Stavekontrol efterlyses..

Jeg kan blive helt vildt irriteret, når jeg drister mig til at læse undertekster på Kanal 4 og Kanal 5 – de er ofte fyldt med så mange stave- og oversættelsesfejl, at man må græmme sig. Man skulle da tro, at massemedier havde en minimal forpligtigelse til i det mindste at kunne stave nogenlunde.

I dag kan man så se, at ekstrabladet ikke er meget bedre i deres kvaitetscheck – hvor burde det dog være pinligt, at man på forsiden har en tophistorie med stavefejl i teaseren :-(

Media_httpwwwnetfacto_laaeh

Strømspareskinne

Jeg har rodet med den klynge spaghetti, der normalt ligger under mit skrivebord og forsyner Mac’en, skærm, højtalere og alt muligt andet med strøm. Det har ikke tidligere været hægtet på nogle former for strømsparende initiativer, og nu var det så på tide.

Der har i nogle år eksisteret såkaldte pc strømspare skinner. Det er en almindelig el-skinne, hvor der så er en USB ledning på. Når man har liv i sin pc, så mærker USB forbindelsen det, og tænder for strømmer. Det er sikkert en smart ide, men jeg har aldrig lige syntes om den.

For det første er det jo lidt dumt, at man nu skal have fordelt sit strømbehov (til pc’en) over to strømskinner og for det andet, så syntes jeg oftere, at jeg mangler USB porte, end jeg lige har dem i overskud. Et trejde problem er så lige at finde en USB port, der er ledig i nærheden af det sted, hvor strømskinnen kan placeres. Blandt andet derfor har jeg ikke lige gjort noget ved at “strøm optimere” min Mac.

Nu findes der heldigvis tv-strømskinner på markedet, og hvis man skal i gang med at optimere sit strømtræk til pc’en, så er de faktisk meget smartere. til forskel fra pc strømskinnerne, så har de ikke en USB forbindelse, men i stedet en “master port”, og det er så strømtrækket over denne port, der afgør om der er strøm i resten af strømskinnen.

Det virker fantastisk, så nu er min skærm, pc-højtalerne, det ene wifi-net og nogle andre dimser, der udelukkende bruges sammen med Mac’en, sat på den og bliver automatisk slukket fremover, når maskinen lukker ned.

Reklame: Jeg købte i øvrigt tv-strømspareskinnen i TDC Butik; det var det absolut billigste sted. Der kostede den under 100,- (når de har den).

Dansk stavekontrol i Pages

Media_httpwwwnetfacto_rcxha

Hvis du har iWork ’08, så er der (vidst nok som noget nyt) kommet en dansk stavekontrol. Jeg faldt over den ved et tilfælde, så hvis du heller ikke lige har lagt mærke til den, så er her lidt hjælp til at finde den.

For at få den til at virke (i den engelske version af iWork), skal man lige fortælle at teksten er på dansk. Vælg al tekst i dokumentet, og åbn “inspector”, Vælge Text (“T”) og så vælge “more” fra rækken under knapperne (jeg tror nok det er en slags faneblade omend de ikke rigtigt ligner faneblade.

Hvis du er kommet det rigtige sted hen, kan du nederst finde “Language” og ud for dette en dropdown. Som noget af det absolut nederste i denne dropdown finder du dansk. Så snart du har valgt dansk, så er der fine røde markeringer over alle ord, stavekontrollen ikke lige (gen)kender som danske.

iSquint

Media_httpwwwnetfacto_learb

Jeg fik en fin ny iPod Classic i december, og udover at fylde den op med alt hvad jeg har af CD’er (der i forvejen lå i iTunes), ville jeg også gerne have lidt videoer på den, men det kan godt drille lidt – med mindre man får lidt hjælp.

Jeg har “abonnement” på CommandN, hvor det blot var at skifte fra en version til en anden. De laver en iPod udgave, og da iTunes blev peget mod den, så begyndte det fint at dukke op på iPod’en. Jeg plejer også at lytte til Cranky Geeks, hvor jeg har skiftet fra Audio feedet til video udgaven – heller ingen problemer i det.

Så er der lige den øvrige stak video filer, jeg havde liggende i underlige formater. De var straks lidt værre idet de formater, som iPoden kan afspille ikke lige var dem, som videoerne lå i. Vil man have løst det problem, så er det heldigvis lige til, når man først lige har fundet programmet iSquint.

iSquint er en gratis light udgave af VisualHub, og hvis man blot vil konvertere fra (mange, rigtigt mange) forskellige video-formater til noget, der kan afspilles på en iPod, så fungerer det ganske fint – faktisk behøver man end ikke at rode med de avancerede indstillinger for at få et fornuftigt resultat ud af det.

Flatrate – er ikke så flad længere

I et hjørne af Wikipedia’s danske sider står der om “et såkaldt flatrate-abonnement, hvor man betaler en fast pris uanset forbrug”, og det lyder jo meget godt, men man skal nu passe på, hvis man køber flatrate abonnementer nu om dage, for det er ikke dem alle, der er lige flade.

Tag nu f.eks. Telia’s Mobil Bredbånd (Telia Flatrate Data). Her er der en fin graf, der forklarer hvad Flatrate går ud på – fald pris, uanset forbrug. Den fine graf stopper dog ved 10 Gb, og det er fordi at kommer du over det, så starter taxameteret igen. Det er med andre ord ikke rigtigt flatrate, men mere et abonnement med et ret stort inkluderet forbrug. Det kan godt være, at de fleste normale brugere ikke kommer over eller i nærheden af 10Gb i trafik, men derfor syntes jeg godt nok det er vildledende at kalde det Flatrate, når det nu reelt ikke er det.

ClearWire er på deres website noget bedre i den forstand at de har opfundet et nyt begreb – “frit normalforbrug”. Det er ikke det mest elegante begreb, men det er da noget mere retvisende end at kalde det Flatrate. I dette ligger, at der er inkluderet 5Gb trafik, og derefter må man betale pr Mb.

(note: Jeg arbejder hos TDC).