVD-udgaven inkluderer – udover bogens indhold – også lyd- og filmklip.